Jeg føler mig som jordens dårligste mor

Sagen er den at jeg for 1½ uge siden gik fra min datters far, efter flere år med psykisk og utroskab. Det har taget mig utrolig længe at komme dertil hvor jeg "turde" gå. Men jeg er lykkelig for min beslutning. - For mig selv.

Han har sjovt nok altid været en god far på trods af hans behandling af mig og han har aldrig så meget som krummet et hår på vores datter.

Nu står jeg i den situation at det virkelig har taget hårdt på vores datter (hun er 2,2år) at vi har forladt hendes far. Hun er normalt en glad og udadvendt pige med let til smil. Men efter at vi er flyttet har hun dagligt flere kæmpe raseri anfald. De kan komme ud af det blå og hun bliver så voldsom at jeg faktisk ikke engang kan holde hende. Man kan slet ikke komme i kontakt med hende i de ca 10 min det varer. Bagefter ryster hun nærmest og hiver efter vejret. Det gør så ondt på mig at se hende sådan og jeg føler mig som jordens dårligste mor når jeg tænker på at jeg er skyld i hendes reaktion - men samtidig var det heller ikke sundt for hende at leve med at hendes far konstant råbte af mig og kaldte mig grimme ting. 

Jeg føler mig så magtesløs fordi jeg intet kan gøre. Har prøvet at holde om hende, ae hende, snakke til hende osv. Intet hjælper.  Ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere.

Jeg ønsker at hun ser sin far hurtigst muligt, da jeg er sikker på at hun savner ham.

Han har ingen seng eller noget til hende og får det først d.1. Vi har aftalt at han skal prøve at have hende fra fredag eftermidddag til søndag middag d.7 - 9 marts første gang.

Jeg ved ikke hvad jeg ville med det her, havde bare brug for at komme ud med min frustration 

Men har hun slet ik set ham siden? De kan vel godt ses alligevel - hun kan da sove i hans seng eller de kan ses uden overnatning ??

og ja det er bare hårdt for de små men det skal nok blive bedre - 

Du har helt sikkert gjort det rigtige! Selvfølgelig er det meget svært for hende nu ( og dig ), men jeg er helt sikker på at hun med tiden får det bedre. Også når hun ser mor få det bedre. Blive gladere, få mere overskud osv.
Måske far kan hente hende i institution en gang imellem indtil han kan have hende lidt fast.?

Kan i ikke besøge far. I behøver vel ikke vente på overnatning er mulig. Hvor lang tid siden er det at far er flyttet? 

Jeg tænker at de her raserianfald ikke nødvendigvis behøver have noget med jeres afbrudte forhold at gøre. Min dreng har også haft nogen som har skyldtes en blandning af selvstændighedsfasen og ikke have nok sprog til at udtrykke det man gerne vil. 

PernilleogLouis skriver:

Men har hun slet ik set ham siden? De kan vel godt ses alligevel - hun kan da sove i hans seng eller de kan ses uden overnatning ??

og ja det er bare hårdt for de små men det skal nok blive bedre - 

Jeg har ikke set ham siden, da politiet kom og hjalp os ud af lejligheden. Har reagerede ret kraftigt over for mig da jeg valgte at smide bomben med at jeg gik fra ham. Og han siden da har været virkelig grov overfor mig på sms osv. 

Jeg er over 50km væk fra ham og har ikke bil, så det er ikke så enkelt bare at tage afsted i et par timer til hverdag.

trunte89 skriver:

Du har helt sikkert gjort det rigtige! Selvfølgelig er det meget svært for hende nu ( og dig ), men jeg er helt sikker på at hun med tiden får det bedre. Også når hun ser mor få det bedre. Blive gladere, få mere overskud osv.
Måske far kan hente hende i institution en gang imellem indtil han kan have hende lidt fast.?

Hun er flyttet til en ny kommune sammen med mig og vi bor nu over 50km væk fra hendes far, så det dur ikke rigtigt bare et par timer her og der i hverdagen. Jeg ved inderst inde godt at jeg har gjort det rigtige, da det andet kørte mig psykisk ned. Men det gør virkelig ondt at se sit barn reagere så voldsomt. 

mor:) skriver:

Kan i ikke besøge far. I behøver vel ikke vente på overnatning er mulig. Hvor lang tid siden er det at far er flyttet? 

Jeg tænker at de her raserianfald ikke nødvendigvis behøver have noget med jeres afbrudte forhold at gøre. Min dreng har også haft nogen som har skyldtes en blandning af selvstændighedsfasen og ikke have nok sprog til at udtrykke det man gerne vil. 

 

Vi blev hjulpet ud af politiet for 1,5 uge siden. Han sidder tilbage i min lejlighed og vil først forlade den når de 3 måneders opsigelse er gået. 

Jeg kan ikke bare sådan lige tage offentlig transport 50km hver vej for at ses i et par timer i hverdagene. Så jeg har ikke rigtig mulighed for at de ses før han har købt seng og diverse til vores datter. 

Anonym skriver:

Hun er flyttet til en ny kommune sammen med mig og vi bor nu over 50km væk fra hendes far, så det dur ikke rigtigt bare et par timer her og der i hverdagen. Jeg ved inderst inde godt at jeg har gjort det rigtige, da det andet kørte mig psykisk ned. Men det gør virkelig ondt at se sit barn reagere så voldsomt. 

trunte89 skriver:

Nej, det kan jeg godt se. Kan far ikke komme til hende? ( han vil vel også gerne se hende )

Han går i skole og har heller ikke bil. Så han har ikke tid i hverdagen. 

Jeg er sikker på at du har gjort det rigtige for dig selv og for din datter i det lange løb!
Jeg kan godt forstå at det er rigtig hårdt at gå igennem ligenu, og de der raserianfald gør SÅ ondt at være vidne til. Jeg kender det selv.
Tror du ikke at de også kan have noget at gøre med at hun jo så har skiftet bopæl? HUn bor nu et andet sted, og går vel i en anden insitution? Det er en kæmpe forandring i hendes liv, og jeg tror du gør det bedste du kan! HOld hende, vis hende at du er der for hende, og lad hende komme ud med sine følelser.
Hæng i - det er pisse hårdt når det står på, men det skal nok blive bedre!

Så ville jeg nok alligevel se om jeg ikke kunne få et par timer med farmand, måske i weekenden?

Kæmpe kram!