Herhjemme er det også forskelligt hvad der virker den ene dag og så den næste.
Det kommer også lidt an på situationens alvor, for nogle ting er bare NO GO!
Ind imellem er det nok at sige "nej, det må man ikke skat" ...og så bliver det godtaget. Det er dog sjældent at hun bare godtager et nej ...så skal hun som regel lige skeje lidt ud og blive forurettet over at der var noget man ikke måtte.
Andre gange må vi helt fysisk hen og fjerne hende fra det hun ikke må.
Der er det selvfølgelig bedst med afledning eller at kunne finde noget andet som hun GERNE må i stedet for. Men hvis ikke situationen er til det, så er et nej altså et nej herhjemme - og det er de voksne der bestemmer!! Basta.
Så må hun blive nok så knotten eller ked af det, mens det lige står på.
Det går hurtigt over igen og er glemt.
Og lige i situationen, hvis hun fortsætter med noget forbudt efter at have fået et nej, så ER det ligesom også for at tjekke os, om vi nu virkelig mener det (hun er knap 2 år, og er begyndt at søge grænser hos os) - så derfor synes jeg det er rigtig vigtigt, at vi vedholder de nej' er vi giver hende ....så må man "vælge sine kampe" og vurdere om det virkelig er nødvendigt at sige nej eller ej.
Men med de ting som vi altid siger nej til (mest af sikkerheds-årsager) der skal det bare respekteres, at det er nej / forbudt!
Anmeld
