Små konger og kontorchefer

MorDk skriver:

Hvad tænker I? Er der noget om det?

http://www.bt.dk/danmark/psykologer-danske-boern-er-smaa-konger-og-kontorchefer

 

Jeg tænker, at nu behøver man jo ikke være tumpet, mens man forsøger at inddrage sine børn i beslutningsprocesser. Altså det er vel muligt at være den voksne OG inddrage børnene. Sådan gør vi i hvert fald her i huset. 

Vi har gjort noget ud af at lære vores datter at argumentere. Og det er hun deraf blevet ret god til. Det synes, jeg er fedt.

Jeg synes, BT og psykologerne maler lidt fanden på væggen.. Verden er ikke sort/hvid. 

Det kan godt være, at Curling-børn er noget negativt, - den er jeg med på, men jeg har nu heller ikke lyst til at være bowling-mor og bare slynge ungerne ud i keglerne...

Den gyldne middelvej...

Hilsen en mor, der godt mener, man kan ende med selv at skrive sine job-ansøgninger, selvom man er blevet spurgt til aftensmadsønsker som barn 

Jeg tror helt sikkert der er meget af den form for "opdragelse" og det er jo også helt tydeligt, når man ser en overlæge søge bolig til sin søn, der lige er færdig med jura studiet, forældre der vil med til børnenes samtaler eller ringer til et studie, fordi deres barns behov ikke har været første prioritet i planlægningen af et semester!

Jeg håber vi kan opdrage med en god blanding af at Thea har medbestemmelse, når det er alderssvarende og en måde at inddrage hende og give hende ansvar på, men hvor hun ikke er i tvivl om, at det er mor og far der bestemmer og det er os, der har overblikket og ansvaret, ikke hende!

Det er nok en svær balancegang, da vi jo nok nogle gange falder i fælden, fordi man taler til barnet på samme måde, som man taler til sin kæreste. Og ham bestemmer man jo ikke over man skal nok lige lære det, men mon ikke det hurtigt kommer, når hun begynder rigtigt at forstå hvad vi siger

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg tænker, at nu behøver man jo ikke være tumpet, mens man forsøger at inddrage sine børn i beslutningsprocesser. Altså det er vel muligt at være den voksne OG inddrage børnene. Sådan gør vi i hvert fald her i huset. 

Vi har gjort noget ud af at lære vores datter at argumentere. Og det er hun deraf blevet ret god til. Det synes, jeg er fedt.

Jeg synes, BT og psykologerne maler lidt fanden på væggen.. Verden er ikke sort/hvid. 

Det kan godt være, at Curling-børn er noget negativt, - den er jeg med på, men jeg har nu heller ikke lyst til at være bowling-mor og bare slynge ungerne ud i keglerne...

Den gyldne middelvej...

Hilsen en mor, der godt mener, man kan ende med selv at skrive sine job-ansøgninger, selvom man er blevet spurgt til aftensmadsønsker som barn 

Enig med det du skriver 

En gylden mellemvej 

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg tænker, at nu behøver man jo ikke være tumpet, mens man forsøger at inddrage sine børn i beslutningsprocesser. Altså det er vel muligt at være den voksne OG inddrage børnene. Sådan gør vi i hvert fald her i huset. 

Vi har gjort noget ud af at lære vores datter at argumentere. Og det er hun deraf blevet ret god til. Det synes, jeg er fedt.

Jeg synes, BT og psykologerne maler lidt fanden på væggen.. Verden er ikke sort/hvid. 

Det kan godt være, at Curling-børn er noget negativt, - den er jeg med på, men jeg har nu heller ikke lyst til at være bowling-mor og bare slynge ungerne ud i keglerne...

Den gyldne middelvej...

Hilsen en mor, der godt mener, man kan ende med selv at skrive sine job-ansøgninger, selvom man er blevet spurgt til aftensmadsønsker som barn 

Hehe, jeg tror nu heller ikke at de siger man ALDRIG skal inddrage sine børn. De påpeger bare at man skal tænke over ikke at inddrage dem i ALLE ting at børn også skal føle at forældrene har styringen og at de ikke hele tiden selv skal tage stilling.

en gylden middelvej vil være perfekt, og det synes jeg egentlig også at artiklen siger.

Jeg har i hvert fald selv opdaget, at den tilgang kan give bagslag. Har helst selv villet være ven og rådgiver for mit barn, mere end en autoritet, og har gerne villet vise ham respekt og har nok i den tro undladt at sætte grænser og sat for mange valg. For os betød det en meget frustreret 3-årig, der slet ikke kunne rumme, når der var få ting, der blev sagt "det skal du" til. Nu har vi lavet aftaler og vores "hvad føler du selv for" tilgang om til faste regler. Vi har fundet omformuleringer, så han mere tror eller bliver afledt fra, at vi beslutter noget, han synes er træls. Det har i det hele givet et meget tryggere og gladere barn.

Omvendt så tror jeg på, at der er meget stor forskel på mennesker, og nogen børn kan rumme mere frihed og flere valg end andre. Det skal man have respekt for synes jeg. Jeg lærte så bare, at respekt også er at se, hvad passer til lige præcis det barn man har og tilpasse sig det.

MorDk skriver:

Hvad tænker I? Er der noget om det?

http://www.bt.dk/danmark/psykologer-danske-boern-er-smaa-konger-og-kontorchefer

 

Synes desværre den har meget ret

Prøvet at tænke over det selv hvertfald, men hvis jeg tænker mig om tror jeg der kan sættes ? Bagved 60 procent af mine sætninger.

Jeg synes at artiklen har nogle pointer og at det er vigtigt at huske hvor gamle børn er og hvilke valg de skal stilles overfor.

Det er ok at spørge ham på tre om han vil have mælk eller vand, eller lign eks. Men det er ikke ok at spørge jakke eller ej for det har nogle konsekvenser han ikke kan overskue (eksempel kunne ik lige komme på andet) 

Så give dem nogle valg men indenfor nogle rammer som de kan overskue.

Min søn er ofte sur på mig fordi jeg har bestemt et eller andet, ofte noget med ingen juice, slik eller lign. Men han ved også godt at et nej er et nej og at jeg gerne trøster hvis han er ked men det ændre ikke beslutningen.