Happiness skriver:
Mandag d. 24.2.14 skulle vi møde kl 8.15 på Hillerød til en igangsættelse.
Jeg har kun sovet et par timer, da jeg er så nervøs og er begyndt at blive lidt bange for det hele.
Men vi møder ind (uden min vandrejournal, flot Camilla! 
) og bliver med det samme vist til en seng.
Jeg får kurve, og bliver undersøgt. Jeg har 1-1,5 livmoderhals tilbage og er stadig kun en finger åben.
Kl. 10.00: Får jeg 2 styk piller for at fremkalde veer. Og vi bliver sendt på vandring i byen. Bliver ikke sendt hjem, da de ikke vil risikere at det giver mig mere angst.
Kl. 14.00: Kommer vi tilbage som aftalt og jeg får kørt kurve igen, samt bliver undersøgt. 1 cm livmoderhals og STADIG kun 1 finger åben. Jeg får 2 mere piller, og vi får en enestue på svangergangen.
Kl. 15.00: Jeg begynder at få veer. Mange veer! De er til at holde ud, men de kommer meget ofte. Er oppe på 6 veer på 10 minutter. JM tilbyder bistik, men jeg beder bare om varmepuder og har det egentligt ok, og føler jeg har styr på min angst.
Kl. 16.45: Vandet går i en skylle, og vi tilkalder JM. Hun tjekker mig, og der er intet sket down under. Stadigvæk 1-1½ livmoderhals og 1 finger åben.
Kl. 18.00: Veerne bider godt til, og jeg går ud i et bad og står med bruseren og det hjælper godt.
Kl. 19.00: Jeg føler ikke at jeg kan stå på mine ben, så får mig slæbt ud af badet og ind på stuen. Jeg har stadig vestorm, så det er 2-3 skridt, og så måtte jeg gribe fat i hvad der nu var at hive fat i.
Kl. 20.30: Smerterne er ULIDELIGE, så beder min mand hente JM og siger at NU måtte der være sket noget, og at jeg ville have noget til smerterne. Hun mærker mig, og STADIG er der INTET sket. Eller jo, livmoderhalsen er udslettet. MEN jeg er kun 1, måske 1½ cm åben. Hun tilbyder mig 2 panodiller(!!) Jeg tudbrøller, mister fuldstændig fokus på vejrtrækningen, og ja, jeg går i fuldstændig panik, min angst er i den grad blusset op, og jeg kan slet ikke overskue hvor længe jeg skal være i det her. Jeg føler ikke jeg kan være i min krop af bar smerter. Hun kommer hurtigt igen med en beroligende pille.....
Ligger bare hen over 2 senge og SKRIGER og græder og jeg når kun lige at trække vejret en gang, før næste ve kommer stormene.
Kl. 21.20: Jeg beder igen min mand hente JM da jeg må have noget stærkere! Hun siger at ja så måtte hun jo ringe til fødestuen. De tilkalder en JM, som kan være der om 30 minutter, og derefter kan vi jo så snakke epidural....
Kl 21.25: Jeg får pressetrang og kan slet ikke holde igen. Råber af min mand at han skal hente JM for NU presser jeg! Han løber efter hende, og jeg kan høre dem ude på gangen. "Jeg kan da godt undersøge hende, meeeen..." Jeg skriger igen at jeg presser, og presser lidt med og gisper for resten. Hun undersøger mig og så går det stærkt. Hun tilkalder hjælp og råber fødestue NU! Jeg var så 10 cm åben nu...
De flår min seng ud af stuen og afsted mod fødegangen. Jeg får flere presseveer og råber at jeg presser, hvilket jeg så også gjorde...
Kl 21.33: Vi kommer ind på fødestuen, og jeg kommer op på fødebriksen. Det er en sansestue og får ret hurtigt en bedre ro i kroppen. Næste presseve kommer og de beder mig presse med alt hvad jeg kan. Den tilkaldte JM er stadig ikke dukket op, så den overordnede må træde til.
Kl 21.38: Jeg føder en lille skøn pige på 3360 gram og 50 cm lang 
Hun har navlesnoren om halsen, så er ret så blå. Dog får de hurtigt hende viklet fri og hun skriger med det samme!
Og så lige nogle billeder af lillesøster aka Nikoline - 24.02.2014
har fulgt mange af dine tråde og synes det lyder til du har klaret dig rigtig flot igennem det hele. stor ros til dig
