Jeg har med dette indlæg valgt at være anonym, af private årsager håber det er ok! 
undskylder på forhånd for det lange indlæg, håber i vil læse og give en kommentar, det er hvad jeg mest har brug for lige nu.
For 7 år siden mødte jeg en ung, flot fyr, han var næsten 10 år ældre end mig, men da jeg altid har været moden af min alder var det intet problem for ham eller ej.... Vi blev kærester, en masse bump på vejen havde vi dog, efter 2 år sammen var vi så lykkelige og glade sammen, vi vidste at vi skulle dele resten af livet med hinanden... - Efter 6 år sammen får vi et barn, nu efter 7 år er jeg gravid igen.....
Jeg elsker ham højere end ord kan beskrive, jeg kender ham ud og ind og føler jeg har kendt ham hele livet! -
Meeeen der er et problem.... For snart 1 år siden, begyndte han at blive "hård" i sin mund, han kan finde på at kalde mig en kælling, fed og retarderet... Oveni det rammer hans hårde ord min familie også, han kalder min mor for snot-dum, samfundsnasser, idiot, dum osv osv... Han siger til min ene søster at hun stinker af sved, om hun ikke skal tabe sig snart og om hun aldrig børster tænder, min anden søster kalder han også fed, ulækkert, osv osv... Alle disse ord rammer min familie meget hårdt, de går tit grædene ud af døren hjemme fra os, eller kede af det.... Så hver gang min familie er her, går de mig i røven, for de vil ikke sidde ved ham være i rum alene med ham fordi de frygter han skubber til dem, sviner dem til eller andet.. Jeg kan mærke at de mest af alt ønsker jeg forlader ham..... - Jeg syntes også han er en idiot rent ud sagt når han er sådan, jeg bliver så ked af det og siger stop mange gange med han fortsætter i samme spor...
Idag skete det igen, min søster var på besøg, lige fra han ser hende bliver hun kaldt dum, mongol, retarderet og fed, da hun skal til at cykle hjem, spørger han hende om hun er helt retarderet siden hun skal skubbe til vores dør for at åbne den, hun bliver ked, smider sine ting tager hendes jakke og løber skrigende og grædene ud! jeg råber efter hende at hun skal komme tilbage, og at hun ikke skal høre på ham, men bum.. hun forsvandt uden sine nøgler, pung telefon osv (Hun er 14) - Jeg ringer og forklare min mor situation hun bliver vred, for igen er det min kærestes skyld, jeg begynder simpelthen at tude for det gør så ondt at se ham gøre dem så kede af det gang på gang....
Jeg har snakket med ham rigtig mange gange, han mener at de er for nærtagende og at han ikke har gjort noget galt, han bliver sur på mig og skælder mig ud indtil dagen efter hvor han siger undskyld til mig??!!!
Jeg er simpelthen nået så langt nu hvor jeg snart siger stop, jeg kan ikke blive ved med at se ham såre min familie og mig selv, uden at han forstår det gør ondt indeni...
Han er OVERHOVEDET IKKE sådan overfor hans egen familie, som han iøvrigt ikke ser så tit og har ikke så nært et forhold til dem som jeg har til min familie..
Jeg ved bare snart ikke hvad jeg skal gøre, jeg er så træt af at diskutere dagen lang med ham, at høre hans grimme talemåde til folk på osv... 
Hvad fanden skal jeg gøre? er helt tom indeni....
