For at være ærlig har jeg haft det sådan her 1000 gange før, at nu er det nok...
Tro mig jeg er villig til at kæmpe for min familie kan blive sammen, mange var nok smutter for længe siden...
Men hvad hvis snakke osv ikke er nok?
Føler bare ikke jeg kan blive ved med bare at snakke med ham og komme med tomme trusler (ved godt det er mega idiotisk at komme med, men nogle gange er det svært at lade være)
Han snakker om at han gerne vil igang med at træne, har tænkt lidt om man kan bruge det som motivations faktor og sige at jeg gerne vil betale hans træning, hvis han får det gjort i stedet for at ryge, har læst flere der har brugt træning som distraktion til at stoppe med
Jeg ville fortælle ham, jeg støttede ham til eksamen var overstået for denne gang - kan forstå det er lige om lidt. Og så sætte det som skæredato - der skal du gå i behandling, stoppe eller hvordan han vil gøre det.
Jeg personligt tror ikke på et ultimatum alla lige nu når det er noget der har stået på længe, for hvorfor skulle han tro på dig. Hvis derimod I får talt, du får givet ham luft til eksamen, I får lagt en plan om det er træning, behandlingsforløb, psykolog hvad ved jeg så I begge er indstillet på sådan er det.
Jeg ville kontakte rådgivning til misbrug (man kan Google jeg stødte mest ind i alkohol lige nu) for du skal også have hjælp som pårørende. Hvordan støtter man, hvad er bedst osv. Det vile jeg bruge tid på og få råd og vejledning før jeg satte en stop klods.
Jeg forstår dig godt, men kan også læse du elsker din kæreste, du synes han er en god far og egentlig ikke har lyst til et brud og derfor ville jeg uden tvivl råde dig til at få råd hos dem der ved hvad de taler om. Det er nemlig ikke kun ham der skal i behandling, men jer og de "traditioner" I har, for måske skal der ændres noget hvor du skal være med for det kan lykkes. Det er hans store kamp, men det er jeres lille.
Anmeld