Wampires skriver:
Ja det kan man vist roligt sige jeg har 
Jeg har en veninde der bor i samme opgang og da jeg var nede med skrald så jeg hende sidde i sin bil og være ved at gøre klar til at køre...
Jeg tænkte at jeg ville lave lidt sjov med hende da hun ikke havde set mig og hoppede hen ved vinduet af bilen...
Hun blev virkelig bange, altså virkelig ligbleg i ansigtet åbnede døren og skreg at det ikke var sjovt overhovedet ikke sjovt og smækkede døren i førend jeg kunne nå at sige eller gøre noget og ignorede mig mens hun gik videre med at gøre klar...
Nu sidder jeg her lige ved at stortude da hun er min første veninde efter mange år uden og aner ikke helt hvad jeg skal gøre...
jeg har skrevet undskyld til hende og at det ikke var min mening at gøre hende så bange...
jeg ville jo bare lave sjov... min egen reaktion ville have været shit der blev jeg bange og så skraldgrine af det... også selvom jeg har ting i bagagen der involverer slemme ting med mennesker der dukker op ud af ingenting...
Så nogen gode ideer til hvordan jeg lige griber det her an???
vil gerne undskylde men vil heller ikke kvæle hende i at jeg panikker og konstant går og siger det....
Jeg synes det er lige voldsomt meget at du nærmest skal kravle på knæ og be om tilgivelse. Man skulle tro du var bakket hen over hendes hund.
Ja du lavede lidt sjov, hun fik et stort chok(ret voldsom reaktion må jeg indrømme) og du har sagt undskyld og du ved du ikke skal gøre det igen.
Jeg synes ikke at du skal til at give hende alt muligt, hvorfor? Du har sagt undskyld. Det var et uheld, og hvis hun reagerer og bliver så sur over det, så tænker jeg lidt; What??
Jeg ville vente lidt, og ser om hun svarer, og så ellers skrive igen eller gå hen til hende.
Synes hun opfører sig lidt barnligt omkring det(ellers skal der være en god grund til at hun ikke kan li at blive forskrækket)
Men jeg ville ikke sidde og finde på alt muligt at give/lave til hende, fordi jeg havde sagt bøh for sjov.