Vi er som nat og dag

Ja det er, hvad vi er, når det drejer sig om sex og det er ved at ødelægge forholdet. Men det er så pissesvært at gå, når man har hus, barn og er gift. Og på en måde er jeg også forelsket i min kæreste, men ved ikke helt, hvordan længere. Sagen er, at det med sex er ved at nedbryde mig fuldstændigt. Jeg har haft en trist opvækst og har altid manglet selvtillid, noget som jeg arbejder rigtigt meget med i terapi og med positiv tænkning. Men det bliver saboteret på hjemmefronten.

Min kæreste har simpelthen ikke lyst til sex. Han gør det for min skyld, men kan slet ikke vise nydelse ved det eller tage initiativ, og jeg kan bare ikkke leve med det, hvor overfladisk det end måtte lyde. De fleste gange vi taler om det ender det med hidsige skænderier, han bliver så rasende over det. Og påstår altid, at han vil det lige så meget som mig. Men det ville simpelthen være det samme som, hvis jeg påstod, at jeg var 3 meter høj og grøn. For han tager ALDRIG initiativ. Han har aldrig lyst til at prøve noget nyt. Og det gør mig så ulykkelig, jeg har slet ingen selvtillid tilbage, og ingen at snakke med (mine veninder forstår jo ikke, for de synes bare, at jeg er så dødheldig med at have en mand, der er følsom og romantisk og skriver digte, køber blomster og fører lange samtaler om livet med en) Men jeg savner bare at mærke en mand være vild med mig og med sex. Jeg vil da gerne opleve noget andet end bare at være sød og klog og have smukke øjne.

Da vi blev kærester for seks år siden følte jeg mig som en smuk pige og havde flere drengevenner og også flere "bejlere", men nu har jeg ingen af delene. Jeg savner det vildt og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har selvfølgelig foreslået parterapi, men min mand vil hellere bare skilles så. 

Det gør mig så ulykkelig for omvendt kommer han heller ikke og siger, at nu har han underskrevet skilsmisse parpirerne og fundet en ny lejlighed. Det er ligesom op til mig.

Tak hvis du læste med.

Måske nogen har prøvet at være i et langt forhold og være blevet single, der kender det med, at det føles umuligt at gå. Måske kan du give mig nogen gode råd, hvis du har prøvet det.

Anonym skriver:

Ja det er, hvad vi er, når det drejer sig om sex og det er ved at ødelægge forholdet. Men det er så pissesvært at gå, når man har hus, barn og er gift. Og på en måde er jeg også forelsket i min kæreste, men ved ikke helt, hvordan længere. Sagen er, at det med sex er ved at nedbryde mig fuldstændigt. Jeg har haft en trist opvækst og har altid manglet selvtillid, noget som jeg arbejder rigtigt meget med i terapi og med positiv tænkning. Men det bliver saboteret på hjemmefronten.

Min kæreste har simpelthen ikke lyst til sex. Han gør det for min skyld, men kan slet ikke vise nydelse ved det eller tage initiativ, og jeg kan bare ikkke leve med det, hvor overfladisk det end måtte lyde. De fleste gange vi taler om det ender det med hidsige skænderier, han bliver så rasende over det. Og påstår altid, at han vil det lige så meget som mig. Men det ville simpelthen være det samme som, hvis jeg påstod, at jeg var 3 meter høj og grøn. For han tager ALDRIG initiativ. Han har aldrig lyst til at prøve noget nyt. Og det gør mig så ulykkelig, jeg har slet ingen selvtillid tilbage, og ingen at snakke med (mine veninder forstår jo ikke, for de synes bare, at jeg er så dødheldig med at have en mand, der er følsom og romantisk og skriver digte, køber blomster og fører lange samtaler om livet med en) Men jeg savner bare at mærke en mand være vild med mig og med sex. Jeg vil da gerne opleve noget andet end bare at være sød og klog og have smukke øjne.

Da vi blev kærester for seks år siden følte jeg mig som en smuk pige og havde flere drengevenner og også flere "bejlere", men nu har jeg ingen af delene. Jeg savner det vildt og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har selvfølgelig foreslået parterapi, men min mand vil hellere bare skilles så. 

Det gør mig så ulykkelig for omvendt kommer han heller ikke og siger, at nu har han underskrevet skilsmisse parpirerne og fundet en ny lejlighed. Det er ligesom op til mig.

Tak hvis du læste med.

Måske har han dårlig selvtillid, eller er stresset på jobbet? 

Mænd har nogle perioder, og de kan være lange, flere år endda, hvor de ikke har særlig stor sexlyst. Og det kan skyldes flere ting, og måske er han bare nået til det punkt hvor sex slet ikke har den helt store betydning for ham længere.

Flere mænd vil faktisk bare "Nøjes" med kærligheden, hvor tosset det end måtte lyde. Jeg er selv i et forhold med en mand som sagtens kan gå mange uger uden sex, men han bliver frustreret hvis vi ikke kysse eller nusser lidt til hverdag. 

Har din mand haft det sådan længe? eller har det altid været sådan? har du bemærket noget der kan gå ham på? (fx vægtstigning, grå hår, nyt job mm)

Dr. House skriver:

Måske har han dårlig selvtillid, eller er stresset på jobbet? 

Mænd har nogle perioder, og de kan være lange, flere år endda, hvor de ikke har særlig stor sexlyst. Og det kan skyldes flere ting, og måske er han bare nået til det punkt hvor sex slet ikke har den helt store betydning for ham længere.

Flere mænd vil faktisk bare "Nøjes" med kærligheden, hvor tosset det end måtte lyde. Jeg er selv i et forhold med en mand som sagtens kan gå mange uger uden sex, men han bliver frustreret hvis vi ikke kysse eller nusser lidt til hverdag. 

Har din mand haft det sådan længe? eller har det altid været sådan? har du bemærket noget der kan gå ham på? (fx vægtstigning, grå hår, nyt job mm)

De første to år var vi helt "vilde" og gjorde det hver dag flere gange dagligt, så blev vi forældre og det blev mindre (søvnmangel, babypasning, lortebleer osv og hvad der ellers lægger en naturlig dæmper på). 

Men nu er vores barn altså 4 år, så synes vi skulle være ovre det værste.

Men han er klart den romantiske type, der hellere vil nusse, kysse, se film, flette fingre og den slags. Han vil gerne ro og tryghed, mens jeg savner spontanitet og "følelsesmæssige højder" eller hvad man nu siger.

Han oplevede noget som barn (ikke sexmisbrug, men noget andet krænkende), men han har aldrig villet have hjælp til det og kan jo altså ikke tvinge ham til det.

Er forelsket ig ville ønske, at jeg havde den selvtillid eller det mindre sexbehov, der skulle til for at passe med ham, for så var han den perfekte mand og den perfekte far. Men som kæreste er det squ bare hårdt.

Så er der også det med, at et spændende sexliv for mig kunne være berigende og livsbekræftende i en hverdag, der til tider bliver ensformig og stressende, som den jo gør med små børn. Og ja en gratis glæde og alternativ til at ens dates skal være middage i byen, biografture, spaophold og ture på kunstmuseet osv.

Anonym skriver:

De første to år var vi helt "vilde" og gjorde det hver dag flere gange dagligt, så blev vi forældre og det blev mindre (søvnmangel, babypasning, lortebleer osv og hvad der ellers lægger en naturlig dæmper på). 

Men nu er vores barn altså 4 år, så synes vi skulle være ovre det værste.

Men han er klart den romantiske type, der hellere vil nusse, kysse, se film, flette fingre og den slags. Han vil gerne ro og tryghed, mens jeg savner spontanitet og "følelsesmæssige højder" eller hvad man nu siger.

Han oplevede noget som barn (ikke sexmisbrug, men noget andet krænkende), men han har aldrig villet have hjælp til det og kan jo altså ikke tvinge ham til det.

Er forelsket ig ville ønske, at jeg havde den selvtillid eller det mindre sexbehov, der skulle til for at passe med ham, for så var han den perfekte mand og den perfekte far. Men som kæreste er det squ bare hårdt.

Det kan jo være at det bliver bedre indenfor nogle år.

Og så må du spørger dig selv, om du er villig til at opgive alt for at få "det perfekte sexliv". Tit der der årskriser i ens ægteskab, og man kommer ofte ind i nogle perioder hvor man helt bestemt tænker at man må kunne finde bedre.

Men ofte ender det på samme måde igen med den næste, for efter et par år er der altid en som ikke længere er så aktiv angående sexlivet, eller måske prioritere noget højere.

Har i prøvet at tage en barnefri weekend, fx hotelophold, og så bare forkæle hinanden? Nogle gange er det svært at sætte sexlivet højt i en stresset hverdag. 

Dr. House skriver:

Det kan jo være at det bliver bedre indenfor nogle år.

Og så må du spørger dig selv, om du er villig til at opgive alt for at få "det perfekte sexliv". Tit der der årskriser i ens ægteskab, og man kommer ofte ind i nogle perioder hvor man helt bestemt tænker at man må kunne finde bedre.

Men ofte ender det på samme måde igen med den næste, for efter et par år er der altid en som ikke længere er så aktiv angående sexlivet, eller måske prioritere noget højere.

Har i prøvet at tage en barnefri weekend, fx hotelophold, og så bare forkæle hinanden? Nogle gange er det svært at sætte sexlivet højt i en stresset hverdag. 

 

Er desværre også det jeg tænker, at det levende kan blive det samme med den eventuelt næste partner. Tror altså snart ikke længere på kærligheden.

Vi har gjort meget i det der med hotelophold, middage og børnefri weekender. Men det nytter ikke rigtigt noget.

Anonym skriver:

Er desværre også det jeg tænker, at det levende kan blive det samme med den eventuelt næste partner. Tror altså snart ikke længere på kærligheden.

Vi har gjort meget i det der med hotelophold, middage og børnefri weekender. Men det nytter ikke rigtigt noget.

At have et godt kærlighedsliv hænger ikke altid sammen med et godt sexliv, desværre.

Du må gøre op med dig selv, om det med sex er afgørende for et godt ægteskab.

Det er svært for mig at komme udefra og sige hvad der skal til for at få det til at fungere for jer, eftersom det lyder til at i har knoklet for det. Men igen kan det ligge dybere end det blotte øje kan se, det kan være han selv går med nogle indre dæmoner som fx, selvtilliden eller for mange tanker under samleje. Måske det med at barnet kan komme ind til jer imens, kan gøre hans sexlyst nedsat.

Få dig en elsker;-)

lotchen skriver:

Få dig en elsker;-)

Har haft det et par gange, men det er desværre ikke holdbart i længden :-)