Er ved at smide håndklædet i ringen.

Bshizzle skriver:

Rent ud sagt.. Så ville jeg ALDRIG finde mig i at min kæreste sagde sådan noget direkte til min familie!!! 

Så havde jeg pakket mine ting og gået fra ham hvis han ikke ændrede den holdning! Bum... 

Tramp i gulvet og sig til ham at du ikke finder dig i det mere! 

Jeg har det på samme måde, føler mig dum at have ladet ham gøre det i så lang tid, kan se hvor meget det skader min familie og jeg selv.. 

Kay skriver:

du skriver det først startede for 1 år siden??

har du overvejet om det måske kan være en efterFødsels reaktion?? 

den kan godt vise sig i form at irritation og vrede der bliver rettet mod omgivelserne... 

ehm, altså det er blevet virkelig slemt indenfor det sidste års tid, faktisk siden vi fik vores første barn ja, ;( 

Jeg ved bare virkelig ikke hvad der går ham på, men det er bare ikke ok at være sådan.

Anonym skriver:

Jeg har med dette indlæg valgt at være anonym, af private årsager håber det er ok! 

undskylder på forhånd for det lange indlæg, håber i vil læse og give en kommentar, det er hvad jeg mest har brug for lige nu.

For 7 år siden mødte jeg en ung, flot fyr, han var næsten 10 år ældre end mig, men da jeg altid har været moden af min alder var det intet problem for ham eller ej.... Vi blev kærester, en masse bump på vejen havde vi dog, efter 2 år sammen var vi så lykkelige og glade sammen, vi vidste at vi skulle dele resten af livet med hinanden... - Efter 6 år sammen får vi et barn, nu efter 7 år er jeg gravid igen.....

Jeg elsker ham højere end ord kan beskrive, jeg kender ham ud og ind og føler jeg har kendt ham hele livet! - 

Meeeen der er et problem.... For snart 1 år siden, begyndte han at blive "hård" i sin mund, han kan finde på at kalde mig en kælling, fed og retarderet... Oveni det rammer hans hårde ord min familie også, han kalder min mor for snot-dum, samfundsnasser, idiot, dum osv osv... Han siger til min ene søster at hun stinker af sved, om hun ikke skal tabe sig snart og om hun aldrig børster tænder, min anden søster kalder han også fed, ulækkert, osv osv... Alle disse ord rammer min familie meget hårdt, de går tit grædene ud af døren hjemme fra os, eller kede af det.... Så hver gang min familie er her, går de mig i røven, for de vil ikke sidde ved ham være i rum alene med ham fordi de frygter han skubber til dem, sviner dem til eller andet.. Jeg kan mærke at de mest af alt ønsker jeg forlader ham..... - Jeg syntes også han er en idiot rent ud sagt når han er sådan, jeg bliver så ked af det og siger stop mange gange med han fortsætter i samme spor... 

Idag skete det igen, min søster var på besøg, lige fra han ser hende bliver hun kaldt dum, mongol, retarderet og fed, da hun skal til at cykle hjem, spørger han hende om hun er helt retarderet siden hun skal skubbe til vores dør for at åbne den, hun bliver ked, smider sine ting tager hendes jakke og løber skrigende og grædene ud! jeg råber efter hende at hun skal komme tilbage, og at hun ikke skal høre på ham, men bum.. hun forsvandt uden sine nøgler, pung telefon osv (Hun er 14) - Jeg ringer og forklare min mor situation hun bliver vred, for igen er det min kærestes skyld, jeg begynder simpelthen at tude for det gør så ondt at se ham gøre dem så kede af det gang på gang.... 

Jeg har snakket med ham rigtig mange gange, han mener at de er for nærtagende og at han ikke har gjort noget galt, han bliver sur på mig og skælder mig ud indtil dagen efter hvor han siger undskyld til mig??!!! 

Jeg er simpelthen nået så langt nu hvor jeg snart siger stop, jeg kan ikke blive ved med at se ham såre min familie og mig selv, uden at han forstår det gør ondt indeni...

Han er OVERHOVEDET IKKE sådan overfor hans egen familie, som han iøvrigt ikke ser så tit og har ikke så nært et forhold til dem som jeg har til min familie.. 

Jeg ved bare snart ikke hvad jeg skal gøre, jeg er så træt af at diskutere dagen lang med ham, at høre hans grimme talemåde til folk på osv... 

Hvad fanden skal jeg gøre? er helt tom indeni....

Det lyder altså virkelig underligt at hans adfærd er ændret så meget. Har du overvejet at snakke med lægen? Jeg synes, det lyder så underligt, at jeg ligesom andre i denne tråd overvejer, om han er syg?! Det første, du kan gøre er at få en samtale selv med din egen læge. Han vil jo nok ikke uden videre gå til lægen selv, så du er nødt til at finde ud af, om der rent faktisk kan være noget galt, før du snakker med ham om det.
Hvis jeg er helt galt på den, og han ikke fejler noget, så vil jeg sige, hans opførsel er så grænseoverskridende, at jeg ville forlade ham på stedet.

Anonym skriver:

ehm, altså det er blevet virkelig slemt indenfor det sidste års tid, faktisk siden vi fik vores første barn ja, ;( 

Jeg ved bare virkelig ikke hvad der går ham på, men det er bare ikke ok at være sådan.

nej det er bestemt ikke ok... og detskal selvfølgelig ikke undskyldes med en masse ting.. jeg har bare set hvad efterfødselsreaktioner gør ved folk... og de er ikke til at kende... de er ikke demselv... detersom om noget ondt var overtaget deres krop... 

hvis jeg var dig ville jeg starte med at prøve at få ham til at få hjælp... evt snakke med din sp... og hvis han ikke vil det... så må jo "tage næste skridt" 

Anonym skriver:

Jeg har med dette indlæg valgt at være anonym, af private årsager håber det er ok! 

undskylder på forhånd for det lange indlæg, håber i vil læse og give en kommentar, det er hvad jeg mest har brug for lige nu.

For 7 år siden mødte jeg en ung, flot fyr, han var næsten 10 år ældre end mig, men da jeg altid har været moden af min alder var det intet problem for ham eller ej.... Vi blev kærester, en masse bump på vejen havde vi dog, efter 2 år sammen var vi så lykkelige og glade sammen, vi vidste at vi skulle dele resten af livet med hinanden... - Efter 6 år sammen får vi et barn, nu efter 7 år er jeg gravid igen.....

Jeg elsker ham højere end ord kan beskrive, jeg kender ham ud og ind og føler jeg har kendt ham hele livet! - 

Meeeen der er et problem.... For snart 1 år siden, begyndte han at blive "hård" i sin mund, han kan finde på at kalde mig en kælling, fed og retarderet... Oveni det rammer hans hårde ord min familie også, han kalder min mor for snot-dum, samfundsnasser, idiot, dum osv osv... Han siger til min ene søster at hun stinker af sved, om hun ikke skal tabe sig snart og om hun aldrig børster tænder, min anden søster kalder han også fed, ulækkert, osv osv... Alle disse ord rammer min familie meget hårdt, de går tit grædene ud af døren hjemme fra os, eller kede af det.... Så hver gang min familie er her, går de mig i røven, for de vil ikke sidde ved ham være i rum alene med ham fordi de frygter han skubber til dem, sviner dem til eller andet.. Jeg kan mærke at de mest af alt ønsker jeg forlader ham..... - Jeg syntes også han er en idiot rent ud sagt når han er sådan, jeg bliver så ked af det og siger stop mange gange med han fortsætter i samme spor... 

Idag skete det igen, min søster var på besøg, lige fra han ser hende bliver hun kaldt dum, mongol, retarderet og fed, da hun skal til at cykle hjem, spørger han hende om hun er helt retarderet siden hun skal skubbe til vores dør for at åbne den, hun bliver ked, smider sine ting tager hendes jakke og løber skrigende og grædene ud! jeg råber efter hende at hun skal komme tilbage, og at hun ikke skal høre på ham, men bum.. hun forsvandt uden sine nøgler, pung telefon osv (Hun er 14) - Jeg ringer og forklare min mor situation hun bliver vred, for igen er det min kærestes skyld, jeg begynder simpelthen at tude for det gør så ondt at se ham gøre dem så kede af det gang på gang.... 

Jeg har snakket med ham rigtig mange gange, han mener at de er for nærtagende og at han ikke har gjort noget galt, han bliver sur på mig og skælder mig ud indtil dagen efter hvor han siger undskyld til mig??!!! 

Jeg er simpelthen nået så langt nu hvor jeg snart siger stop, jeg kan ikke blive ved med at se ham såre min familie og mig selv, uden at han forstår det gør ondt indeni...

Han er OVERHOVEDET IKKE sådan overfor hans egen familie, som han iøvrigt ikke ser så tit og har ikke så nært et forhold til dem som jeg har til min familie.. 

Jeg ved bare snart ikke hvad jeg skal gøre, jeg er så træt af at diskutere dagen lang med ham, at høre hans grimme talemåde til folk på osv... 

Hvad fanden skal jeg gøre? er helt tom indeni....

http://kognitivpsykologkbh.dk/fodselsdepression-maend/

Fandt lige den her artikel, det kunne godt lyde som om at det er en fødselsdepression, som nogle andre også er inde på. Håber der er en årsag til hans opførsel og at den er til at løse. Har svært ved at tro at han er sig selv, hvis det først er indenfor et år han har været sådan. 

Sikke en møgsituation at stå i - jeg føler med dig.

Du skriver, at din søster er 14 år, altså kun et barn, og at hun bliver verbalt overfaldet i dit hjem i en sådan grad, at hun forlader huset grædende - det er i mine øjne helt utilgivelig opførsel fra en voksen mand! Jeg håber, at du får taget hånd om situationen og får understreget overfor din søster, at det ikke er hendes skyld, og at det ikke vil gentage sig. Du er en rollemodel for din søster, og hvilket signal sender det lige til hende, at du "lader" det ske i dit hjem?

Du er simpelthen nødt til at gøre noget ved problemet nu! Stil ham et ultimatum - opfør dig ordentligt overfor min familie og ikke mindst mig, for jeg vil ikke finde mig i mere. Helt sikkert lettere sagt end gjort, men hvad er fremtidsudsigterne? Er det jeres barn (børn) der om et par år skal stå for skud - eller kan de bare "nøjes" med at være vidne til, at deres mor, mormor, moster etc. bliver svinet til.

Hvad der har udløst din mands opførsel overfor din familie og dig det seneste år, har jeg intet bud på, og det er i min optik heller ikke det mest relevante lige nu. Hans opførsel er ikke dit ansvar at ændre, det er og bliver hans eget, du kan kun ændre, hvordan du vælger et tackle hans opførsel, og som overskriften på dit indlæg antyder, er du klar over, at noget skal ændres.

Så tag det eneste fornuftige valg både for dig selv, dine børn og din familie - stil ham stolen for døren!

hold da op, jeg er i chok.

 

Havde det været mig havde jeg sagt du stopper den adfærd lige nu, og har du det svært fiser du til lægen, og du ringer på stedet og undskylder til min familie, enkeltvis, gør du ikke de her ting, så flytter jeg, jeg vil ikke være sammen med en der er sådan, og så gentager det sig selvfølgelig aldrig nogen sinde igen, for så er jeg daffet.

 

En voksen mand der overfalder et barn hvad fanden går der igennem hovedet på sådan et menneske, det er decideret ondskabsfuldt.

 

og så skar det mig i hjertet at du skriver du er så dum, nej du er ej! Det er ikke din skyld, det er en smuk egenskab at ville se det gode i andre mennesker, lad aldrig nogen bilde dig ind det er dumt! han er ved at ramme dig, og manipulere dig til du syntes du er dum.

Tænk på jeres børn, skal de se at det er helt i orden at behandle andre mennesker sådan? 

du skriver det er din mor, søstre og dig han er grim overfor, er han også sådan overfor mænd?

når han slet ikke kan forstå folk bliver kede af det, er det fordi han mangler empati, hvad grunden er hertil er næsten underordnet pt. han må selv løse det og du skal passe på dig selv og dine børn.

Kæmpe kram til dig

Ud med den skid! Du fortjener bedre. Det gør din familie også

Det virker mærkeligt at han har ændret karakter så drastisk. 

Jeg tænker at der er en årsag til det: stress, depression, en sygdom, misbrug. 

Jeg ville ikke starte ud med at forlade ham, men jeg ville stille ham et ultimatum om at gå til lægen. Jeg vil evt. også kræve at komme med, for er det misbrug tror jeg ikke du får sandheden at vide alligevel. 

Jeg tror du må stille ham stolen for døren. Flyt og ta dit barn med.

Så kan han arbejde med sig selv og hvem ved. Måske på sigt kan I flytte sammen igen.

Jeg tror han har brug for at se virkeligheden i øjnene og det kan han ikke hvis du bliver ved med at snakke med ham om problemet men ikke skrider til handling.