Hjælp til at tolke mine følelser

Hej piger.
Jeg har skrevet nogle gange herinde efterhånden og har brug for jeres hjælp til at tolke mine følelser endnu engang.

Sagen er den at min kæreste tog op i min lillebrors lejlighed søndag kl 16. Og planen var at han skal være deroppe til fredag. For at vi kunne være væk fra hinanden og finde ud af om vi skal blive sammen eller gå fra hinanden.

Indtil videre går det fint med at være alene med vores datter.
Jeg er bare i tvivl om det er fordi jeg savner ham eller om det er mine smerter der gør jeg savner ham.
Jeg har indtil nu ikke haft de helt store udsving i mine smerter. Før her til morgen og frem til nu hvor jeg har mange smerter.
Jeg sov ikke ret godt i nat, vågnede kl 1.30 fordi jeg havde haft mareridt. Vågnede så igen kl 4 fordi min datter var tørstig, og igen omkring kl 6 fordi skraldemændende udenfor larmede så meget. Og så kom min datter ind lidt i 7.
Hele morgenen har jeg haft en følelse af at jeg var vred på min kæreste. Hvorfor ved jeg ikke.
Nu er det så gået overtil at jeg er i tvivl om om jeg savner ham. Kan mærke der ihvertfald sker noget med mine følelser og virker som om der ingenting skal til for at vælte mig.

Dårlig søvn kan give mig flere smerter og gøre jeg ikke helt er psykisk på toppen.
Men jeg er bare i tvivl om, om det er pga mine smerter jeg "savner" ham eller om jeg realt savner ham. Ved godt det er svært at svare på hvad mine følelser siger men håber i vil prøve og tolke dem for mig,

Indtil nu her har jeg ikke savnet min kæreste, tvært imod så synes jeg. Det har været helt rart han ikke er her. Jeg føler selv en mere ro i mit sind og som om jeg er mere glad og det samme med min datter hun har ikke været så hysterisk som hun plejer og slet ikke prøvetgrænser af på samme måde som når hendes far er her.

Hun er vanttil vi begge er hjemme hele tiden. Kæresten har været hjemme hver dag siden hun blev født men trods det er det kun når hun skal puttes hun spørger til hendes far. Da han er en del af putningen (som noget af det eneste med hende i det daglige) og self savner hunligt sin far der. Fordi hun er vanttil at han er der til at putte hende.
Men samtidig så undre det mig også lidt hun ikke spørger mere til ham? Fordi han altid har været hjemme når hun kommer hjem fra vs osv.

Nå det blev lidt langt men håber i kan hjælpe mig lidt her.

Hilsen den forvirrede.

Anonym skriver:

Hej piger.
Jeg har skrevet nogle gange herinde efterhånden og har brug for jeres hjælp til at tolke mine følelser endnu engang.

Sagen er den at min kæreste tog op i min lillebrors lejlighed søndag kl 16. Og planen var at han skal være deroppe til fredag. For at vi kunne være væk fra hinanden og finde ud af om vi skal blive sammen eller gå fra hinanden.

Indtil videre går det fint med at være alene med vores datter.
Jeg er bare i tvivl om det er fordi jeg savner ham eller om det er mine smerter der gør jeg savner ham.
Jeg har indtil nu ikke haft de helt store udsving i mine smerter. Før her til morgen og frem til nu hvor jeg har mange smerter.
Jeg sov ikke ret godt i nat, vågnede kl 1.30 fordi jeg havde haft mareridt. Vågnede så igen kl 4 fordi min datter var tørstig, og igen omkring kl 6 fordi skraldemændende udenfor larmede så meget. Og så kom min datter ind lidt i 7.
Hele morgenen har jeg haft en følelse af at jeg var vred på min kæreste. Hvorfor ved jeg ikke.
Nu er det så gået overtil at jeg er i tvivl om om jeg savner ham. Kan mærke der ihvertfald sker noget med mine følelser og virker som om der ingenting skal til for at vælte mig.

Dårlig søvn kan give mig flere smerter og gøre jeg ikke helt er psykisk på toppen.
Men jeg er bare i tvivl om, om det er pga mine smerter jeg "savner" ham eller om jeg realt savner ham. Ved godt det er svært at svare på hvad mine følelser siger men håber i vil prøve og tolke dem for mig,

Indtil nu her har jeg ikke savnet min kæreste, tvært imod så synes jeg. Det har været helt rart han ikke er her. Jeg føler selv en mere ro i mit sind og som om jeg er mere glad og det samme med min datter hun har ikke været så hysterisk som hun plejer og slet ikke prøvetgrænser af på samme måde som når hendes far er her.

Hun er vanttil vi begge er hjemme hele tiden. Kæresten har været hjemme hver dag siden hun blev født men trods det er det kun når hun skal puttes hun spørger til hendes far. Da han er en del af putningen (som noget af det eneste med hende i det daglige) og self savner hunligt sin far der. Fordi hun er vanttil at han er der til at putte hende.
Men samtidig så undre det mig også lidt hun ikke spørger mere til ham? Fordi han altid har været hjemme når hun kommer hjem fra vs osv.

Nå det blev lidt langt men håber i kan hjælpe mig lidt her.

Hilsen den forvirrede.

Jeg kan ikke sige hvordan du bør føle, fordi det er jo langt hen ad vejen noget man selv beslutter i forhold til hvad man ønsker sig af livet. Men jeg kan fortælle dig at jeg har en mand, som jeg har lyst til at være sammen med hver dag. Jeg glæder mig altid til at se ham igen også selvom vi bare er på arbejde og skal se hinanden om aftenen. Du skriver faktisk ikke så meget om dine følelser for din kæreste i indlægget. Så det er svært at kommentere på. Kh

Kildebakken skriver:

Jeg kan ikke sige hvordan du bør føle, fordi det er jo langt hen ad vejen noget man selv beslutter i forhold til hvad man ønsker sig af livet. Men jeg kan fortælle dig at jeg har en mand, som jeg har lyst til at være sammen med hver dag. Jeg glæder mig altid til at se ham igen også selvom vi bare er på arbejde og skal se hinanden om aftenen. Du skriver faktisk ikke så meget om dine følelser for din kæreste i indlægget. Så det er svært at kommentere på. Kh

Tak for dit svar. Jeg holder af min kæreste. Men er meget i tvivl om mine følelser for ham. Om det bare er trygheden der holder mig sammen med ham. Eller om jeg rent faktisk stadig elsker ham som kærester.
Vi har aldrig rigtig haft noget sexliv hvilket har gjort os mere til venner end kærester. Og det der har gjort at vi holder denne pause fra hinanden er fordi hans temperament fylder for meget og så atvi intet sexliv har. Vi har prøvet mange forskellige ting for at få sexlivet op at køre men det falder tilbage til det samme igen.

Op

Anonym skriver:

Hej piger.
Jeg har skrevet nogle gange herinde efterhånden og har brug for jeres hjælp til at tolke mine følelser endnu engang.

Sagen er den at min kæreste tog op i min lillebrors lejlighed søndag kl 16. Og planen var at han skal være deroppe til fredag. For at vi kunne være væk fra hinanden og finde ud af om vi skal blive sammen eller gå fra hinanden.

Indtil videre går det fint med at være alene med vores datter.
Jeg er bare i tvivl om det er fordi jeg savner ham eller om det er mine smerter der gør jeg savner ham.
Jeg har indtil nu ikke haft de helt store udsving i mine smerter. Før her til morgen og frem til nu hvor jeg har mange smerter.
Jeg sov ikke ret godt i nat, vågnede kl 1.30 fordi jeg havde haft mareridt. Vågnede så igen kl 4 fordi min datter var tørstig, og igen omkring kl 6 fordi skraldemændende udenfor larmede så meget. Og så kom min datter ind lidt i 7.
Hele morgenen har jeg haft en følelse af at jeg var vred på min kæreste. Hvorfor ved jeg ikke.
Nu er det så gået overtil at jeg er i tvivl om om jeg savner ham. Kan mærke der ihvertfald sker noget med mine følelser og virker som om der ingenting skal til for at vælte mig.

Dårlig søvn kan give mig flere smerter og gøre jeg ikke helt er psykisk på toppen.
Men jeg er bare i tvivl om, om det er pga mine smerter jeg "savner" ham eller om jeg realt savner ham. Ved godt det er svært at svare på hvad mine følelser siger men håber i vil prøve og tolke dem for mig,

Indtil nu her har jeg ikke savnet min kæreste, tvært imod så synes jeg. Det har været helt rart han ikke er her. Jeg føler selv en mere ro i mit sind og som om jeg er mere glad og det samme med min datter hun har ikke været så hysterisk som hun plejer og slet ikke prøvetgrænser af på samme måde som når hendes far er her.

Hun er vanttil vi begge er hjemme hele tiden. Kæresten har været hjemme hver dag siden hun blev født men trods det er det kun når hun skal puttes hun spørger til hendes far. Da han er en del af putningen (som noget af det eneste med hende i det daglige) og self savner hunligt sin far der. Fordi hun er vanttil at han er der til at putte hende.
Men samtidig så undre det mig også lidt hun ikke spørger mere til ham? Fordi han altid har været hjemme når hun kommer hjem fra vs osv.

Nå det blev lidt langt men håber i kan hjælpe mig lidt her.

Hilsen den forvirrede.

Hej

For mig at se, virker det som om du kun er sammen med ham for tryghedens skyld, og ikke fordi du som sådan ønsker at være sammen med ham.

Det kan selvfølgelig være jeg tager fejl, men sådan virker det på mig, ud fra det du her skriver.

Michael healer skriver:

Hej

For mig at se, virker det som om du kun er sammen med ham for tryghedens skyld, og ikke fordi du som sådan ønsker at være sammen med ham.

Det kan selvfølgelig være jeg tager fejl, men sådan virker det på mig, ud fra det du her skriver.

Tak for dit svar.
Jeg ved det faktisk ikke helt selv og derfor jeg spørger herinde.
Tak fordi du gav dig tid til at være. Lige nu er jeg lidt forvirret og ked af det.
Men som jeg skrev så ved jeg ikke om det er pga smerterne jeg savner ham.
Eller om det er fordi jeg vitterlig ønsker vi skal være sammen.

Han skrev her for noget tid siden at han havde sagt til folk VII kke skulle være sammen mere. Og kan godt mærke jeg blev rigtig ked af det for som jeg også skrev til ham. Jeg troede ikke noget var sikkert endnu. Jeg troede vi skulle have de dage hertil at finde ud af hvad der skulle ske.
Og så sagde han at det jo gik rigtig dårligt og vi jo havde snakket om at gå fra hinanden.

Og som jeg ser det så har han vidst fået smag for at være sig selv. Og det må jeg jo acceptere. Men synes godt nok det er lidt svært lige nu. Men trygheden kan jo også gøre at jeg er ked af det.

Hvis jeg var i din situation, så ville jeg ikke tage nogen beslutninger før jeg var sikker. Jeg tror du har brug for mere tid.

Mamalou skriver:

Hvis jeg var i din situation, så ville jeg ikke tage nogen beslutninger før jeg var sikker. Jeg tror du har brug for mere tid.

Tak for dit svar. Ja det kan godt være. Men tror desværre det er slut. For han har vidst fået for stor smag for at være sig selv.

Anonym skriver:

Tak for dit svar. Ja det kan godt være. Men tror desværre det er slut. For han har vidst fået for stor smag for at være sig selv.

Måske er det dét bedste for jer lige nu. Uanset om det er den rigtige beslutning for dig eller ej, så gør det ondt. Jeg har selv været der. Jeg gik fra min søns far og det var så svært!

Mamalou skriver:

Måske er det dét bedste for jer lige nu. Uanset om det er den rigtige beslutning for dig eller ej, så gør det ondt. Jeg har selv været der. Jeg gik fra min søns far og det var så svært!

Jeg synes bare det er så hårdt. For prøver jo og skjule mine tårer for min datter. Men der har godt nok været svært.
Jeg ønsker jo ikke hun skal se mig græde og prøver at være stærk.

Var det dit barns far der gik fra dig eller var det dig der sagde stop?