Jeg var lige ved at sige noget til moderen

Idag da jeg henter mit barn i vuggestuen overværer jeg noget særdeles ubehageligt. En mor henter sit barn samtidig. På vej ud i gardaroben sker der et eller andet på gangen. Jeg tror barnet til denne mor her slår et andet barn. Jeg når ikke helt at registrer det. Jeg ser bare hun hiver barnet i armen og ud i gardaroben. Barnet græder og moderen skælder voldsomt ud. Hun taler virkeligt grimt til barnet og siger PUUHHHH DU SKULLE SKAMME DIG. og holder i barnet som græder. Barnet slår ud efter sin mor og rammer brillerne og mor bliver endnu mere tosset og siger hårdt at barnet kommer hjem i seng og får ingen mad. Barnet bliver nægtet sutten og moderen siger at så store børn ikke bruger sut og at børn der opfører sig så grimt ikke får sin sut osv. Barnet græder og græder og moderen siger hele tiden stop det nu. Lad være at skab dig osv. 

Jeg gav mit barn tøj på men det var bare rigtig ubehageligt. Alle andre børn kom jo også og kiggede. og jeg kunne se pædagogerne kiggede lidt på hinanden. Jeg var lige ved at sige noget gjorde det ikke. For at blande sig i opdragelse skal man jo ikke. Men hold da op hvor gjorde mit moderhjerte ondt lige der. Måtte gå ind på mit barns stue og ordne resten af påklædningen for kunne ikke holde det ud. Pædagogerne spurgte om jeg var ok. Jeg sadge ja, men at jeg ikke kunne holde ud af høre på det. Tror godt de kunne forstå mig. 

Havde I sagt eller gjort noget? 

det er deres sag

så længe jeg ikke ser noget (mishandling) så ville jeg aldrig blande mig

tror heller ikke moren ville nægte sit barn mad hele aftenen, men det er en dum (tom) trussel som desværre nok er blevet slynget ud i arrigskab.

MilleMus1988 skriver:

det er deres sag

så længe jeg ikke ser noget (mishandling) så ville jeg aldrig blande mig

tror heller ikke moren ville nægte sit barn mad hele aftenen, men det er en dum (tom) trussel som desværre nok er blevet slynget ud i arrigskab.

Ja jeg ved det godt. Men i min verden så nedgjorde hun i den grad barnet og blev ved og ved at køre på ham. Måden hun talte til ham på og var overfor ham var i mine "mishandling" Men jeg ved godt hvad du mener. Og jeg gik netop også så jeg ikke fik sagt noget da det jo netop ikke er mit bord.

Anonym skriver:

Idag da jeg henter mit barn i vuggestuen overværer jeg noget særdeles ubehageligt. En mor henter sit barn samtidig. På vej ud i gardaroben sker der et eller andet på gangen. Jeg tror barnet til denne mor her slår et andet barn. Jeg når ikke helt at registrer det. Jeg ser bare hun hiver barnet i armen og ud i gardaroben. Barnet græder og moderen skælder voldsomt ud. Hun taler virkeligt grimt til barnet og siger PUUHHHH DU SKULLE SKAMME DIG. og holder i barnet som græder. Barnet slår ud efter sin mor og rammer brillerne og mor bliver endnu mere tosset og siger hårdt at barnet kommer hjem i seng og får ingen mad. Barnet bliver nægtet sutten og moderen siger at så store børn ikke bruger sut og at børn der opfører sig så grimt ikke får sin sut osv. Barnet græder og græder og moderen siger hele tiden stop det nu. Lad være at skab dig osv. 

Jeg gav mit barn tøj på men det var bare rigtig ubehageligt. Alle andre børn kom jo også og kiggede. og jeg kunne se pædagogerne kiggede lidt på hinanden. Jeg var lige ved at sige noget gjorde det ikke. For at blande sig i opdragelse skal man jo ikke. Men hold da op hvor gjorde mit moderhjerte ondt lige der. Måtte gå ind på mit barns stue og ordne resten af påklædningen for kunne ikke holde det ud. Pædagogerne spurgte om jeg var ok. Jeg sadge ja, men at jeg ikke kunne holde ud af høre på det. Tror godt de kunne forstå mig. 

Havde I sagt eller gjort noget? 

Ja, det havde jeg.

Men nu er jeg på ingen måde konfliktsky når det kommer til børn fordi jeg selv har oplevet at være "den lille" i et forældreforhold. Et barn kan ikke selv sige fra og når personen, der burde gøre det - forældren - er den, der "angriber" er det 100% i orden at blande sig.

Folk har en eller anden idé om at så længe man ikke skader fysisk... min far rørte mig aldrig men psykisk har han fuldstændigt smadret mig.

Én ting er at man som mor/far har en dårlig dag og råber en smule og ikke lige kan være helt pædagogisk. Men at nægte barnet mad, nedgøre barnet (store børn bruge ikke sut) og ligegyldigt bede barnet om at stoppe med at græde når det tydeligt er ked - er en hel anden ting.

Hvis du oplever lignende igen ville jeg helt sikkert sige noget (på en pæn måde) til moren, eller bede pædagogerne gøre noget ved fx. at kalde til samtale med moren.

Men lad os håbe det bare var en meget, meget grim engangsforestilling

Puha, forstår dig godt. Virkelig ikke rar situation. Var barnet også vuggestuebarn? Selvom du havde sagt noget så ville moderen nok have været så meget oppe at køre, at situationen bare kunne være blevet værre. Man må håbe, at hun selv vil reflektere over det når hun er faldet ned og/eller at pædagogerne kan tage en rolig snak med hende en af dagene.

Man ser ofte kun et udsnit af virkeligheden. Har du indtryk af det her barn er et barn i mistrivsel, sådan i almindelighed ? Så vil jeg evt. hellere tage den med pædagogerne. 

Du skrev at pædagogerne kiggede undrende på hinanden og spurgte også dig om du var ok, det synes jeg siger noget om det var en uvant situation mht den forældre. Så det ville næsten undre mig, hvis de ikke snakkede med moren den efterfølgende dag, hvor hun er faldet ned og pædagogerne evt. kunne have vendt situationen med deres leder. Kan også være de indberetter det til kommunen. Who knows...

Jeg havde sagt noget ! Ingen børn skal gå sulten i seng. Det er heller ikke i orden at hun truer med dette.

Anonym skriver:

Idag da jeg henter mit barn i vuggestuen overværer jeg noget særdeles ubehageligt. En mor henter sit barn samtidig. På vej ud i gardaroben sker der et eller andet på gangen. Jeg tror barnet til denne mor her slår et andet barn. Jeg når ikke helt at registrer det. Jeg ser bare hun hiver barnet i armen og ud i gardaroben. Barnet græder og moderen skælder voldsomt ud. Hun taler virkeligt grimt til barnet og siger PUUHHHH DU SKULLE SKAMME DIG. og holder i barnet som græder. Barnet slår ud efter sin mor og rammer brillerne og mor bliver endnu mere tosset og siger hårdt at barnet kommer hjem i seng og får ingen mad. Barnet bliver nægtet sutten og moderen siger at så store børn ikke bruger sut og at børn der opfører sig så grimt ikke får sin sut osv. Barnet græder og græder og moderen siger hele tiden stop det nu. Lad være at skab dig osv. 

Jeg gav mit barn tøj på men det var bare rigtig ubehageligt. Alle andre børn kom jo også og kiggede. og jeg kunne se pædagogerne kiggede lidt på hinanden. Jeg var lige ved at sige noget gjorde det ikke. For at blande sig i opdragelse skal man jo ikke. Men hold da op hvor gjorde mit moderhjerte ondt lige der. Måtte gå ind på mit barns stue og ordne resten af påklædningen for kunne ikke holde det ud. Pædagogerne spurgte om jeg var ok. Jeg sadge ja, men at jeg ikke kunne holde ud af høre på det. Tror godt de kunne forstå mig. 

Havde I sagt eller gjort noget? 

Jeg ville have gået derud og spurgt "hvad sker der", og så ville jeg have taget den derfra.

Anonym skriver:

Idag da jeg henter mit barn i vuggestuen overværer jeg noget særdeles ubehageligt. En mor henter sit barn samtidig. På vej ud i gardaroben sker der et eller andet på gangen. Jeg tror barnet til denne mor her slår et andet barn. Jeg når ikke helt at registrer det. Jeg ser bare hun hiver barnet i armen og ud i gardaroben. Barnet græder og moderen skælder voldsomt ud. Hun taler virkeligt grimt til barnet og siger PUUHHHH DU SKULLE SKAMME DIG. og holder i barnet som græder. Barnet slår ud efter sin mor og rammer brillerne og mor bliver endnu mere tosset og siger hårdt at barnet kommer hjem i seng og får ingen mad. Barnet bliver nægtet sutten og moderen siger at så store børn ikke bruger sut og at børn der opfører sig så grimt ikke får sin sut osv. Barnet græder og græder og moderen siger hele tiden stop det nu. Lad være at skab dig osv. 

Jeg gav mit barn tøj på men det var bare rigtig ubehageligt. Alle andre børn kom jo også og kiggede. og jeg kunne se pædagogerne kiggede lidt på hinanden. Jeg var lige ved at sige noget gjorde det ikke. For at blande sig i opdragelse skal man jo ikke. Men hold da op hvor gjorde mit moderhjerte ondt lige der. Måtte gå ind på mit barns stue og ordne resten af påklædningen for kunne ikke holde det ud. Pædagogerne spurgte om jeg var ok. Jeg sadge ja, men at jeg ikke kunne holde ud af høre på det. Tror godt de kunne forstå mig. 

Havde I sagt eller gjort noget? 

Jeg ved ikke om jeg ville have sagt noget, men jeg ville have en ENORM lyst til at sige noget.

I min optik er det ikke i orden at true barnet, selvom det sikkert må man gå ud fra er en tom trussel. Derudover bryder jeg mig heller ikke om, at hun udstiller barnet. I og med hun råber og snakker grimt, når der er en masse, der ser og høre på det.


Har det noget med børn at gøre, så bør man blande sig. Der er ingen der ved om det var et enkeltstående tilfælde, det du beskriver, men selvom det så var det, så skulle hun nok have haft en kommentar med på vejen.

Tak for jeres svar. Moderen var faktisk efterfølgende gået ind og spurgt om hun var for meget m.m