Små konger og kontorchefer

Hvad tænker I? Er der noget om det?

http://www.bt.dk/danmark/psykologer-danske-boern-er-smaa-konger-og-kontorchefer

 

Jeg har kun lige skimtet den... Men jeg kan godt følge dem i at vi stiller alt for mange spørgsmål til ungerne. De får alt for mange valgmuligheder.

Hele tiden skal de tage stilling til noget, mad, aktiviteter, tøj osv. Det er lidt det samme Lola siger... De kan slet ikke rumme alle de spørgsmål, og jeg tror de har ret i at de alt for hurtigt bliver voksne (eller at vi alt for hurtigt betragter dem som små voksne, der kan tage stilling).

Jeg er i hvert lidt obs. på det herhjemme, for jeg synes faktisk at det lyder meget logisk 

Jeg tror de har ret, sådan set på landsplan... Vores børn får stillet alt for mange spørgsmål, og skal tage for mange beslutninger...

Herhjemme bestemmer JEG hvad Lilje skal have på. Far og jeg bestemmer aftensmaden. Nu i dag spurgte hun hvem der hentede hende fra BH, øhh, det gør enten far, jeg eller os begge. Hun ville gerne hvis vi begge hentede hende. Helt fint, for jeg spurgte hende ikke om det, og jeg sagde at det måtte vi se når det var tid. (Jeg cyklede, og far var hoppet i løbetøjet den anden dag, da vi hentede hende, og det syntes hun var fantastisk)

Men herhjemme bestemmer jeg og far. Lilje er ikke stor nok til at forstå konsekvenserne af de forskellige ting, også selvom det bare er tøj, eller mad. Men så længe hun ikke helt forstår det, hvorfor skal hun så bestemme

VIPpigen skriver:

Jeg tror de har ret, sådan set på landsplan... Vores børn får stillet alt for mange spørgsmål, og skal tage for mange beslutninger...

Herhjemme bestemmer JEG hvad Lilje skal have på. Far og jeg bestemmer aftensmaden. Nu i dag spurgte hun hvem der hentede hende fra BH, øhh, det gør enten far, jeg eller os begge. Hun ville gerne hvis vi begge hentede hende. Helt fint, for jeg spurgte hende ikke om det, og jeg sagde at det måtte vi se når det var tid. (Jeg cyklede, og far var hoppet i løbetøjet den anden dag, da vi hentede hende, og det syntes hun var fantastisk)

Men herhjemme bestemmer jeg og far. Lilje er ikke stor nok til at forstå konsekvenserne af de forskellige ting, også selvom det bare er tøj, eller mad. Men så længe hun ikke helt forstår det, hvorfor skal hun så bestemme

Enig 

Jeg synes hun er rigtig meget ret i det hun siger og jeg kan også nikke genkendende til alt for mange valgmuligheder herhjemme. Det optimale er i mine øjne en balance mellem "kæft, trit og retning" og at lade barnet få nogle valgmuligheder ift. ting, som er alderssvarende.

Ja uha dem har vi mange af i dagens DK skræmmende!!
Vi har lige været til pige-krise-møde i min datters 2.klasse. Puha, det kan godt være jeg er en streng mor - det kan jeg godt leve med, hvis det at være blød giver de udfordringer andre har!!
Min datter er 8 år, hun skal ikke selv bestemme om hun skal have male up på, eller gå i udfordrende tøj - hun er 8 år og JEG er den voksne!!

Vores børn (6-8-12 år) kan tit berette om hvordan det er i andre hjem, og ja jeg har også familiemedlemmer hvor jeg tænker "puha - lettere for jer hvis det var mor/far der tog beslutningerne hos jer".....

Tror vi med tiden vender tilbage til den måde de flest af os er opdraget på - måske ikke så hårdt, som i "børn skal ses men ikke høres" og "kæft-trit og retning" men noget i den retning.

Ja uha dem har vi mange af i dagens DK skræmmende!!
Vi har lige været til pige-krise-møde i min datters 2.klasse. Puha, det kan godt være jeg er en streng mor - det kan jeg godt leve med, hvis det at være blød giver de udfordringer andre har!!
Min datter er 8 år, hun skal ikke selv bestemme om hun skal have male up på, eller gå i udfordrende tøj - hun er 8 år og JEG er den voksne!!

Vores børn (6-8-12 år) kan tit berette om hvordan det er i andre hjem, og ja jeg har også familiemedlemmer hvor jeg tænker "puha - lettere for jer hvis det var mor/far der tog beslutningerne hos jer".....

Tror vi med tiden vender tilbage til den måde de flest af os er opdraget på - måske ikke så hårdt, som i "børn skal ses men ikke høres" og "kæft-trit og retning" men noget i den retning.

Jeg tror der er meget sandhed i det.

Herhjemme finder vores den yngste allerede sit eget tøj om morgen, men det skal skam godkendes af mor eller far - intet sommertøj om vinteren og omvendt. Samt at hun jo ikke behøver at ligne et fastelavnsris

Aftensmaden bestemmer vi også - dog er vi altid åbne for forslag. Vi laver madplan en gang om ugen, og det hænder da selvfølgelig at vi spørger om de ikke har nogle gode ideer.

Bad, sengetider, og familiearrangementer bestemmer vi. Altså er det ikke en mulighed at sige, at de ikke vil med til bedstes fødselsdag.

Dog kan vi sagtens i sammenråd finde ud af, hvad vi skal lave i weekenden - for igen de kan have mange gode ideer, men også have et behov for (og udtrykke det), ren afslapning.

Så jeg syntes at medindragelse er godt, og kan styrke vores børn i at tænke selv... Men det skal stå klart hvem der har ansvaret for familien = de voksne.

Kh Mom

MorDk skriver:

Hvad tænker I? Er der noget om det?

http://www.bt.dk/danmark/psykologer-danske-boern-er-smaa-konger-og-kontorchefer

 

Jeg kunne ikke være mere enig og har 3 (+ EN kurling BONUS) børn i aldren 19 år og til baby i maven.

Der er skræmmendne mange forældre der ikke tør være forældre, jeg siger stakkels børn :-(

Lad dog vær at lave børn, hvis det er en ven du vil havde.

Christina74 skriver:

Jeg kunne ikke være mere enig og har 3 (+ EN kurling BONUS) børn i aldren 19 år og til baby i maven.

Der er skræmmendne mange forældre der ikke tør være forældre, jeg siger stakkels børn :-(

Lad dog vær at lave børn, hvis det er en ven du vil havde.

Enig. Jeg tror det kommer af den der "ting" med at man for alt i verden ikke må være hård/skælde ud overfor sine unger eller sætte rammer selvom de brokker sig. Folk er SÅ bange for at blive set skævt til hvis de tager styringen af børnene ved at vise noget konsekvens og ikke altid give efter. 

Kender en mor til 2 børn på 15 og 9. Hun har ALDRIG sat en tydelig grænse over dem fordi hun er bange for at børnene skal blive sure på hende???!!!!  Teenageren er SÅ dominerende i deres hjem og opfører sig SÅ nedladende og arrogant overfor andre voksne, og kalder sin mor diverse skældsord uden modstand. 

Den mindste får lov at bestemme hvordan de skal tage på ferie (altså om de skal flyve, sejle, køre) også selvom det har væsentlig betydning for deres økonomi hvilken en de vælger. Men den mindste VIL IKKE MED hvis ikke h*n får sin vilje