Fortælle noget? (voldtægtsforsøg, indviklet)

Anonym skriver:

Kort fortalt, min veninde og jeg kom i samme ungdomsklub for 7 år siden. Her kom også en ung mand,der var ret speciel. Han var meget nærgående, påtrængende over for alle piger, men særligt min veninde var det slemt for. I forbindelse med en overnatning gik han hen og kyssede hende og begyndte at befamle hende og andet. Heldigvis blev de afbrudt. Det var en hård omgang for min veninde og manden blev efterfølgende bortvist.

Nu opdager jeg, at en anden (dog mere perifær veninde) er blevet kærester med ham. Ved, at hun tidligere har været udsat for overgreb og er lidt bekymret for hende. Men ved ikke om jeg skal sige noget. Har mest lyst til ikke at gøre det. Det er jo 7 år siden, han fik sin straf dengang og kan have ændret sig. Hvad ville i gøre?

Mine to veninder kender ikke hinanden og har ikke samme omgangskreds, så det er utænkeligt,at hun hører historien fra andre.

Har selv været udsat for voldtægts forsøg, og jeg ville overhovedet ikke tøve et eneste sekund med at fortælle det. Lige meget om det var 1 eller 20 år siden.
Måske har han ændret sig. Måske har han ikke. Hvis han har, er det jo bare godt, og alle kan fredeligt leve videre.
Men ville du have det godt med dig selv, hvis han gjorde noget ved hende?

Alt det andet med belastende miljø, tidligere misbrug osv, som reelt set ikke ved noget om, skal du holde for dig selv. Men det du faktisk ved noget om..... Ja du bestemmer jo selv...

Anonym skriver:

Tror jeg vælger at blande mig uden om. Det med min veninde er noget jeg ved, men de andre ting jeg tror jeg ved kan jo nemt bare være sladder og ville selv være ked af, hvis der blev sladret om mig på grund af noget for syv år siden.

Du skal jo ikke fortælle om noget du ikke kender, men det der skete med din veninde, ved du jo. Og jeg ville slet ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg vidste noget, og ikke sagde noget og så en af mine veninder blev udsat for det. Når jeg ved jeg kunne reddet hende. 

Han kan godt have ændret sig, men mange gør det ikke og hvis han er stærkere end hende, vil han have lettere ved at kontrollere hende, og hun vil måske ikke engang sige noget, hvis han gør hende noget. Og hun har oplevet det før, vil du virkelig tage chancen for at det sker for hende igen. 

Hvis man ved noget, bør man fortælle det. Der er så mange sager, der kunne være undgået, hvis folk havde åbnet munden. Og der blev ikke gjort noget ved den gang(bortvisning er som et slag ovre fingrene, hvad hjælper det??)

 

Du behøver ikke sige; Han befølte min veninde for 7år siden, lige så snart hun åbner døren. 

 

Snak med hende omkring ham(Det er jo ny kærlighed) hvordan hun har mødt ham, hvordan han er, hans fortid, hvad hun ved om ham. 

Jeg ville i hvert blive Monster sur hvis jeg blev angrebet af min kæreste, og så finde ud af at min veninde vidste det, men ikke sagde noget. det ville være et tillidsbrud og jeg ville ikke tilgive det. 

Yurie skriver:

Du skal jo ikke fortælle om noget du ikke kender, men det der skete med din veninde, ved du jo. Og jeg ville slet ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg vidste noget, og ikke sagde noget og så en af mine veninder blev udsat for det. Når jeg ved jeg kunne reddet hende. 

Han kan godt have ændret sig, men mange gør det ikke og hvis han er stærkere end hende, vil han have lettere ved at kontrollere hende, og hun vil måske ikke engang sige noget, hvis han gør hende noget. Og hun har oplevet det før, vil du virkelig tage chancen for at det sker for hende igen. 

Hvis man ved noget, bør man fortælle det. Der er så mange sager, der kunne være undgået, hvis folk havde åbnet munden. Og der blev ikke gjort noget ved den gang(bortvisning er som et slag ovre fingrene, hvad hjælper det??)

 

Du behøver ikke sige; Han befølte min veninde for 7år siden, lige så snart hun åbner døren. 

 

Snak med hende omkring ham(Det er jo ny kærlighed) hvordan hun har mødt ham, hvordan han er, hans fortid, hvad hun ved om ham. 

Jeg ville i hvert blive Monster sur hvis jeg blev angrebet af min kæreste, og så finde ud af at min veninde vidste det, men ikke sagde noget. det ville være et tillidsbrud og jeg ville ikke tilgive det. 

Men hvad så, hvis det viste sig, at din kæreste havde en helt anden opfattelse af sagen dengang? Eller hvis han nu havde fået hjælp og lagt det bag sig? Ville du så føle, at veninden måske bare prøvede at blande sig i dit liv?

Hm har faktisk også haft en veninde, der havde en ret sød kæreste, som engang blev anklaget for voldtægt af sin ekskæreste og han havde virkelig en helt anden opfattelse og var dybt over hendes historie. Nu er det her ikke en historie men er 100 procent sikker på, at han vil overbevise min veninde om det.

Anonym skriver:

Men hvad så, hvis det viste sig, at din kæreste havde en helt anden opfattelse af sagen dengang? Eller hvis han nu havde fået hjælp og lagt det bag sig? Ville du så føle, at veninden måske bare prøvede at blande sig i dit liv?

Hm har faktisk også haft en veninde, der havde en ret sød kæreste, som engang blev anklaget for voldtægt af sin ekskæreste og han havde virkelig en helt anden opfattelse og var dybt over hendes historie. Nu er det her ikke en historie men er 100 procent sikker på, at han vil overbevise min veninde om det.

Jeg siger ikke at du skal sidde og sige at han er klam og en voldtægts forbryder. 

Og det kan godt være han en anden opfattelse om det, og fået hjælp, men det er en del af en fortid, og det er jo ikke ligefrem en god ting at have liggende, men er da bedre at have rene linier, end løgne. 

Hvad hvis de nu en dag mødte din veninde fra dengang, og hun reagerede på det, og hun spurgte ham og han valgte at fortælle grunden, hun siger det til dig og du siger at du godt vidste det. 

Der vil altid være to sider af en sag, to mennesker der nok oplever tingene forskelligt. 
Men jeg ville da heller vide hvis min kæreste havde gjort sådan en ting i hans ungdom. hvad hvis han får et tilbagefald. 
Og nej jeg ville ikke føle at hun blander sig, men at hun holder af mig, og tænker på mig. så kan jeg selv danne min mening, snakke med ham om at jeg har hørt noget om hans fremtid, der gør mig utryg fordi jeg selv har oplevet det, og så kan vi snakke om det. For hvis han har lagt det bag sig, er der jo ikke noget mere i det, men i det at hun selv har oplevet det, ligger det og lure i bagrunden, og kan give dårlige minder, hvis hun nu hører om det fra en fremmed/i byen. Og føle at du var ligeglad.

Anonym skriver:

Kort fortalt, min veninde og jeg kom i samme ungdomsklub for 7 år siden. Her kom også en ung mand,der var ret speciel. Han var meget nærgående, påtrængende over for alle piger, men særligt min veninde var det slemt for. I forbindelse med en overnatning gik han hen og kyssede hende og begyndte at befamle hende og andet. Heldigvis blev de afbrudt. Det var en hård omgang for min veninde og manden blev efterfølgende bortvist.

Nu opdager jeg, at en anden (dog mere perifær veninde) er blevet kærester med ham. Ved, at hun tidligere har været udsat for overgreb og er lidt bekymret for hende. Men ved ikke om jeg skal sige noget. Har mest lyst til ikke at gøre det. Det er jo 7 år siden, han fik sin straf dengang og kan have ændret sig. Hvad ville i gøre?

Mine to veninder kender ikke hinanden og har ikke samme omgangskreds, så det er utænkeligt,at hun hører historien fra andre.

For mig ville der ingen tvivl være.

Jeg ville fortælle det. Jeg tror ikke på, at dem der har den slags tendenser ændrer sig. Måske ved behandling, men ellers ikke.

Tænk hvis de får børn sammen? Jeg ville slet ikke kunne tilgive mig selv, hvis han begår overgreb igen, når jeg vidste, at jeg måske kunne have forhindret det.

Hvis en af mine veninder vidste noget tilsvarende om min kæreste, ville jeg også ønske, at hun fortalte mig det.

Den slags overgreb kan ikke forsvares, og ved at fortie sandheden får dem der begår overgreb blot bedre vilkår til at begå deres handling.

Ved du hvorfor han ikke blev meldt til politiet dengang?

loop skriver:

For mig ville der ingen tvivl være.

Jeg ville fortælle det. Jeg tror ikke på, at dem der har den slags tendenser ændrer sig. Måske ved behandling, men ellers ikke.

Tænk hvis de får børn sammen? Jeg ville slet ikke kunne tilgive mig selv, hvis han begår overgreb igen, når jeg vidste, at jeg måske kunne have forhindret det.

Hvis en af mine veninder vidste noget tilsvarende om min kæreste, ville jeg også ønske, at hun fortalte mig det.

Den slags overgreb kan ikke forsvares, og ved at fortie sandheden får dem der begår overgreb blot bedre vilkår til at begå deres handling.

Ved du hvorfor han ikke blev meldt til politiet dengang?

Jeg tror, at det var fordi han ikke fuldbyrdede det. Og så blev han jo bortvist, der var vist bare aldrig rigtigt snak om at melde det. Tror man tog meget hensyn til hans temmelig triste baggrund og historie.

 

Anonym skriver:

Jeg tror, at det var fordi han ikke fuldbyrdede det. Og så blev han jo bortvist, der var vist bare aldrig rigtigt snak om at melde det. Tror man tog meget hensyn til hans temmelig triste baggrund og historie.

 

Tak for svar. Det lyder som om, at de voksne, der skulle have taget ansvar dengang var konfliktsky og mest af alt helst ville tysse sagen ihjel.

Jeg synes det er synd for din veninde, at han ikke blev anmeldt. Selvom det ikke er sikkert, at han ville være blevet dømt dengang, ville det stå i politiets register. -Hvis han så forbrød sig mod nogen igen, ville hammeren lettere falde, når det ikke var første gang han blev anmeldt. Til sidst ville der være nok til at rejse tiltale.

loop skriver:

Tak for svar. Det lyder som om, at de voksne, der skulle have taget ansvar dengang var konfliktsky og mest af alt helst ville tysse sagen ihjel.

Jeg synes det er synd for din veninde, at han ikke blev anmeldt. Selvom det ikke er sikkert, at han ville være blevet dømt dengang, ville det stå i politiets register. -Hvis han så forbrød sig mod nogen igen, ville hammeren lettere falde, når det ikke var første gang han blev anmeldt. Til sidst ville der være nok til at rejse tiltale.

Såvidt jeg husker var det sådan, at man (de folk, der kom i ungdomsklubben) havde sådan en fælles forståelse af, at han var mærkelig/ ubehagelig over for piger og at man tænkte, at han burde have noget hjælp, men ingen tænkte på ham som farlig. Tror det var det, der gjorde udslaget.

Tænker bare det at han er blevet bortvist derfra må jo betyde det var forkert.
At han ingen yderligere straf fik, er bare trist.
Man kan inderligt håbe det var en én gangs forseelse og at han har ændret sig, men hvis det kun er blever værre og han så gør noget ved hende du kender, puha ja, tror jeg havde tager chancen og fortalt hende det.