Undskyld og bange

Først: På forhånd tak for svar! Der er stor sansynlighed for jeg ikke får svaret jer, når (hvis) i besvarer denne tråd, men er simpelthen så sygt stresset pt, at jeg slet ikke har overskud til at se længere end egen næsetip. Så af den årsag tak for jeres tid hvis i svarer, det er meget værdsat!

Det er angående Rose. Er interesseret i at høre om andre har oplevet noget lignende, om det bare er en naturlig fase at komme i?

1) Hun er begyndt at sige undskyld hele tiden. Altså når det er relevant. Fx vi skulle lave varm mælk til sengetid, og hun startede mikroovnen inden koppen var i. Jeg grinede og sagde "Søde skat, vi har jo ikke kommet koppen i endnu" hvortil hun svarede "skyld, moar!" (undskyld mor). Og sådan siger hun mange mange gange gennem dagen. Vi siger hver gang til hende, at hun slet ikke skal undskylde, og det er helt okay, men jeg forstår ikke hvorfor hun føler hun konstant skal sige undskyld. Synes det er så synd! Er det mon fordi hun har lært hvad ordet betyder og prøver det af?
Det eneste tidspunkt vi decideret beder hende undskylde er hvis hun gør noget "Ondt" (dårligt ordvalg) mod James. Hvis han står i legekøkkenet med hende, og han rækker ud efter det hun står med (han er kun 10 mdr, han forstår det jo ikke), og hun skubber ham, så han falder, slår sig og bliver ked.
Så siger vi til hende - på børneniveau - at det er ok at synes det er træls, når der er nogen der tager det man var ved at lege med, men man må ikke skubbe, for James slår sig og bliver ked af det, så vi vil gerne have hun siger undskyld. - Self. sagt lidt kortere end beskrevet her. Og så siger vi til James (ikke at han forstår det, men så ser ROse det) at han ikke må tage Roses legetøj.
Men det er også det eneste tidspunkt. Så jeg ved ikke hvad det kommer af?

2) Den anden ting er at hun er meget bange pt. Fx hvis vi sætter hende op på køkkenbordet og står ved hende, så bliver hun vildt bange og siger "falder ned! Bange", selvom der slet ikke er nogen risiko for hun falder ned. Sådan er der igen mange tilfælde i løbet af dagen. Hun hører en bil starte ude på vejen, så siger hun at hun er bange. Hun hører nogen lukke en dør på opgangen, så siger hun at hun er bange. Osv. osv.
Vi prøver at gøre hende tryg og forklare hende hvad der sker, og at hun ikke skal være bange, og siger vi passer på hende, men hun er bare generelt bange for mange ting lige nu.

Er det også bare en fase?

Hun er 2 år og 4 måneder.

Caroline gjorde det samme.. Begge tingene det ér gået over :b hun er stadig 'bange' for biler f.eks., men det resulterer bare i at hun ikke går iver vejen uden at holde en i hånden.. Og biler er jo sådan set også 'farlige'..

Hun sagde også skyld heeele tiden.. Hun var omkring 2,5 år og lige startet i bh.. Tror måske det er der hun har hørt ordet mange gange og så tog det med hjem nu har hun fundet ud af at bruge det rigtigt

Det med at være bange for at falde ned, siger Silas også ofte..
Jeg tror det er fordi de er mere bevidste om højder og kan sætte ord på.
blot et gæt herfra..

Janne T. skriver:

Først: På forhånd tak for svar! Der er stor sansynlighed for jeg ikke får svaret jer, når (hvis) i besvarer denne tråd, men er simpelthen så sygt stresset pt, at jeg slet ikke har overskud til at se længere end egen næsetip. Så af den årsag tak for jeres tid hvis i svarer, det er meget værdsat!

Det er angående Rose. Er interesseret i at høre om andre har oplevet noget lignende, om det bare er en naturlig fase at komme i?

1) Hun er begyndt at sige undskyld hele tiden. Altså når det er relevant. Fx vi skulle lave varm mælk til sengetid, og hun startede mikroovnen inden koppen var i. Jeg grinede og sagde "Søde skat, vi har jo ikke kommet koppen i endnu" hvortil hun svarede "skyld, moar!" (undskyld mor). Og sådan siger hun mange mange gange gennem dagen. Vi siger hver gang til hende, at hun slet ikke skal undskylde, og det er helt okay, men jeg forstår ikke hvorfor hun føler hun konstant skal sige undskyld. Synes det er så synd! Er det mon fordi hun har lært hvad ordet betyder og prøver det af?
Det eneste tidspunkt vi decideret beder hende undskylde er hvis hun gør noget "Ondt" (dårligt ordvalg) mod James. Hvis han står i legekøkkenet med hende, og han rækker ud efter det hun står med (han er kun 10 mdr, han forstår det jo ikke), og hun skubber ham, så han falder, slår sig og bliver ked.
Så siger vi til hende - på børneniveau - at det er ok at synes det er træls, når der er nogen der tager det man var ved at lege med, men man må ikke skubbe, for James slår sig og bliver ked af det, så vi vil gerne have hun siger undskyld. - Self. sagt lidt kortere end beskrevet her. Og så siger vi til James (ikke at han forstår det, men så ser ROse det) at han ikke må tage Roses legetøj.
Men det er også det eneste tidspunkt. Så jeg ved ikke hvad det kommer af?

2) Den anden ting er at hun er meget bange pt. Fx hvis vi sætter hende op på køkkenbordet og står ved hende, så bliver hun vildt bange og siger "falder ned! Bange", selvom der slet ikke er nogen risiko for hun falder ned. Sådan er der igen mange tilfælde i løbet af dagen. Hun hører en bil starte ude på vejen, så siger hun at hun er bange. Hun hører nogen lukke en dør på opgangen, så siger hun at hun er bange. Osv. osv.
Vi prøver at gøre hende tryg og forklare hende hvad der sker, og at hun ikke skal være bange, og siger vi passer på hende, men hun er bare generelt bange for mange ting lige nu.

Er det også bare en fase?

Hun er 2 år og 4 måneder.

Med det du skriver kan jeg konkludere at det er en fase!
Magnus er fuldstændig lige sådan.. siger undskyld både rigtigt og forkert, og også hvis jeg nu f.eks. vælter noget, så siger han undskyld mor..

Han er blevet bange for mørke, edderkopper og efter vi havde besøg af en fugl indendørs, som endte i en rigtig dårlig oplevelse for flere måneder siden er det kommet op igen i ham, og høre han fugle ude imens vi er inde bliver han bange for de kommer ind..

Janne T. skriver:

Først: På forhånd tak for svar! Der er stor sansynlighed for jeg ikke får svaret jer, når (hvis) i besvarer denne tråd, men er simpelthen så sygt stresset pt, at jeg slet ikke har overskud til at se længere end egen næsetip. Så af den årsag tak for jeres tid hvis i svarer, det er meget værdsat!

Det er angående Rose. Er interesseret i at høre om andre har oplevet noget lignende, om det bare er en naturlig fase at komme i?

1) Hun er begyndt at sige undskyld hele tiden. Altså når det er relevant. Fx vi skulle lave varm mælk til sengetid, og hun startede mikroovnen inden koppen var i. Jeg grinede og sagde "Søde skat, vi har jo ikke kommet koppen i endnu" hvortil hun svarede "skyld, moar!" (undskyld mor). Og sådan siger hun mange mange gange gennem dagen. Vi siger hver gang til hende, at hun slet ikke skal undskylde, og det er helt okay, men jeg forstår ikke hvorfor hun føler hun konstant skal sige undskyld. Synes det er så synd! Er det mon fordi hun har lært hvad ordet betyder og prøver det af?
Det eneste tidspunkt vi decideret beder hende undskylde er hvis hun gør noget "Ondt" (dårligt ordvalg) mod James. Hvis han står i legekøkkenet med hende, og han rækker ud efter det hun står med (han er kun 10 mdr, han forstår det jo ikke), og hun skubber ham, så han falder, slår sig og bliver ked.
Så siger vi til hende - på børneniveau - at det er ok at synes det er træls, når der er nogen der tager det man var ved at lege med, men man må ikke skubbe, for James slår sig og bliver ked af det, så vi vil gerne have hun siger undskyld. - Self. sagt lidt kortere end beskrevet her. Og så siger vi til James (ikke at han forstår det, men så ser ROse det) at han ikke må tage Roses legetøj.
Men det er også det eneste tidspunkt. Så jeg ved ikke hvad det kommer af?

2) Den anden ting er at hun er meget bange pt. Fx hvis vi sætter hende op på køkkenbordet og står ved hende, så bliver hun vildt bange og siger "falder ned! Bange", selvom der slet ikke er nogen risiko for hun falder ned. Sådan er der igen mange tilfælde i løbet af dagen. Hun hører en bil starte ude på vejen, så siger hun at hun er bange. Hun hører nogen lukke en dør på opgangen, så siger hun at hun er bange. Osv. osv.
Vi prøver at gøre hende tryg og forklare hende hvad der sker, og at hun ikke skal være bange, og siger vi passer på hende, men hun er bare generelt bange for mange ting lige nu.

Er det også bare en fase?

Hun er 2 år og 4 måneder.

Heh, det er fuldstændig det samme herhjemme.  Undskyld har været i en håndfuld måneder nu, bange er forholdsvis ny (et par måneder). Noget af det er snak om at han er bange for en hummer, eller en tiger, hvor det ikke sætter sig så dybt, men han er faktisk reelt bange for spøgelser og monstre i en grad så vi har haft en periode på et par uger hvor han ikke ville sove, og vågnede om natten. Han er stadig bange for spøgelser, men vi har fundet en måde hvor det fungerer, ved at sidde lidt med ham og nusse, og så lade døren stå åben indtil værelset, med lys i køkkenet.

Først; pas nu godt på dig selv og husk at gøre noget godt for dig selv!!
Dernæst; vores pige på 3,5 siger også undskyld hele tiden, både i sjov men også alvor. Fx hvis hun tager en hø støvle på ve fod Og vi pointere det, siger hun undskyld....
JEg tror det Er en fase de skal igennem måske. At de i starten ikke helt kan finde ud af hvordan det bruges....
Og bange perioden har vi også haft, dog som 2,9 og det var mange (sjove og underlige) ting som hun pludselig var bange for. VI forsøgte at anerkende det, men også fortælle at hun fx ikke skulle være bange for postkassen...

Så i min målstok er hun en dejlig normal pige

Først: På forhånd tak for svar! Der er stor sansynlighed for jeg ikke får svaret jer, når (hvis) i besvarer denne tråd, men er simpelthen så sygt stresset pt, at jeg slet ikke har overskud til at se længere end egen næsetip. Så af den årsag tak for jeres tid hvis i svarer, det er meget værdsat!

Det er angående Rose. Er interesseret i at høre om andre har oplevet noget lignende, om det bare er en naturlig fase at komme i?

1) Hun er begyndt at sige undskyld hele tiden. Altså når det er relevant. Fx vi skulle lave varm mælk til sengetid, og hun startede mikroovnen inden koppen var i. Jeg grinede og sagde "Søde skat, vi har jo ikke kommet koppen i endnu" hvortil hun svarede "skyld, moar!" (undskyld mor). Og sådan siger hun mange mange gange gennem dagen. Vi siger hver gang til hende, at hun slet ikke skal undskylde, og det er helt okay, men jeg forstår ikke hvorfor hun føler hun konstant skal sige undskyld. Synes det er så synd! Er det mon fordi hun har lært hvad ordet betyder og prøver det af?
Det eneste tidspunkt vi decideret beder hende undskylde er hvis hun gør noget "Ondt" (dårligt ordvalg) mod James. Hvis han står i legekøkkenet med hende, og han rækker ud efter det hun står med (han er kun 10 mdr, han forstår det jo ikke), og hun skubber ham, så han falder, slår sig og bliver ked.
Så siger vi til hende - på børneniveau - at det er ok at synes det er træls, når der er nogen der tager det man var ved at lege med, men man må ikke skubbe, for James slår sig og bliver ked af det, så vi vil gerne have hun siger undskyld. - Self. sagt lidt kortere end beskrevet her. Og så siger vi til James (ikke at han forstår det, men så ser ROse det) at han ikke må tage Roses legetøj.
Men det er også det eneste tidspunkt. Så jeg ved ikke hvad det kommer af?

2) Den anden ting er at hun er meget bange pt. Fx hvis vi sætter hende op på køkkenbordet og står ved hende, så bliver hun vildt bange og siger "falder ned! Bange", selvom der slet ikke er nogen risiko for hun falder ned. Sådan er der igen mange tilfælde i løbet af dagen. Hun hører en bil starte ude på vejen, så siger hun at hun er bange. Hun hører nogen lukke en dør på opgangen, så siger hun at hun er bange. Osv. osv.
Vi prøver at gøre hende tryg og forklare hende hvad der sker, og at hun ikke skal være bange, og siger vi passer på hende, men hun er bare generelt bange for mange ting lige nu.

Er det også bare en fase?

Hun er 2 år og 4 måneder.

Det er en fase. Madeleine gjorde begge ting og i starten var det nuttet, men hurtigt blev vi kede af at hun var bange.. men det gik over.

Janne T. skriver:

Først: På forhånd tak for svar! Der er stor sansynlighed for jeg ikke får svaret jer, når (hvis) i besvarer denne tråd, men er simpelthen så sygt stresset pt, at jeg slet ikke har overskud til at se længere end egen næsetip. Så af den årsag tak for jeres tid hvis i svarer, det er meget værdsat!

Det er angående Rose. Er interesseret i at høre om andre har oplevet noget lignende, om det bare er en naturlig fase at komme i?

1) Hun er begyndt at sige undskyld hele tiden. Altså når det er relevant. Fx vi skulle lave varm mælk til sengetid, og hun startede mikroovnen inden koppen var i. Jeg grinede og sagde "Søde skat, vi har jo ikke kommet koppen i endnu" hvortil hun svarede "skyld, moar!" (undskyld mor). Og sådan siger hun mange mange gange gennem dagen. Vi siger hver gang til hende, at hun slet ikke skal undskylde, og det er helt okay, men jeg forstår ikke hvorfor hun føler hun konstant skal sige undskyld. Synes det er så synd! Er det mon fordi hun har lært hvad ordet betyder og prøver det af?
Det eneste tidspunkt vi decideret beder hende undskylde er hvis hun gør noget "Ondt" (dårligt ordvalg) mod James. Hvis han står i legekøkkenet med hende, og han rækker ud efter det hun står med (han er kun 10 mdr, han forstår det jo ikke), og hun skubber ham, så han falder, slår sig og bliver ked.
Så siger vi til hende - på børneniveau - at det er ok at synes det er træls, når der er nogen der tager det man var ved at lege med, men man må ikke skubbe, for James slår sig og bliver ked af det, så vi vil gerne have hun siger undskyld. - Self. sagt lidt kortere end beskrevet her. Og så siger vi til James (ikke at han forstår det, men så ser ROse det) at han ikke må tage Roses legetøj.
Men det er også det eneste tidspunkt. Så jeg ved ikke hvad det kommer af?

2) Den anden ting er at hun er meget bange pt. Fx hvis vi sætter hende op på køkkenbordet og står ved hende, så bliver hun vildt bange og siger "falder ned! Bange", selvom der slet ikke er nogen risiko for hun falder ned. Sådan er der igen mange tilfælde i løbet af dagen. Hun hører en bil starte ude på vejen, så siger hun at hun er bange. Hun hører nogen lukke en dør på opgangen, så siger hun at hun er bange. Osv. osv.
Vi prøver at gøre hende tryg og forklare hende hvad der sker, og at hun ikke skal være bange, og siger vi passer på hende, men hun er bare generelt bange for mange ting lige nu.

Er det også bare en fase?

Hun er 2 år og 4 måneder.

Jeg er rimelig sikker på at begge dele er en fase. Børn har jo tit perioder hvor de siger det samme hele tiden, simpelthen fordi de kan. Og i Roses tilfælde er det så "undskyld". Tror ikke I kan gøre meget andet end det I allerede gør

Mht at være bange er Julia ligesådan, og har faktisk efterhånden været det længe. Hun er bange for vand, at kælke, blive kastet op i luften, mørke osv osv. Håber inderligt det er en fase selvom det har stået på i en 9-10 mdr nu Så ingen gode råd til det herfra.

Janne T. skriver:

Først: På forhånd tak for svar! Der er stor sansynlighed for jeg ikke får svaret jer, når (hvis) i besvarer denne tråd, men er simpelthen så sygt stresset pt, at jeg slet ikke har overskud til at se længere end egen næsetip. Så af den årsag tak for jeres tid hvis i svarer, det er meget værdsat!

Det er angående Rose. Er interesseret i at høre om andre har oplevet noget lignende, om det bare er en naturlig fase at komme i?

1) Hun er begyndt at sige undskyld hele tiden. Altså når det er relevant. Fx vi skulle lave varm mælk til sengetid, og hun startede mikroovnen inden koppen var i. Jeg grinede og sagde "Søde skat, vi har jo ikke kommet koppen i endnu" hvortil hun svarede "skyld, moar!" (undskyld mor). Og sådan siger hun mange mange gange gennem dagen. Vi siger hver gang til hende, at hun slet ikke skal undskylde, og det er helt okay, men jeg forstår ikke hvorfor hun føler hun konstant skal sige undskyld. Synes det er så synd! Er det mon fordi hun har lært hvad ordet betyder og prøver det af?
Det eneste tidspunkt vi decideret beder hende undskylde er hvis hun gør noget "Ondt" (dårligt ordvalg) mod James. Hvis han står i legekøkkenet med hende, og han rækker ud efter det hun står med (han er kun 10 mdr, han forstår det jo ikke), og hun skubber ham, så han falder, slår sig og bliver ked.
Så siger vi til hende - på børneniveau - at det er ok at synes det er træls, når der er nogen der tager det man var ved at lege med, men man må ikke skubbe, for James slår sig og bliver ked af det, så vi vil gerne have hun siger undskyld. - Self. sagt lidt kortere end beskrevet her. Og så siger vi til James (ikke at han forstår det, men så ser ROse det) at han ikke må tage Roses legetøj.
Men det er også det eneste tidspunkt. Så jeg ved ikke hvad det kommer af?

2) Den anden ting er at hun er meget bange pt. Fx hvis vi sætter hende op på køkkenbordet og står ved hende, så bliver hun vildt bange og siger "falder ned! Bange", selvom der slet ikke er nogen risiko for hun falder ned. Sådan er der igen mange tilfælde i løbet af dagen. Hun hører en bil starte ude på vejen, så siger hun at hun er bange. Hun hører nogen lukke en dør på opgangen, så siger hun at hun er bange. Osv. osv.
Vi prøver at gøre hende tryg og forklare hende hvad der sker, og at hun ikke skal være bange, og siger vi passer på hende, men hun er bare generelt bange for mange ting lige nu.

Er det også bare en fase?

Hun er 2 år og 4 måneder.

Jeg er rimelig sikker på at begge dele er en fase. Børn har jo tit perioder hvor de siger det samme hele tiden, simpelthen fordi de kan. Og i Roses tilfælde er det så "undskyld". Tror ikke I kan gøre meget andet end det I allerede gør

Mht at være bange er Julia ligesådan, og har faktisk efterhånden været det længe. Hun er bange for vand, at kælke, blive kastet op i luften, mørke osv osv. Håber inderligt det er en fase selvom det har stået på i en 9-10 mdr nu Så ingen gode råd til det herfra.

Først: På forhånd tak for svar! Der er stor sansynlighed for jeg ikke får svaret jer, når (hvis) i besvarer denne tråd, men er simpelthen så sygt stresset pt, at jeg slet ikke har overskud til at se længere end egen næsetip. Så af den årsag tak for jeres tid hvis i svarer, det er meget værdsat!

Det er angående Rose. Er interesseret i at høre om andre har oplevet noget lignende, om det bare er en naturlig fase at komme i?

1) Hun er begyndt at sige undskyld hele tiden. Altså når det er relevant. Fx vi skulle lave varm mælk til sengetid, og hun startede mikroovnen inden koppen var i. Jeg grinede og sagde "Søde skat, vi har jo ikke kommet koppen i endnu" hvortil hun svarede "skyld, moar!" (undskyld mor). Og sådan siger hun mange mange gange gennem dagen. Vi siger hver gang til hende, at hun slet ikke skal undskylde, og det er helt okay, men jeg forstår ikke hvorfor hun føler hun konstant skal sige undskyld. Synes det er så synd! Er det mon fordi hun har lært hvad ordet betyder og prøver det af?
Det eneste tidspunkt vi decideret beder hende undskylde er hvis hun gør noget "Ondt" (dårligt ordvalg) mod James. Hvis han står i legekøkkenet med hende, og han rækker ud efter det hun står med (han er kun 10 mdr, han forstår det jo ikke), og hun skubber ham, så han falder, slår sig og bliver ked.
Så siger vi til hende - på børneniveau - at det er ok at synes det er træls, når der er nogen der tager det man var ved at lege med, men man må ikke skubbe, for James slår sig og bliver ked af det, så vi vil gerne have hun siger undskyld. - Self. sagt lidt kortere end beskrevet her. Og så siger vi til James (ikke at han forstår det, men så ser ROse det) at han ikke må tage Roses legetøj.
Men det er også det eneste tidspunkt. Så jeg ved ikke hvad det kommer af?

2) Den anden ting er at hun er meget bange pt. Fx hvis vi sætter hende op på køkkenbordet og står ved hende, så bliver hun vildt bange og siger "falder ned! Bange", selvom der slet ikke er nogen risiko for hun falder ned. Sådan er der igen mange tilfælde i løbet af dagen. Hun hører en bil starte ude på vejen, så siger hun at hun er bange. Hun hører nogen lukke en dør på opgangen, så siger hun at hun er bange. Osv. osv.
Vi prøver at gøre hende tryg og forklare hende hvad der sker, og at hun ikke skal være bange, og siger vi passer på hende, men hun er bare generelt bange for mange ting lige nu.

Er det også bare en fase?

Hun er 2 år og 4 måneder.

Det lyder lidt som vores datter, også 2 år gammel. 

Hun siger unnul (undskyld) mange gange om dagen, og pas på. Bla når hun hører eller ser en bil, hvis der er noget der ser farligt ud osv osv. Så minder hun lige om at mor og far skal passe på, og at Bella skal passe på (hende selv)