Drømmen om en kernefamilie er slut

Frk.S skriver:

Jeg har ingen erfaringer. Men du skal da lige have et kram

Hvis i ikke er glade sammen tror jeg på at det er den rette beslutning. Og kan i finde ud af at samarbejde og behandle hinanden pænt, tror jeg på at det er det bedste for jeres datter.

Altså vi har det ikke vildt dårligt sammen. Vi er bare mere venner end kærester.
Og vi kan ikke rigtig finde ud af at ændre på det selvom vi har fået vores datter passet nogle gange for at have en kæreste weekend. For så er giver det lige lidt til forholdet i nogle dage og så falder det tilbage til det samme igen.

Jeg synes godt nok det er lidt hårdt lige nu

Anonym skriver:

Altså vi har det ikke vildt dårligt sammen. Vi er bare mere venner end kærester.
Og vi kan ikke rigtig finde ud af at ændre på det selvom vi har fået vores datter passet nogle gange for at have en kæreste weekend. For så er giver det lige lidt til forholdet i nogle dage og så falder det tilbage til det samme igen.

Jeg synes godt nok det er lidt hårdt lige nu

Det kan jeg godt forstå.

Anonym skriver:

Godaften.

Ja som overskriften lyder er det slut imellem min kæreste og jeg. Vi har været sammen i lidt over 5 år og har sammen en datter på 2,9 år.

Vi har ikke rigtig haft noget kæreste forhold længe. Dvs ingen sex eller lign. Og vores sexliv har egentlig aldrig kørt et godt. Trods det at han betyder utrolig meget for mig. Tror jeg det er bedst vi stopper her.

Vi har længe bare været venner og til tider kan han råbe meget. Og det kan jeg ikke holde ud længere.

Og idag fik jeg nok og sagde jeg synes han skulle søge noget andet og bo i.
Og han udbrød så at han ville have 7/7 ordning. Hvilket jeg bare ignorerer. For ville ikke diskutere med ham når han var helt oppe i det røde felt.

Her da vores datter var lagt i seng. Sagde han så han havde sat sig søgende nu. Og det sagde jeg at det var fint. Og så sagde jeg at jeg ikke synes en 7/7 ordning var holdbar for vores datter, når hun ikke er ældre end hun er. Så jeg foreslog en 5/9 ordning. Hvor han ville have hende fre, lør- og søndag og så torsdag til fredag ugen efter. Og så kunne han komme og spise sammen med os om tirsdagen.

Jeg ønsker ikke at tage vores datter fra ham. Hun har ligeså meget brug for hendes far som hendes mor. Men når hun ikke er ældre så synes jeg ikke det andet er holdbart. Og nu skal vi i første omgang så lige se hvordan det går med hende. For hun skal også snart starte i bh.
Så der vil være forandring nok i den kommende tid.

Jeg synes det er rigtig hårdt at skulle tage den beslutning, men tror bare vi vil have det bedre hver for sig. For vi er vokset fra hinanden tror jeg.
Han vil så se om han kan finde et sted at være indtil han får noget og bo i. For som han sagde han ville ikke bo under samme tag med mig når vi ikke er sammen mere. Hmm okay tænkte jeg bare og sagde det bestemte han selv.
Han lagde så vores ring på bordet og sagde den skulle han jo ikke have på mere. Ehm nej det behøver du ikke.

Vi snakkede kort om hvem der skulle have div. Ting og her var vi rimelig enige. Og vi var også enige om at vi skal forsøge at snakke ordentlig til hinanden for at få tingene til at køre for vores datters skyld.

Men så kommer han med den at hun vil tage skade af at vi ikke er sammen. Fordi børn altid har det bedst med at forældrene er sammen osv. Og der kunne jeg godt mærke at det var som om han ville give mig rigtig dårlig samvittighed. Og nej jeg ved selv fra mine forældre at børn også kan tage skade af at forældrene er sammen når det kun er for børnenes skyld.
Og self har børn da bedst af at forældrene er sammen men jeg mener ikke hun ligesom tager skade af det.

Vil egentlig mest høre om i kunne dele jeres erfaringer. Hvad kan jeg nogenlunde forvente jeg går i møde mht min datter. ?

Hilsen en der er lidt tøm indeni.

Min personlige erfaring (som skilsmissebarn) er at det er MEGET bedre at have to forældre, der er lykkelige hver for sig, frem for at være ulykkelige sammen - men kun er sammen for børnenes skyld.

Da jeg var tre år blev mine forældre skilt, men de flyttede sammen igen for "børnenes skyld" da jeg var lidt under fem år.
Et par år senere (har nok været omkring syv år), der døjede jeg meget med hovedpine, eftersom jeg lå søvnløs om natten fordi jeg kunne høre mine forældre skændes inde i stuen efter min bror og jeg var lagt i seng. 
Så at bo sammen for børnenes skyld er (ifølge mig) på ingen måder holdbart.

Men som 'skilsmisseforælder' er det ekstremt vigtigt at man samarbejder !! Det kunne mine forældre ikke, og dette kulminerede fuldstændigt for ca. 8 år siden - og har medført at min bror og mor ikke er på talefod. 
Desuden har det gjort rigtigt ondt på mig, da det virkelig har fået mig til at føle mig som skilsmissebarn på den rigtigt ufede måde. 

Så sørg for at både du og din eks samarbejder om jeres datter, det kommer I længst med - og det er bedst for hende. Og sørg for at behandle hinanden med respekt, og lad være med at skændes om småting/ "ligegyldige" ting. 

Håber at I finder ud af det! Og du får lige et  herfra..!

Clgh skriver:

Min personlige erfaring (som skilsmissebarn) er at det er MEGET bedre at have to forældre, der er lykkelige hver for sig, frem for at være ulykkelige sammen - men kun er sammen for børnenes skyld.

Da jeg var tre år blev mine forældre skilt, men de flyttede sammen igen for "børnenes skyld" da jeg var lidt under fem år.
Et par år senere (har nok været omkring syv år), der døjede jeg meget med hovedpine, eftersom jeg lå søvnløs om natten fordi jeg kunne høre mine forældre skændes inde i stuen efter min bror og jeg var lagt i seng. 
Så at bo sammen for børnenes skyld er (ifølge mig) på ingen måder holdbart.

Men som 'skilsmisseforælder' er det ekstremt vigtigt at man samarbejder !! Det kunne mine forældre ikke, og dette kulminerede fuldstændigt for ca. 8 år siden - og har medført at min bror og mor ikke er på talefod. 
Desuden har det gjort rigtigt ondt på mig, da det virkelig har fået mig til at føle mig som skilsmissebarn på den rigtigt ufede måde. 

Så sørg for at både du og din eks samarbejder om jeres datter, det kommer I længst med - og det er bedst for hende. Og sørg for at behandle hinanden med respekt, og lad være med at skændes om småting/ "ligegyldige" ting. 

Håber at I finder ud af det! Og du får lige et  herfra..!

Tak for dit svar. Ja jeg også selv hvordan det er at leve under de forhold. Og da mine forældre gik fra hinanden for 5,5 år siden skabte det også total kaos. Mine forældre kan ikke sammen overhovedet. Og min lillebror og søster snakker ikke med min mor og jeg snakker ikke med min far. At jeg ikke snakker med min far har dog ikke noget med skilsmissen og gøre det er på baggrund af hans måde at opføre sig på både i min barndom men også nu hvor jeg er voksen.
Så jeg ved alt om hvordan det er at være splittet. Og tror også det er det der gør mig så bange. For selvom jeg ved at det aldrig kommer til at ske for vores datter for det vil jeg ikke tillade. Så synes det stadig er rigtig hårdt at tænke på at hun ikke længere skal opleve ting med os begge sammen. Men hver for sig. Men vi er begge enige om at det er hende der kommer i første række og os i sidste. Vi er enige om at fødselsdage vil blive holdt samlet.
Og at vi gør tingene så hun lider mindst last.

Men selvom der er mange ting der taler for at vi ikke skal være sammen mere så nu hvor det er og officielt så er jeg pludselig bange. Men det nok mest trygheden og drømmen om en kernefamilie der bliver ødelagt der gør mig bange. Og kan jeg nu finde en mand der passer ind i vores dagligdag osv.
Selvom jeg ikke lige tænker på en ny kæreste lige nu. For det gider jeg slet ikke. Så er jeg bange for at blive ensom.

Godaften.

Ja som overskriften lyder er det slut imellem min kæreste og jeg. Vi har været sammen i lidt over 5 år og har sammen en datter på 2,9 år.

Vi har ikke rigtig haft noget kæreste forhold længe. Dvs ingen sex eller lign. Og vores sexliv har egentlig aldrig kørt et godt. Trods det at han betyder utrolig meget for mig. Tror jeg det er bedst vi stopper her.

Vi har længe bare været venner og til tider kan han råbe meget. Og det kan jeg ikke holde ud længere.

Og idag fik jeg nok og sagde jeg synes han skulle søge noget andet og bo i.
Og han udbrød så at han ville have 7/7 ordning. Hvilket jeg bare ignorerer. For ville ikke diskutere med ham når han var helt oppe i det røde felt.

Her da vores datter var lagt i seng. Sagde han så han havde sat sig søgende nu. Og det sagde jeg at det var fint. Og så sagde jeg at jeg ikke synes en 7/7 ordning var holdbar for vores datter, når hun ikke er ældre end hun er. Så jeg foreslog en 5/9 ordning. Hvor han ville have hende fre, lør- og søndag og så torsdag til fredag ugen efter. Og så kunne han komme og spise sammen med os om tirsdagen.

Jeg ønsker ikke at tage vores datter fra ham. Hun har ligeså meget brug for hendes far som hendes mor. Men når hun ikke er ældre så synes jeg ikke det andet er holdbart. Og nu skal vi i første omgang så lige se hvordan det går med hende. For hun skal også snart starte i bh.
Så der vil være forandring nok i den kommende tid.

Jeg synes det er rigtig hårdt at skulle tage den beslutning, men tror bare vi vil have det bedre hver for sig. For vi er vokset fra hinanden tror jeg.
Han vil så se om han kan finde et sted at være indtil han får noget og bo i. For som han sagde han ville ikke bo under samme tag med mig når vi ikke er sammen mere. Hmm okay tænkte jeg bare og sagde det bestemte han selv.
Han lagde så vores ring på bordet og sagde den skulle han jo ikke have på mere. Ehm nej det behøver du ikke.

Vi snakkede kort om hvem der skulle have div. Ting og her var vi rimelig enige. Og vi var også enige om at vi skal forsøge at snakke ordentlig til hinanden for at få tingene til at køre for vores datters skyld.

Men så kommer han med den at hun vil tage skade af at vi ikke er sammen. Fordi børn altid har det bedst med at forældrene er sammen osv. Og der kunne jeg godt mærke at det var som om han ville give mig rigtig dårlig samvittighed. Og nej jeg ved selv fra mine forældre at børn også kan tage skade af at forældrene er sammen når det kun er for børnenes skyld.
Og self har børn da bedst af at forældrene er sammen men jeg mener ikke hun ligesom tager skade af det.

Vil egentlig mest høre om i kunne dele jeres erfaringer. Hvad kan jeg nogenlunde forvente jeg går i møde mht min datter. ?

Hilsen en der er lidt tøm indeni.

Nu kommer jeg med en kontroversiel udmelding: Selvfølgelig tager et barn på knap 3 år skade af at forældrene bliver skilt. Medmindre et forhold er dybt dysfunktionelt, er det bedste for barnet at forældrene er sammen. Dermed ikke sagt at du skal blive sammen med ham! Men jeg ville da også have sindssygt dårlig samvittighed overfor min søn hvis jeg valgte at gå fra min mand. Helt ekstremt dårlig samvittighed. Og jeg ville ikke gøre det før vi havde forsøgt alt, og forholdet var helt ude at skide. 

Du virker nærmest lidt uforstående og arrogant over at han ikke har lyst til at bo sammen med dig og tager ringen af? Det undrer mig lidt. Hvad havde du regnet med?

modesty skriver:

Nu kommer jeg med en kontroversiel udmelding: Selvfølgelig tager et barn på knap 3 år skade af at forældrene bliver skilt. Medmindre et forhold er dybt dysfunktionelt, er det bedste for barnet at forældrene er sammen. Dermed ikke sagt at du skal blive sammen med ham! Men jeg ville da også have sindssygt dårlig samvittighed overfor min søn hvis jeg valgte at gå fra min mand. Helt ekstremt dårlig samvittighed. Og jeg ville ikke gøre det før vi havde forsøgt alt, og forholdet var helt ude at skide. 

Du virker nærmest lidt uforstående og arrogant over at han ikke har lyst til at bo sammen med dig og tager ringen af? Det undrer mig lidt. Hvad havde du regnet med?

Det lyder som om du ihvertfald ikke har prøvet at vokse op med nogleforældre der ikke elsker hinanden og ved hvad konsekvensen er ved dette.

Og nej jeg er ikke uforstående overfor han tog hans ring af og at han vil bo et andet sted. Grunden til jeg føler han vil give mig dårlig samvittighed er de ting han gør og siger. Og måden han gør dette på.

Sagen ligger også i at han sover til kl 12-14 stykker hver dag. Og laver ikke ret meget i hjemmet heller. Han råber nogen fuldstændig sindsygt af os begge hvilket resultere i at vores datter bliver bund ulykkelig.
Og hendes første ord var shh far sover og far er sur.
Det siger lidt om hvordan tingene er herhjemme.

Det lyder som om du ihvertfald ikke har prøvet at vokse op med nogleforældre der ikke elsker hinanden og ved hvad konsekvensen er ved dette.

Og nej jeg er ikke uforstående overfor han tog hans ring af og at han vil bo et andet sted. Grunden til jeg føler han vil give mig dårlig samvittighed er de ting han gør og siger. Og måden han gør dette på.

Sagen ligger også i at han sover til kl 12-14 stykker hver dag. Og laver ikke ret meget i hjemmet heller. Han råber nogen fuldstændig sindsygt af os begge hvilket resultere i at vores datter bliver bund ulykkelig.
Og hendes første ord var shh far sover og far er sur.
Det siger lidt om hvordan tingene er herhjemme.

Okay, men det er jo ikke det du skriver, når du skriver "Altså vi har det ikke vildt dårligt sammen. Vi er bare mere venner end kærester". Så må du jo forklare lidt mere præcist hvordan jeres relation er.

Og dine bemærkninger som "hmmm, okay", og "ehm, nej" virker nedladende på mig, men måske jeg bare ikke forstår den måde du formulerer dig på.

Men jeg tror da at det er ganske naturligt at han prøver at give dig dårlig samvittighed - det ville de fleste nok i den situation. Det er selvfølgelig surt for dig, men forventeligt, vil jeg sige.

Hvor gamle er I?

Jeg håber at I finder en god løsning på det hele, og det lyder også til at I er i stand til det, så det er jo rigtig fint.

modesty skriver:

Okay, men det er jo ikke det du skriver, når du skriver "Altså vi har det ikke vildt dårligt sammen. Vi er bare mere venner end kærester". Så må du jo forklare lidt mere præcist hvordan jeres relation er.

Og dine bemærkninger som "hmmm, okay", og "ehm, nej" virker nedladende på mig, men måske jeg bare ikke forstår den måde du formulerer dig på.

Men jeg tror da at det er ganske naturligt at han prøver at give dig dårlig samvittighed - det ville de fleste nok i den situation. Det er selvfølgelig surt for dig, men forventeligt, vil jeg sige.

Hvor gamle er I?

Jeg håber at I finder en god løsning på det hele, og det lyder også til at I er i stand til det, så det er jo rigtig fint.

Det kan godt tænkes jeg har formuleret mig lidt forkert.

Vi er 27 og 38. Kan nu ikke lige se hvad det har med sagen at gøre.
Men ja tror nok vi skal finde ud af det

Anonym skriver:

Åh det lyder godt. Tak for dit svar

Velbekomme. Håber det hele er gået godt

Nu kan jeg kun tale ud fra min egen erfaring og det jeg oplevede dengang min eks valgte at smutte fra mig.

Jeg synes det er fornuftigt at han har lagt tingene på bordet og gået sin vej, fordi at blive sammen, når man er gået fra hinanden, det kan godt gå hen og blive pænt akavet eller der kommer konfrontationer, som man ønsker der ikke var opstået..

Jeg tog ikke min brors råd til mig, da han havde prøvet det samme engang. Der var også et barn i klemme der..

" Bare kom væk fra hinanden hurtigst muligt, mens i stadig er venner." <-- Så det råd kan jeg varmt anbefale...

Anyway held og lykke fra en der selv har 7/7, hvor det hele virker indtil videre med samarbejde.