Hvad sker der med mig?!

For mig lyder det til at du er ved at gå ned med stress og muligvis på vej mod en depression...

 

De der pludselige tudeture er et godt hint...

Kan huske at der var noget med at hvis man manglede et bestemt vitamin kunne det også give de samme tegn som en startende depression så ville gå til lægen og bede om at blive tjekket med en blodprøve...

 

har selv været der hvor ALT frembragte en hyletur af alt fra 2 min til 15 min... Uanset om det var en episode af Simpsons eller om jeg sad og så om forældre der mishandlede deres børn...

 

Specielt da jeg var gravid Havde det helt fra start af at følelserne kunne gå amok inden i...

 

Så mit råd kort og godt: Gå til lægen og fortæl ALT...

Der er også læger der er psykologuddannede som kan give dig psykologhjælp ved en almindelig konsultation så det er en du "kender" og føler dig tryg ved at snakke med...

Anonym skriver:

Vi har ikke rigtig noget uoverflødeligt, tro mig - det har vi slet ikke råd til 

Udover det, må man slet ikke have børn i de her boliger, fik jeg pænt en mail om, så det er heller ikke noget vi ville kunne bo i til at opspare, det er også der problemet ligger.

Men nu var det heller ikke ligefrem en løsning på boligen jeg leder efter, det må jeg tage med mig selv og min kæreste, og forhåbentlig finde et depositum der kan afdrages eller lign - det var mere mit humør og mine op og nedture jeg ikke kan styre og hvorfor 

Måske fordi der ikke er styr på bolig/økonomi/drømmeuddannelse. Alle tre dele er ret vigtige for ens psykiske velbefinden. 

Anonym skriver:

Hej tøser...

Jeg skriver denne debat anonym da jeg VIRKELIG IKKE er stolt af at være endt sådan her... Jeg kommer fra et hjem hvor jeg ønsker alt andet for mit lille barn, og elsker mit barn højere end noget i verden, selvom jeg kun lige er i starten af en graviditet, og ikke engang har set et hjerteblink endnu.....

For at starte kan jeg fortælle at jeg kommer som sagt ikke fra den bedste familie, og jeg var så langt nede da jeg var 18-21 år, da jeg kun fandt mig glad i at jeg stiftede gæld og brugte en masse penge... I løbet af det sidste år har jeg lært meget mere om mig selv, og ved at penge slet ikke gør mig glad... Det gør jeg står tilbage med en kæmpe gæld, men det har jeg valgt at acceptere, og istedet for at blive sygeplejerske som min drøm er, vælger jeg istedet at blive social og sundhedshjælper ''kun'' (INTET ondt ment, elsker folk der har den uddannelse, min drøm er bare sygeplejerske), indtil jeg har betalt min gæld af, og så håber jeg at jeg engang om 10 år måske kan læse videre...

Det er sådan, at jeg altid har haft et kæmpe dyrehjerte... Og for 2½ månede siden så alt fint ud i mit liv, og der fik jeg mig en lille hvalp sammen med min kæreste... Vi elsker hende højere end noget andet...

Men efter vi fandt ud af at jeg er blevet gravid, ikke planlagt, er alt RUMLET for ørene af os, vi kan ikke hente hjælp nogle steder, og pga vores fortid er vi jo desværre RKI registreret, jeg er i tvivl om hvad jeg skal tage mig til inden barsel, om jeg kan starte på min uddannelse eller ej, vi har ingen bolig... Der er slet intet der kører for os, men jeg nægter simpelthen abort, og kan allerede mærke at jeg ELSKER det lille væsen inden i mig.... 

Min familie siger det hele nok skal gå, men de står ikke med de her bolig og uddannelsesproblemer osv...

Jeg står tilbage nu, kun helt i starten af en graviditet, jeg sover højst 3-4 timer om natten, min ELSKEDE hund (som jeg virkelig elsker!!!!!), kan jeg slet ikke styre.... Hvis den bare pisser på min seng som den er begyndt at gøre hver morgen, er jeg ved at give helt op og sætter mig ned og græder.... Ligemeget HVAD der kommer i min vej, har jeg lyst til at give op og sætte mig ned og græde...

Hvad sker der for mig??  Jeg er KNUST.... jeg plejer at have det største hjerte... Nu det som om jeg aldrig er glad mere... Og det jeg frygter mest, er at det går ud over min lille baby 

Håber ikke at blive rakket ned på, da i nok kan forestille jer at jeg har det ok skidt i forvejen... Jeg forstår simpelthen bare ikke hvad der er sket med mig på så få uger???? Og håber nogle måske har prøvet det, og hvad de gjorde for at komme op igen 

Det er nogle meget hårde odds, du har imod dig Jeg vil i modsætning til de andre sige, at det lyder som en rigtig god ide, at tage ssh uddannelsen, og derefter kan du tage assistenten og så sygeplejerske til sidst.

Du får elevløn under uddannelsen, som er mere end su, og du kan tjene fine penge når du er færdig, hvis du tager lidt ekstravagter engang imellem.

Det med jeres bolig, har jeg desværre ingen råd til, da det lyder som om, at i har prøvet alt. I må nok blive boende i jeres lille lejlighed til i har sparet lidt sammen, eller også skal i finde en lejlighed, hvor i må afdrage depositum. Det kan man nogle steder, har jeg hørt.

Desværre kan jeg slet ikke se hvordan i skal kunne forsørge et barn Ikke som tingene er lige nu. Så skal i flytte hjem til jeres forældre for en tid, så i kan spare penge sammen.

Vi har ikke rigtig noget uoverflødeligt, tro mig - det har vi slet ikke råd til 

Udover det, må man slet ikke have børn i de her boliger, fik jeg pænt en mail om, så det er heller ikke noget vi ville kunne bo i til at opspare, det er også der problemet ligger.

Men nu var det heller ikke ligefrem en løsning på boligen jeg leder efter, det må jeg tage med mig selv og min kæreste, og forhåbentlig finde et depositum der kan afdrages eller lign - det var mere mit humør og mine op og nedture jeg ikke kan styre og hvorfor 

Men det hænger jo sammen, og det ved du vel også godt selv, ellers ville du jo ikke nævne alle de ting der bekymrer dig. Du stresser, forståeligt nok, helt vildt over at skulle bringe et liv til verden, hvis velbefindende du har ansvaret for, når dit eget liv er så kaotisk. 

Samtidig virker det som om du ikke helt har overblikket. Du siger at din kæreste betaler for hunden - men I bor sammen og skal have et barn sammen, og så er I også ansvarlige for hinandens økonomi. Så de penge han bruger på hunden, er penge der kunne blive brugt til f.eks at købe barnevogn, indskud til ny lejlighed o.s.v.

Det er dyrt at have et barn. Det første år er det ikke så slemt, men så kommer der institution, og hvis din kæreste tjener OK, kan I ikke få friplads.

Hvorfor kan din kæreste ikke få indskudslån til ny bolig? Og hvorfor kan I ikke få et nyt indskudslån, I betaler jo det gamle tilbage når I flytter?

Du vil ikke skille dig af med hunden og du vil ikke få en abort, men samtidig er der ikke styr på noget som helst i dit liv, så det er da ikke så mærkeligt at du har det meget hårdt psykisk? Jeg synes det virker som om du er ude hvor du ikke kan bunde, og at du har brug for en person der kan rådgive dig til hvordan du kan lægge dit liv om så tilværelsen med et barn bliver overskueligt.

Jeg håber ikke at du får det her barn fordi du tror at du på den måde kan "leve din egen barndom om", rette op på de fejltagelser dine egne forældre begik. For det er ikke det rigtige grundlag at få et barn på, og med de vilkår jeres familie kommer til at få, bliver det meget hårdt. Jeg ville uden tvivl få en abort og vente med at få barn til du kan tilbyde barnet det stabile liv du ønsker at give det. Men jeg har selvfølgelig også respekt for at du ikke vil tage det valg.

Hold da op.... At skrive at man ville få en abort.. Det skal gøres klart at jeg skriver problemer med min hund og bolig, men har også lige skrevet, at jeg nok skal nå at få bolig problemet løst... Jeg regnede mere med at folk måske ville snakke om hormonelle forandringer og tudeture, jeg troede på INGEN måde at folk ville sidde og nærmest forslå abort....

Det skal lige siges, at jeg på INTET tidspunkt har sagt at min baby kommer til at mangle noget, for det gør min baby ikke! Jeg ønsker dette barn pga jeg vil være mor og jeg elsker det allerede.

Jeg har med denne kommentar fundet ud af at dette ikke er stedet for mig, jeg ønsker ikke at være en del af folk der kan skrive sådan... Held og lykke til alle jer derude.

Anonym skriver:

Hold da op.... At skrive at man ville få en abort.. Det skal gøres klart at jeg skriver problemer med min hund og bolig, men har også lige skrevet, at jeg nok skal nå at få bolig problemet løst... Jeg regnede mere med at folk måske ville snakke om hormonelle forandringer og tudeture, jeg troede på INGEN måde at folk ville sidde og nærmest forslå abort....

Det skal lige siges, at jeg på INTET tidspunkt har sagt at min baby kommer til at mangle noget, for det gør min baby ikke! Jeg ønsker dette barn pga jeg vil være mor og jeg elsker det allerede.

Jeg har med denne kommentar fundet ud af at dette ikke er stedet for mig, jeg ønsker ikke at være en del af folk der kan skrive sådan... Held og lykke til alle jer derude.

Så fik vi slået det fast

Jeg gætter på du er ret hormonel, og derfor lidt sort seer?

du tager i hvert fald meget på vej over det indlæg, hun skrev jo ikke du bør få en abort, hun skrev hun ville få en.

Når du fortæller om din situation lyder den jo helt håbløs (altså virkelig svær at klarer) og så lyder det som om i mangler mange penge, og så er det af ren nysgerrighed om i har tænkt igennem hvor dyre de små er?

 

Det skal ikke forstås som vi hader dig, mere som en kærlig og bekymrende hånd.

 

Held og lykke med det hele, der er intet unormalt i at have tudeture og være lidt opfarende.

førstebarn21 skriver:

Så fik vi slået det fast

Jeg gætter på du er ret hormonel, og derfor lidt sort seer?

du tager i hvert fald meget på vej over det indlæg, hun skrev jo ikke du bør få en abort, hun skrev hun ville få en.

Når du fortæller om din situation lyder den jo helt håbløs (altså virkelig svær at klarer) og så lyder det som om i mangler mange penge, og så er det af ren nysgerrighed om i har tænkt igennem hvor dyre de små er?

 

Det skal ikke forstås som vi hader dig, mere som en kærlig og bekymrende hånd.

 

Held og lykke med det hele, der er intet unormalt i at have tudeture og være lidt opfarende.

Undskyld jeg farer op, den tog jeg bare til mig jeg beklager også..

Lad mig lige slå det fast, vi har ikke til et depositum og vi har gæld ja - og ja vi ved godt hvad en lille en koster, og vi kunne ikke finde på at få barnet hvis vi ikke havde råd :-) det eneste vi ikke har er et depositum, men det må man jo finde. :-)

åh hvor det bare lyder som mig da jeg var lige i starten af graviditeten med Zelina ..

vi havde/har os en stor gæld, vi boede dog i en ALT AAAALT AAAAAALT dyr lejlighed på meget lidt plads, og vi havde lånt til boligen igennem kommunen... Men flytte det måtte vi, 1 for at spare penge på huslejen, 2 for at komme tættere på selve centrum så vi ikke skulle bruge det offentlige, vi ringede til samtlige vi skyldte/skylder penge, lavede en afdragsordning som passede begge parter - dvs jeg betaler sammenlagt 1000kr i gæld hver måned og når jeg kommer i arbejde eller lign, sætter jeg den op.
- vi havde også en hund, og hun tissede også i sengen, men det var faktisk pga. mig, desværre, hun kunne mærke min negative energi som jeg ikke selv var klar over jeg havde... Men da vi endelig fik styr på økonomien osv så slappede hun af, og frygtede ikke hver bevægelse/søgte negativ opmærksomhed...

- vi fandt en privat udlejer til en lejlighed hvor vi kunne få lov til at afdrage over 4-5 måneder. Han er skide sød, og forstod vores situation.

- ang. uddannelse, så synes jeg du skal tage den du drømmer om.. da duu vil fortryde det senere hen.


Undskyld hvis det virker forvirrende...

og STORT tillykke med graviditeten - det er en skøn følelse, trods at ens egne følelser går lettere amok