ano14316 skriver:
Hold da op, mange store flotte ord, og det er da dejligt... Men hvis hun føler på nogen måde at hun skal leve op til alt det, så kan jeg godt forstå hun er træt...
Jeg tænker lidt at I måske skal arbejde med at det er okay at fejle, og det er okay at fjolle og den vej, så hun bliver knap så stille og får måske også lidt mere selvværd... Selvtillid har hun nok massere af, hun ved hvad hun kan, I ved det, læreren ved det osv.. men kunne godt lyde som om at selvværdet godt kunne tåle et boos (og hvem kunne det ile det hos
) siden hun har svært ved at takle at Y springer i mellem at være glad og lege med hende og andre dage ikke... Og den med stolen er også rigtig grim hvis selvværdet er lidt i bund, for et giver virkelig enn følelse af at alle griner af MIG, i stedet for det der skete... Det skal så siges at ser er en 'joke' læreren skal slå hårdt ned på, for man kan slå sig noget så jammerligt og det er IKKE okay...
*Hejsa
Tak ja det er skønt med de ord.
Mht. selvtillid så har hun ALTID været en stille pige der skulle se tingene an og som ikke bare lige turde kaste sig ud i nye ting.
Eks. siger hun altid "det kan jeg ikke" inden hun prøver - og det har vi talt og arbejdet utroligt meget med hende om.
Hun er blevet bedre, men er stadig lidt "forsagt".
Så vi er MEGET obs på hendes selværd og hun bliver rost til skyerne når hun PRØVER også selvom det ikke lykkedes.
Hun bliver konstant bekræftet i fra os at det er OKAY ikke at kunne alting, og slet ikke første gang.
F.eks. ville hun ikke lave hula.-hop-ring da hun var mindre fordi det kunne hun ikke finde ud af. Så talte jeg meget med hende om at man skal øve øve øve, man kan aldrig noget første gang.
Og det har hun lyttet til - hun glemmer det bare ind imellem. 
Så nej jeg vil klart afvise at vi stiller for høje krav til hende.
Tvært imod sørger vi virkelig for at hun får succesoplevelser i løbet af dagen/ugen.

Anmeld