Har desperat brug for hjælp

Jeg har verdens bedste kæreste, jeg elsker ham og han elsker mig, vi har det dejligt sammen i hverdagen og han er den bedste far for vores datter som forguder ham...

MEN.... Han ryger hash, hver dag! Jeg ved egentligt ikke hvornår og hvordan det er begyndt, det er ligesom kommet snigende... Det startede med til fester ind imellem og er så eskaleret...
Jeg har bedt ham om i flere år at stoppe og får samme svar hver gang "jeg stopper snart" "jeg skal bare blive færdig med det jeg har" "jeg vælger dig over hash" osv osv

Jeg orker det ikke mere, har fundet ud af at man gennem kommunen kan komme i noget behandling gratis hvilke jeg har bedt ham om at ringe til, men det bliver ikke til noget for ham mener han kan klare det selv...
Har kun prøvet det en gang selv for mange år siden og hadede det så kan ikke sætte mig ind i hvorfor han skal ryge...
Har prøvet i det små at nævne at jeg tror han kunne have godt af psykolog, men tror jeg tager det som en joke..

Det er som sådan ikke noget der påvirker vores datter, da han kun ryger efter hun er puttet, og ja man er påvirket i 24 timer efter man har røget, men der er intet at mærke på ham, han står op passer sin skole og er god ved vores datter...

Men jeg vil ikke acceptere det mere, det er røv svært for det er egentligt vires eneste problem, som faktisk kun fylder noget om aftenen når han tænder en...

Ved bare ikke hvad jeg skal gøre, spurgte ham i dag om han overhovedet ville stoppe, svaret var: nogle gange

Jeg vil ikke bare flytte med vores datter, vil ikke rive hende væk fra hendes base og hendes far på samme tid... Så nu tænker jeg, enten beder jeg ham om at flytte til at er startet i behandling (men hvordan smider man lige sit livs kærlighed ud af hans eget hjem?) eller jeg kan selv smutte i weekenden hvor jeg er blevet inviteret to steder hen hvor min datter og jeg sagtens kan blive og overnatte? Men hvad så med bagefter??

Har virkeligt ikke brug for dømmende kommentarer, men brug for råd og evt erfaring???

Jeg kan godt se at det er en svær situation, men for mig at se er det også bare en situation hvor man er nødt til at trække en hård grænse op og så stå ved den. Hvis du ikke er okay med at han ryger hash så skal du gøre det FULDSTÆNDIG klart for ham. Sæt dig ned og tag en alvor snak med ham. Sæt ord på dine bekymringer. Og hvis det er kommet til det punkt hvor du faktisk ikke har lyst til at han bor sammen med dig og jeres datter før han kommer i behandling, så prøv om du ikke kan gøre det klart for ham, måske uden at lyde alt for angribende?

Tag ham på ordet. - Han har sagt at han vil vælge dig over hashen så giv ham et ultimatum. Dig eller hashen! Bum.

Nu har jeg personligt absolut ingen tolerance overfor nogen former for stof(mis)brug. Hvis det var mig der stod i din situation så havde jeg handlet, selvom det er svært når nu du elsker ham højt. Så jeg kan godt forstå dit problem, men det er jo heller ikke holdbart bare at lade stå til?

Først et og øv for en situaton

Hvor gammel er jeres datter? Nu ved jeg godt det er herre meget lettere sagt end gjort, men du er nødt til at gøre konsekvens af dine "trusler"? At overnatte ude en weekend giver din datter og dig ro et par dage, men han er jo ikke stoppet når I kommer hjem?

Jeg vil virkelig ikke virke hård i munden, men jeg har levet med en alkoholiker stort set hele mit liv og jeg sammenligner det nok lidt? (altså hash og alkohol) Så længe han ikke vil erkende han har et problem, så stopper han heller ikke Måske han lærer det på den hårde måde så? Det er bare så synd hvis det går ud over jeres datter.

Er slet ikke sikker på jeg kom med nogle råd, men luftede om ikke andet et par tanker. 

Ønsker jer i hvert fald alt det bedste

TanyaGR skriver:

Jeg kan godt se at det er en svær situation, men for mig at se er det også bare en situation hvor man er nødt til at trække en hård grænse op og så stå ved den. Hvis du ikke er okay med at han ryger hash så skal du gøre det FULDSTÆNDIG klart for ham. Sæt dig ned og tag en alvor snak med ham. Sæt ord på dine bekymringer. Og hvis det er kommet til det punkt hvor du faktisk ikke har lyst til at han bor sammen med dig og jeres datter før han kommer i behandling, så prøv om du ikke kan gøre det klart for ham, måske uden at lyde alt for angribende?

Tag ham på ordet. - Han har sagt at han vil vælge dig over hashen så giv ham et ultimatum. Dig eller hashen! Bum.

Nu har jeg personligt absolut ingen tolerance overfor nogen former for stof(mis)brug. Hvis det var mig der stod i din situation så havde jeg handlet, selvom det er svært når nu du elsker ham højt. Så jeg kan godt forstå dit problem, men det er jo heller ikke holdbart bare at lade stå til?

Nej jeg vil netop ikke bare lade stå til mere... Kan egentligt ikke direkte komme med mine bekymringer, andet end at lugten er mega irriterende og jeg frygter at vores datter engang opdager det... Men det er vel også bekymringer nok, derudover er det jo ulovligt...
En hvordan kan jeg smide ham ud? Har snakket med ham om det 100 gange, men måske jeg skal tage den afgørende snak og sige at hvis han fortsat vil være sammen med mig, så stopper han NU ikke når han lige har røget det han har tilbage...

Men hvad hvis det ikke holder? Nu mener jeg hvad gør jeg helt praktisk?

Pakker hans taske og beder ham om at smutte eller hvordan? Og tænker hvor skal han tage hen? Hans forældre har vi ikke den store kontakt til, han ser sine brødre som alle tre bor sammen og ryger vildt meget også har han en god kammerat som er på kontanthjælp og også ryger?

Ved godt at det nok ikke er mit problem, men hvordan skal han kunne fastholde sin skole som er meget vigtig pt da der snart er eksaminer, hvis han ikke har er sted at bo?

Katia Juul Skovgaard skriver:

Først et og øv for en situaton

Hvor gammel er jeres datter? Nu ved jeg godt det er herre meget lettere sagt end gjort, men du er nødt til at gøre konsekvens af dine "trusler"? At overnatte ude en weekend giver din datter og dig ro et par dage, men han er jo ikke stoppet når I kommer hjem?

Jeg vil virkelig ikke virke hård i munden, men jeg har levet med en alkoholiker stort set hele mit liv og jeg sammenligner det nok lidt? (altså hash og alkohol) Så længe han ikke vil erkende han har et problem, så stopper han heller ikke Måske han lærer det på den hårde måde så? Det er bare så synd hvis det går ud over jeres datter.

Er slet ikke sikker på jeg kom med nogle råd, men luftede om ikke andet et par tanker. 

Ønsker jer i hvert fald alt det bedste

Hun er 2 1/2...
Jeg frygter også at han aldrig stopper når han ikke selv rigtigt kan se problemet

Jeg har bare svært ved at smide ham ud da jeg lidt selv har tvunget ham igang med uddannelse som snart har eksaminer, hvordan skal han passe den og få en ordentlig fremtid og være et godt eksempel for vores datter hvis han ikk har tag over hovedet?? han har ikke de store muligheder for et sted at være

Anonym skriver:

Nej jeg vil netop ikke bare lade stå til mere... Kan egentligt ikke direkte komme med mine bekymringer, andet end at lugten er mega irriterende og jeg frygter at vores datter engang opdager det... Men det er vel også bekymringer nok, derudover er det jo ulovligt...
En hvordan kan jeg smide ham ud? Har snakket med ham om det 100 gange, men måske jeg skal tage den afgørende snak og sige at hvis han fortsat vil være sammen med mig, så stopper han NU ikke når han lige har røget det han har tilbage...

Men hvad hvis det ikke holder? Nu mener jeg hvad gør jeg helt praktisk?

Pakker hans taske og beder ham om at smutte eller hvordan? Og tænker hvor skal han tage hen? Hans forældre har vi ikke den store kontakt til, han ser sine brødre som alle tre bor sammen og ryger vildt meget også har han en god kammerat som er på kontanthjælp og også ryger?

Ved godt at det nok ikke er mit problem, men hvordan skal han kunne fastholde sin skole som er meget vigtig pt da der snart er eksaminer, hvis han ikke har er sted at bo?

Nu bliver jeg nok lidt hård i munden. 
Men ærlig talt så skal du være skide ligeglad med om han har et sted at bo eller ej. (Han har nok en kammerat eller to han kan overnatte/bo hos)

Og når du siger at det eneste der sådan bekymre dig er lugten, så skal du jo også tænke på at det ikke kun er ham der kan blive påvirket af stoffet, selvom det kun er ham der ryger det. - Hvis du sidder sammen med ham, i samme rum så får du også hash i dit system, selvom du ikke kan mærke det.  - Det er også det der gør det muligt at lave en så kaldt "rumkoger". Kan røgen komme indtil jeres datter selvom hun er lagt i seng? Har hun evt. værelse lige op og ned af hvor han ryger, er døren måske ikke lukket helt? - Buttom line kan det går ud over hende også?

Du spørger ind til hvad du sådan praktisk kan gøre. Ja, pak hans taske, stil den så han får øje på den med det samme når han kommer hjem, og vær klar på at tage snakken lige der. Fortæl ham at du ikke vil have at han ryger mere, når han skal være sammen jeres datter, sig at han ikke bare lige skal være færdig med det han har, men at det skal stoppe lige NU! Gør det på samme tid klart at hvis han vælger at droppe røgen så vil du gerne hjælpe og støtte alt hvad du overhovedet kan, men indtil han er klar til det så vil faktisk ikke have ham i huset. 

Jeg ville nok personligt ikke give et ultimatum. I min optik, så kan man ofte ikke andet end miste på det. Hvis du ikke kan leve med det, så må du tage konsekvensen af det. Det vil sige, du må gå fra ham. Du kan ikke bestemme over hans liv, kun dit eget. Motivationen til at stoppe skal i sidste ende komme fra ham selv, ikke som følge af tvang ved ultimatum. 

Men... Det er kun hvis du ikke kan leve med det. Det er svært at sige hvad man selv ville gøre, men jeg ville nok selv  prøve med positiv opbakning, informationskampagner eller andet først. Du skriver han er en god far og god kæreste, så for mig ville der skulle mere til end dette. 

 

Bare en tanke, hvis det har stået på i mange år, hvorfor så lige tage konsekvensen lige før eksamen? Er der en grund til du nu vil trække stregen?

Jeg skal ikke vurdere eller fortælle hvad jeg synes vedr hash og være forældre. Men kommer kun til at tænke på at det ikke lyder som der er en grund til det skal være fra den ene dag til den anden, og derfor ville jeg selv først tage en lang snak og lave nogen aftaler, deadline hvad ved jeg og ikke gøre det hu Hej vilde dyr både for dig selv og for din datter.

Og så husk et ultimatum kan også medføre man mister 

Demosan skriver:

Jeg ville nok personligt ikke give et ultimatum. I min optik, så kan man ofte ikke andet end miste på det. Hvis du ikke kan leve med det, så må du tage konsekvensen af det. Det vil sige, du må gå fra ham. Du kan ikke bestemme over hans liv, kun dit eget. Motivationen til at stoppe skal i sidste ende komme fra ham selv, ikke som følge af tvang ved ultimatum. 

Men... Det er kun hvis du ikke kan leve med det. Det er svært at sige hvad man selv ville gøre, men jeg ville nok selv  prøve med positiv opbakning, informationskampagner eller andet først. Du skriver han er en god far og god kæreste, så for mig ville der skulle mere til end dette. 

 

Jeg vil gøre alt for at hjælpe ham, men han kan ikke selv se problemet i at han sidder og ryger, så ved ikke hvad jeg skal gøre?

Jeg har forsøgt at snakke med ham, fortælle at jeg ikke vil være en del af en familie hvor hash er involveret, har sagt at jeg ikke bryder mig om at hans brødre osv ser på vores familie og mig som en der accepterer rusmidler..
Har vist ham hjemmesider der måske kunne hjælpe ham, givet ham nummeret til misbrugs centeret... Ved ikke hvad jeg mere kan gøre? Det er blevet en vane for ham, har flere gange lavet en aftale med ham om at jeg skal huske ham på vores "stop-aftale" når han ryger, men lige lidt hjælper det

lineog4 skriver:

Bare en tanke, hvis det har stået på i mange år, hvorfor så lige tage konsekvensen lige før eksamen? Er der en grund til du nu vil trække stregen?

Jeg skal ikke vurdere eller fortælle hvad jeg synes vedr hash og være forældre. Men kommer kun til at tænke på at det ikke lyder som der er en grund til det skal være fra den ene dag til den anden, og derfor ville jeg selv først tage en lang snak og lave nogen aftaler, deadline hvad ved jeg og ikke gøre det hu Hej vilde dyr både for dig selv og for din datter.

Og så husk et ultimatum kan også medføre man mister 

For at være ærlig har jeg haft det sådan her 1000 gange før, at nu er det nok...

Tro mig jeg er villig til at kæmpe for min familie kan blive sammen, mange var nok smutter for længe siden...

Men hvad hvis snakke osv ikke er nok?

Føler bare ikke jeg kan blive ved med bare at snakke med ham og komme med tomme trusler (ved godt det er mega idiotisk at komme med, men nogle gange er det svært at lade være)

Han snakker om at han gerne vil igang med at træne, har tænkt lidt om man kan bruge det som motivations faktor og sige at jeg gerne vil betale hans træning, hvis han får det gjort i stedet for at ryge, har læst flere der har brugt træning som distraktion til at stoppe med