Føler stor skam....

Jeg går rundt med nogle tanker og følelser, som jeg egentlig gerne vil af med, for at høre om jeg er total skør? 

Sagen er den, at jeg elsker min kæreste enormt højt, han er min bedste ven og vi er også gode som partnere. Vores sexliv har været til tider ikk-eksisterende, bl.a. pga. min stress og mere og mere dårlige selvtillid. Jeg har i den periode vi har været sammen taget på og taget på - grundet mange ting. Det har min kæreste også, dog ikk ligeså meget som mig, og jeg ved det også går ham på... Jeg har så sat mig for, at det skal der gøres noget ved(!), og det rykker også i den rigtige retning, stille og roligt.

Jeg er så begyndt at træne tre gange om ugen, og går ture. Turene går jeg som oftest sammen med min kæreste (og så er jeg også begyndt at gøre det sammen med nogle nye veninder). Min kæreste og jeg har snakket om vi begge skal træne, (dog skal min kæreste lige lidt mere ind i sit nye job), men han tænker engang i slutningen af marts er han klar.

Jeg har det SÅ fedt med at være igang med at træne igen (har haft en pause mere eller mindre på 4,5 år). Men synes også der er lidt en bagside - og det er den jeg er skamfuld over.

Jeg synes der er flere af fyrene nede i fitnesscentreret som er ret lækre, og det får mig til at tænke på, alt det som jeg "ikk har nået"-agtigt, eftersom at min kæreste og jeg flyttede sammen ret hurtigt efter vi begyndte at komme sammen, jeg var dengang 19, jeg er 24 i dag. Men ej, helt seriøst, så tænker jeg, hvor fedt det må være at være helt nyforelsket igen, hvor fedt det må være at blive forført af en anden mand, osv. Jeg fortryder også, at specielt en fyr, som jeg har været vild med (inden min kærestes-tid) og som jeg også er stensikker på, kunne lide mig, - at jeg ikk tog skridtet og bare kyssede ham? Hvorfor sidder jeg tilbage og fortryder?
Hvad jeg tilgengæld ikk savner - det er al den usikkerhed, desperathed, osv. der også kan ligge i, at jeg i hvert fald er single...

Men måske bunder det hele i, at jeg savner den side af min kæreste? Den forførelse og bekræftelse... Måske det vil automatisk komme, når jeg kan se min kæreste nede i fitnessscentret?

Under alle omstændigheder, så går det mig på - og jeg ville for ingenting undvære min kæreste, han er det allerbedste der er sket for mig, og jeg elsker ham over alt. Han skal være far til mine børn og vi skal blive grå og gamle sammen... Og jeg værdsætter det vi har sammen.

Hvilket også er derfor disse følelser gør ondt... De er på den ene måde rare, - men de gør mig også skamfuld

Er jeg helt mærkelig? 

Nej du er ej.

Du har bare øjne ,og så længe man bare samler appetit ude og spiser hjemme går det jo

Jeg kan også stå og savle over en hot fyr i fitness,jeg flirter også -flirter endda meget i perioder....

Men jeg går altid hjem til ham den dejlige derhjemme.

For som du selv skriver,så ved man hvad man har -Jeg ved at min kæreste kysser mig selv om jeg ligner lort om morgen.

Han synes stadig jeg er dejlig selv om jeg har uglet hår og morgenånde.

Han får mig til at grine,og jeg kan få ham til at grine.

Han er min bedste ven,og jeg ved at jeg aldrig nogen sinde kan få en der vil være som ham.

Mhs til forførelse osv ,så kan man sagtens få det med en kendt partner.

Vi har haft rollelege,weekend ophold hvor den ene part 100% bestemte.

Det behøver ikke være en ny fyr for at få gang i sexlivet.

Jeg tænker at efterhånden som du får tabt dig,får du også mere selvtillid- og så vil det booste jeres sexliv helt naturligt.

Men ja kig du bare,og det er også ok at fantasere engang imellem 

 

Hehehe, enig i ovenstående. Og nu er jeg jo i et mandefag, og host host, det er altså ikke helt dårligt   Haha. Her kan tankerne også vandre af og til, men så længe der ingen action er, er det jo ganske uskyldigt  

Anonym skriver:

Jeg går rundt med nogle tanker og følelser, som jeg egentlig gerne vil af med, for at høre om jeg er total skør? 

Sagen er den, at jeg elsker min kæreste enormt højt, han er min bedste ven og vi er også gode som partnere. Vores sexliv har været til tider ikk-eksisterende, bl.a. pga. min stress og mere og mere dårlige selvtillid. Jeg har i den periode vi har været sammen taget på og taget på - grundet mange ting. Det har min kæreste også, dog ikk ligeså meget som mig, og jeg ved det også går ham på... Jeg har så sat mig for, at det skal der gøres noget ved(!), og det rykker også i den rigtige retning, stille og roligt.

Jeg er så begyndt at træne tre gange om ugen, og går ture. Turene går jeg som oftest sammen med min kæreste (og så er jeg også begyndt at gøre det sammen med nogle nye veninder). Min kæreste og jeg har snakket om vi begge skal træne, (dog skal min kæreste lige lidt mere ind i sit nye job), men han tænker engang i slutningen af marts er han klar.

Jeg har det SÅ fedt med at være igang med at træne igen (har haft en pause mere eller mindre på 4,5 år). Men synes også der er lidt en bagside - og det er den jeg er skamfuld over.

Jeg synes der er flere af fyrene nede i fitnesscentreret som er ret lækre, og det får mig til at tænke på, alt det som jeg "ikk har nået"-agtigt, eftersom at min kæreste og jeg flyttede sammen ret hurtigt efter vi begyndte at komme sammen, jeg var dengang 19, jeg er 24 i dag. Men ej, helt seriøst, så tænker jeg, hvor fedt det må være at være helt nyforelsket igen, hvor fedt det må være at blive forført af en anden mand, osv. Jeg fortryder også, at specielt en fyr, som jeg har været vild med (inden min kærestes-tid) og som jeg også er stensikker på, kunne lide mig, - at jeg ikk tog skridtet og bare kyssede ham? Hvorfor sidder jeg tilbage og fortryder?
Hvad jeg tilgengæld ikk savner - det er al den usikkerhed, desperathed, osv. der også kan ligge i, at jeg i hvert fald er single...

Men måske bunder det hele i, at jeg savner den side af min kæreste? Den forførelse og bekræftelse... Måske det vil automatisk komme, når jeg kan se min kæreste nede i fitnessscentret?

Under alle omstændigheder, så går det mig på - og jeg ville for ingenting undvære min kæreste, han er det allerbedste der er sket for mig, og jeg elsker ham over alt. Han skal være far til mine børn og vi skal blive grå og gamle sammen... Og jeg værdsætter det vi har sammen.

Hvilket også er derfor disse følelser gør ondt... De er på den ene måde rare, - men de gør mig også skamfuld

Er jeg helt mærkelig? 

Nej, jeg synes ikke du er spor mærkelig. Tror faktisk det er ret normalt. 
Personligt synes jeg at så længe du holder det på et "nok se men ikke røre" plan, så er der da ikke noget at skamme sig over?
Desuden er der da ikke noget mærkeligt i at tænke over hvordan det ville have været hvis man havde truffet et andet valg, når man som 19-årig har slået sig ned på den måde og fundet Mr. Perfect. 

Du lyder som om du lidt savner det der med at være nyforelsket og blive forført. Måske du evt. kunne prøve at spice sexlivet lidt op derhjemme? Tage noget frækt undertøj på og forføre kæresten? Jeg ved godt at det ikke er helt nemt hvis man ikke har det super godt med hvordan man ser ud, men jeg tør næsten godt love dig at når I har været sammen så længe, så er det ikke fordi han synes du er grim at se på 

Det lyder ikke umiddelbart som om du har lyst til at rive rødderne op og prøve noget nyt, men som om du har brug for lidt fornyelse i det du allerede har.

Jeg ved ikke om du overhovedet kan bruge det jeg har skrevet til noget somhelst, men det var lige det jeg kom til at tænke på da jeg læste dit indlæg.

Carina:-) skriver:

Nej du er ej.

Du har bare øjne ,og så længe man bare samler appetit ude og spiser hjemme går det jo

Jeg kan også stå og savle over en hot fyr i fitness,jeg flirter også -flirter endda meget i perioder....

Men jeg går altid hjem til ham den dejlige derhjemme.

For som du selv skriver,så ved man hvad man har -Jeg ved at min kæreste kysser mig selv om jeg ligner lort om morgen.

Han synes stadig jeg er dejlig selv om jeg har uglet hår og morgenånde.

Han får mig til at grine,og jeg kan få ham til at grine.

Han er min bedste ven,og jeg ved at jeg aldrig nogen sinde kan få en der vil være som ham.

Mhs til forførelse osv ,så kan man sagtens få det med en kendt partner.

Vi har haft rollelege,weekend ophold hvor den ene part 100% bestemte.

Det behøver ikke være en ny fyr for at få gang i sexlivet.

Jeg tænker at efterhånden som du får tabt dig,får du også mere selvtillid- og så vil det booste jeres sexliv helt naturligt.

Men ja kig du bare,og det er også ok at fantasere engang imellem 

 

Okay, det er da rart at høre... Tror bare, det er det med at jeg egentlig synes det kunne være så frækt, og på den måde er "lysten" der jo... Men jeg har også den følelse, at jeg ville aldrig kunne gøre det. Og jeg ønsker jo heller ikk at såre min kæreste...

Sådan som du beskriver det du har med din kæreste, sådan har jeg det også med min. Og jeg elsker det.

Jeg har bare nok altid taget afstand fra det med at flirte - "for det gør man ikk"-agtigt...

Men rart at vide, at jeg ikk er mærkelig

Mor11 skriver:

Hehehe, enig i ovenstående. Og nu er jeg jo i et mandefag, og host host, det er altså ikke helt dårligt   Haha. Her kan tankerne også vandre af og til, men så længe der ingen action er, er det jo ganske uskyldigt  

Jamen, det kan da være det er der mit problem lidt lægger - jeg er i en kvindeverden, og får derfor for lidt at se på  
Men igen - rart at vide, at jeg ikk bare er mærkelig...

Jeg har nok også været enorm tilbageholdende med at erkende, hvis der er nogle jeg synes er lækre - altså ment på den måde, at jeg oppe i hovedet har tænkt, at det var fy-tanker... 

måske du ville bruge kræfter på at få de ting som du savner ind i jeres forhold, evt snak med din kæreste om hvad du mangler osv..

man behøver skam ikke at "fange" noget nyt, for at blive forført og mærke forelskelsen , det handler måske bare om at i skal have lidt krydderier i jeres forhold,,,

der er jo ingen tvivl om at du er rigtig glad for din kæreste og elsker ham.

TanyaGR skriver:

Nej, jeg synes ikke du er spor mærkelig. Tror faktisk det er ret normalt. 
Personligt synes jeg at så længe du holder det på et "nok se men ikke røre" plan, så er der da ikke noget at skamme sig over?
Desuden er der da ikke noget mærkeligt i at tænke over hvordan det ville have været hvis man havde truffet et andet valg, når man som 19-årig har slået sig ned på den måde og fundet Mr. Perfect. 

Du lyder som om du lidt savner det der med at være nyforelsket og blive forført. Måske du evt. kunne prøve at spice sexlivet lidt op derhjemme? Tage noget frækt undertøj på og forføre kæresten? Jeg ved godt at det ikke er helt nemt hvis man ikke har det super godt med hvordan man ser ud, men jeg tør næsten godt love dig at når I har været sammen så længe, så er det ikke fordi han synes du er grim at se på 

Det lyder ikke umiddelbart som om du har lyst til at rive rødderne op og prøve noget nyt, men som om du har brug for lidt fornyelse i det du allerede har.

Jeg ved ikke om du overhovedet kan bruge det jeg har skrevet til noget somhelst, men det var lige det jeg kom til at tænke på da jeg læste dit indlæg.

Ja, jeg savner den forførelse - det spil der kan ligge deri. Og rigtig meget den bekræftelse man også kan opnå derigennem.

Og ja, jeg er stensikker på, at jeg ville aldrig gøre noget - men lysten til at gøre noget, (hvis det altså ikk sårede min kæreste, og det ville det jo - og derfor har jeg heller ikk lyst  - ved ikk om det giver mening?), er den som jeg er skamfuld over... Og nok også fordi jeg altid har været sådan, at ligeså snart jeg fornemmede snerten af, at jeg kunne synes en fyr så godt ud, at så var det fy-tanker - det gør nok også noget ved mig...

Har prøvet det med undertøjet, lækker make up, skjorte osv. Og det fungere også rigtig godt - min kæreste synes jeg er fræk og lækker  Men han er ikk typen der bare "kaster" sig over mig, og kysser mig lidenskabeligt op af væggen osv. Og det er det jeg savner. Den spontanitet og lyst... Giver det mening? 

Storms-Mor skriver:

måske du ville bruge kræfter på at få de ting som du savner ind i jeres forhold, evt snak med din kæreste om hvad du mangler osv..

man behøver skam ikke at "fange" noget nyt, for at blive forført og mærke forelskelsen , det handler måske bare om at i skal have lidt krydderier i jeres forhold,,,

der er jo ingen tvivl om at du er rigtig glad for din kæreste og elsker ham.

Ja, det er også sådan noget jeg tænker - at vi skal have det ind...  For har ikk på den måde lyst til noget "nyt".
Men er i tvivl om hvordan jeg gør det, uden at det lyder som om jeg kritiserer ham. Og synes også jeg har prøvet at sige lidt til ham, om hvad jeg synes er frækt. Men når det så kommer til stykket, så tror jeg faktisk han bliver genert og begynder at tænke for meget over det - og på den måde blive kejtet... 

Ja, det er også sådan noget jeg tænker - at vi skal have det ind...  For har ikk på den måde lyst til noget "nyt".
Men er i tvivl om hvordan jeg gør det, uden at det lyder som om jeg kritiserer ham. Og synes også jeg har prøvet at sige lidt til ham, om hvad jeg synes er frækt. Men når det så kommer til stykket, så tror jeg faktisk han bliver genert og begynder at tænke for meget over det - og på den måde blive kejtet... 

Ja, for han vil jo nok bare gerne ku gøre det BEDSTE, men at han ikke helt ved hvordan han skal bære sig ad, for "hvis" så det heller ikke er "er-godt-nok" .. kan du følge mig?


vi kvinder kan/bliver jo os noget usikker på os selv, hvis vi får afvide af manden/kæresten "jeg synes det ku være frælt hvis du prøver sån og sån" og straks går man de næste par dage og tænker over, hvordan man lavere vaeren PERFEKT ..

måske man skal få lidt smil, lidt grin ind, så det ikke ender med at han føler et pres, men at i er sammen om at udforske det "nye"..
så han ikke føler at det kun er ham, men jer begge..

blot en ide..