Hvad kan jeg gøre for at glemme...

Synes det her er så flovt at fortælle, men har brug for et råd.

Har været on/off med denne her mand gennem flere år nu. I vinters fandt vi så ud af at jeg var gravid - og for langt henne til at få en abort. 
Vi var lige gået ind i en off-periode, så timingen kunne ikke være værre, men vi prøvede at samarbejde så godt det var muligt.... Eller...

Han svigtede mig så til samtlige scanninger, og fandt på dårlige undskyldninger for ikke at tage med. 
Men her kommer så det 'store' problem... På et tidspunkt bad han mig om at hjælpe ham med noget på hans facebookprofil, hvilket der ikke var noget unormalt i, da han ikke er så god til IT. Han gav mig sin email og kode, da vi sad i hver vores by.
Da jeg var derinde 'kom jeg til' at tjekke hvem han havde haft skrevet med, eftersom han havde virket ret hemmelighedsfuld og var begyndt at bruge sin tlf unormal meget når vi var sammen. Jeg fandt så ud af at han skrev med en anden pige (vi var ikke kærester eller sådan, men dyrkede stadig sex - og han vidste at jeg stadig havde følelser for ham, og de følelser blev jo også forstærket af at vi skulle have et barn, selvom det ikke havde været vores plan). 
Til min store overraskelse havde denne pige sendt en del frække billeder af sig selv, og skrevet lange deltajerede beskeder til ham om hvordan hun ville sutte hans ***. Og alt muligt andet....
Det der så gjorde mig mest flov var at han en dag havde skrevet med hende, og samtalen var blevet ret lummer. Og så var han blevet liderlig og havde skrevet til mig (altså frække beskeder)... 
Jeg havde jo bare troet at det var kommet lidt ud af det blå, men pludselig fandt jeg så årsagen til hans initiativ til at skrive sådan til mig - nemlig hende.... Følte mig så flov og rasende da jeg fandt ud af det... 
Og det værste er at han en enkelt gang blev helt vildt sur fordi jeg sagde nogle mindre pæne ting om hende - men helt ærligt, så kunne jeg ikke lige 'håndtere' at hun lige kunne få sig selv til at skrive sådan og sende sådan nogle billeder til en mand, der skal til at have et barn OG SOM HUN ALDRIG HAVDE MØDT.....

Men ja.... Efter at jeg havde konfronteret ham og sagt at det var mig eller hende stoppede de med at skrive, og han begyndte så at koncentrere sig om at han skulle være far. Men jeg var (er) næsten konstant vred på ham, hvilket gør at han er ekstremt ked af det - og så prøver han at gøre mig glad for at vise at han fortryder og er ked af det.. 

Og jeg fortalte at jeg ville prøve at glemme det - da vi trods alt ikke var et par og at vi skulle fokusere på vores barn. 

Men nu er han begyndt at lave sjov med at han skal rende rundt og score kvinder - med babyen som "lokkemad"... Hvilket får alle de "gamle" følelser af svigt, vrede og had op i mig. Og så blev jeg lige helt vildt gal på ham, fordi jeg har bemærket at han igen er begyndt at skrive meget med en (denne gang en frisør - "og så kunne de være at vi alle sammen kunne blive klippet gratis"....... ).
Han siger så at det er ren og skær venskabeligt, og at hans fokus er på vores barn (og mig) nu.... Men jeg stoler simpelthen ikke på ham, og jeg er ekstremt flov.....

Hvad kan jeg gøre for at glemme det? Og har jeg overhovedet ret til at være så gal som jeg er? 

Vil virkelig bare gerne glemme det, så jeg kan nyde min graviditet (det gør jeg også i forvejen - men alle de konflikter gør det sommetider svært) og ikke behøver at tage 110% afstand til ham fordi jeg ikke vil være sur hele tiden..... 
Ved godt at det kan virke meget barnligt, men det gør simpelthen så ondt. Og vil så gerne lære at glemme det... 

Er i sammen som par/kærester nu?? 

For hvis i ikke er, så kan jeg ikke se nogen grund til at være gal/skuffet over ham 

Opfatter I jer selv som et par nu, eller er I stadig "off", nu blot med barn på vej? 

Hvis I ikke er et par, er han vel i princippet fri til at score en ny, selvom det selvfølgelig kan opleves som et forkert sted at have fokus lige nu. Og jeg forstår udmærket dine sårede følelser, men måske har I ikke helt ens forventninger til og samme opfattelse af, hvad jeres forhold egentlig indebærer og ikke indebærer. 

Hvis I er et par, skal han ikke snakke om at score damer!! - heller ikke for sjov. Det er umodent og meget lidt empatisk. 

Jeg kan levende forestille mig, at det er svært for jer begge - med jeres år som on/off - at finde ud af, hvilke spilleregler, der gør sig gældende i jeres - eventuelle - forhold nu. Det må I have talt grundigt og konkret igennem, før jeres barn kommer til verden. 

Hvis i ikk er i et forhold, hvad er så problemet i at han har andre?  Ja du er gravid med hans barn, men det var en ups'er og sådan er det så, men det virker som om du vil have ham til at opføre sig som om i er kærester "bare" fordi du er gravid. Men den ret synes jeg faktisk ikke at du har. 

Ja, det er røvet gjort at han brænder dig af til scanninger og DET er du berettiget til at blive skuffet over, men ikke det andet

det lyder for mig, som om du har følelserne i klemme. Snak med ham om det!

Bshizzle skriver:

Er i sammen som par/kærester nu?? 

For hvis i ikke er, så kan jeg ikke se nogen grund til at være gal/skuffet over ham 

Ved ikke hvordan man lige kan definere vores forhold. Men vi dyrker sex, kysser, holder i hånd og alle de der kæresteting. Men vi er ikke officielt et par. Det kan jeg ikke lige overskue at være efter han har trådt på mine følelser på den måde, heller ikke selvom jeg holder meget af ham, selvom jeg er gal/skuffet.

Men ville du ikke være gal, hvis du var on/off med en, som fortalte at han elskede dig, og så skrev sådan med en anden - hvorefter han så skrev til dig udelukkende fordi HUN havde gjort ham "vild i varmen"?

Mor og meget mere skriver:

Opfatter I jer selv som et par nu, eller er I stadig "off", nu blot med barn på vej? 

Hvis I ikke er et par, er han vel i princippet fri til at score en ny, selvom det selvfølgelig kan opleves som et forkert sted at have fokus lige nu. Og jeg forstår udmærket dine sårede følelser, men måske har I ikke helt ens forventninger til og samme opfattelse af, hvad jeres forhold egentlig indebærer og ikke indebærer. 

Hvis I er et par, skal han ikke snakke om at score damer!! - heller ikke for sjov. Det er umodent og meget lidt empatisk. 

Jeg kan levende forestille mig, at det er svært for jer begge - med jeres år som on/off - at finde ud af, hvilke spilleregler, der gør sig gældende i jeres - eventuelle - forhold nu. Det må I have talt grundigt og konkret igennem, før jeres barn kommer til verden. 

Vi kysser, dyrker sex og den slags. Men vi er ikke officielt et par. Men ville gerne kunne lære at tilgive ham så vi kunne få tingene løst mellem os - så vi ikke bare ventede barn sammen. 

Og vi var ikke 100% off da han skrev med hende. 

Men tak for de gode råd. Du har fat i meget af det rigtige mht. at vi nok skal have talt grundigt og konkret om vores "spilleregler" inden vores barn kommer. 

Jeg kan ikke sige hvad du skal gøre, men hvad jeg ville gøre er ganske simpelt:

Jeg ville forlade manden og on/off forholdet fuldstændig.

Der findes så mange dejlige single mænd derude i verden som vil elske og forgude dig og den lille som sin egen, så vil jeg ikke bruge kræfter på en mand jeg end ikke er sammen med og som smider om sig med "elsker dig" uden måske egentligt at mene det, for det mener jeg ikke han gør når han fifler sådan med andre damer og joker med det.

Og så synes jeg personligt ikke det er et ønskeligt scenarie for et lille barn for er mor og far egentligt sammen? Og må man så gerne hygge sig med anere imens man egentligt er sammen med en anden? For mig at se er det nogle meget dårlige signaler at sende sit barn.

Synes det her er så flovt at fortælle, men har brug for et råd.

Har været on/off med denne her mand gennem flere år nu. I vinters fandt vi så ud af at jeg var gravid - og for langt henne til at få en abort. 
Vi var lige gået ind i en off-periode, så timingen kunne ikke være værre, men vi prøvede at samarbejde så godt det var muligt.... Eller...

Han svigtede mig så til samtlige scanninger, og fandt på dårlige undskyldninger for ikke at tage med. 
Men her kommer så det 'store' problem... På et tidspunkt bad han mig om at hjælpe ham med noget på hans facebookprofil, hvilket der ikke var noget unormalt i, da han ikke er så god til IT. Han gav mig sin email og kode, da vi sad i hver vores by.
Da jeg var derinde 'kom jeg til' at tjekke hvem han havde haft skrevet med, eftersom han havde virket ret hemmelighedsfuld og var begyndt at bruge sin tlf unormal meget når vi var sammen. Jeg fandt så ud af at han skrev med en anden pige (vi var ikke kærester eller sådan, men dyrkede stadig sex - og han vidste at jeg stadig havde følelser for ham, og de følelser blev jo også forstærket af at vi skulle have et barn, selvom det ikke havde været vores plan). 
Til min store overraskelse havde denne pige sendt en del frække billeder af sig selv, og skrevet lange deltajerede beskeder til ham om hvordan hun ville sutte hans ***. Og alt muligt andet....
Det der så gjorde mig mest flov var at han en dag havde skrevet med hende, og samtalen var blevet ret lummer. Og så var han blevet liderlig og havde skrevet til mig (altså frække beskeder)... 
Jeg havde jo bare troet at det var kommet lidt ud af det blå, men pludselig fandt jeg så årsagen til hans initiativ til at skrive sådan til mig - nemlig hende.... Følte mig så flov og rasende da jeg fandt ud af det... 
Og det værste er at han en enkelt gang blev helt vildt sur fordi jeg sagde nogle mindre pæne ting om hende - men helt ærligt, så kunne jeg ikke lige 'håndtere' at hun lige kunne få sig selv til at skrive sådan og sende sådan nogle billeder til en mand, der skal til at have et barn OG SOM HUN ALDRIG HAVDE MØDT.....

Men ja.... Efter at jeg havde konfronteret ham og sagt at det var mig eller hende stoppede de med at skrive, og han begyndte så at koncentrere sig om at han skulle være far. Men jeg var (er) næsten konstant vred på ham, hvilket gør at han er ekstremt ked af det - og så prøver han at gøre mig glad for at vise at han fortryder og er ked af det.. 

Og jeg fortalte at jeg ville prøve at glemme det - da vi trods alt ikke var et par og at vi skulle fokusere på vores barn. 

Men nu er han begyndt at lave sjov med at han skal rende rundt og score kvinder - med babyen som "lokkemad"... Hvilket får alle de "gamle" følelser af svigt, vrede og had op i mig. Og så blev jeg lige helt vildt gal på ham, fordi jeg har bemærket at han igen er begyndt at skrive meget med en (denne gang en frisør - "og så kunne de være at vi alle sammen kunne blive klippet gratis"....... ).
Han siger så at det er ren og skær venskabeligt, og at hans fokus er på vores barn (og mig) nu.... Men jeg stoler simpelthen ikke på ham, og jeg er ekstremt flov.....

Hvad kan jeg gøre for at glemme det? Og har jeg overhovedet ret til at være så gal som jeg er? 

Vil virkelig bare gerne glemme det, så jeg kan nyde min graviditet (det gør jeg også i forvejen - men alle de konflikter gør det sommetider svært) og ikke behøver at tage 110% afstand til ham fordi jeg ikke vil være sur hele tiden..... 
Ved godt at det kan virke meget barnligt, men det gør simpelthen så ondt. Og vil så gerne lære at glemme det... 

Wow, stakkels mand... Hvad er det lige han har gjort forkert? Han har SKREVET med en anden kvinde, som han aldrig har mødt, mens I IKKE var kærester. Puha, sikke et svin, hva´. Og sikke da en tøjte der kan finde på at skrive frække beskeder til en mand som hun IKKE HAR MØDT!

Vorherre bevares. 

Du har til gengæld snaget I hans private beskeder - og gør det stadig, eller hvordan?

Jeg synes at du skulle tage at komme dig over din ubegrundede (men trods alt forståelige, hvis du har følelser for ham) jalousi og indse at hvis du vil have et godt forhold til dit barns far, må du acceptere at han kommer til at se andre kvinder.

Og nej, du har overhovedet ikke ret til at være gal. 

Tag et valg. Enten er I kærester, eller også er I platoniske venner. Det andet er noget rod og uholdbart når der er et barn på vej.

Anonym skriver:

Vi kysser, dyrker sex og den slags. Men vi er ikke officielt et par. Men ville gerne kunne lære at tilgive ham så vi kunne få tingene løst mellem os - så vi ikke bare ventede barn sammen. 

Og vi var ikke 100% off da han skrev med hende. 

Men tak for de gode råd. Du har fat i meget af det rigtige mht. at vi nok skal have talt grundigt og konkret om vores "spilleregler" inden vores barn kommer. 

Drop drømmen om at han bliver din og find dig selv. Så skal den rette mand nok dukke op på et tidspunkt. 

Han er barnets far og din bven , ikke mere. Man ELSKER altså ikke nogen on/off.