Jeres kæreste/mands deltagelse i familien..

Hvor har  jeg ondt af dig, håber virkeligt at du får ham mere på banen, det dér er ikke holdbart i længden.

Det billede jeg lagde ind ovenfor, er lidt en hentydning til, at du kunne gøre noget lignende, selvom det er hårdt, men se om han reagere på det...

Held og lykke

min kæreste står op kl 5.30 fordi han skal møde kl 7 og der er cykel tid rimelig lang men inden han går ud af døren lufter han hunden og gør klar til morgenmad til mig og bettemanden, jeg aflevere bettemanden og han henter, og han så kommer hjem lufter han hunden igen jeg kommer tit hjem kl 17 også er han i gang med aftensmaden og evt opvask.

ellers er det mig der gør rent og støvsuger og vasker tøj... så det er meget fordelt her hjemme bad og ble ja det gør den person der lige opdager det og det er lige så meget mig som manden, og det samme galte da han var lille..

Her skiftes vi til madlavning. Det meste af huset står jeg for, MEN badeværelset er hans. Det er ham som sviner mest, så ergo det må han ordne. Nogen gange skal han mindes om det, når han brokker sig over det ikke er gjort rent. Jamen så sæt i gang. Ellers bliver det bare ikke gjort.

Vi skiftes om at bade barn, men vores datter er også 3. Så oftest kommer hun med mig, eller far under bruseren. Ofte vælger hun selv det skal være far.

Tage af bordet, oftest hjælpes vi, ellers er det den som ikke går i bad med vores datter som ordner køkken/stue efter aftensmad.

Det passer gerne med at vi er færdige med gøremål omkring 19-19.30 når vores datter også er puttet. Og så er der kæreste/afslapning i sofaen

Madpakker står jeg for. Manden hader det, og vores datter skal altså have mad i børnehaven

Er meget spændt på det hele når vi får en lille mere til sommer, men jeg tror nu nok vi skal klare den. Jeg holder mere rod ud end han gør

hvorfor finder du dig dog i sådan en behandling? Han er sgu da langt ude, Den form for egoistisk doven indstilling havde jeg godt nok aldrig accepteret, mon ikke det er på tide du får en alvorlig samtale med din mand.

Monica 

Anonym skriver:

Ved ikke lige om den ligger i den rigtige kategori.. 

Hvor meget deltager jeres kæreste eller mand i familiens gøremål?
Jeg føler mig efterhånden lidt som en enlig mor, pga. at min kæreste minimalt er 'på banen', når det gælder huset og børnene (vi har tvillinger)..

Han står op ved 6 tiden, og kører på arbejde. Imens er jeg hjemme med børnene, på barsel.
Han kommer hjem mellem 16.30-17.00. Og gider ingenting! Han skifter til noget mere afslappende tøj, og så sidder han ellers bare i sofaen. Nogengange falder han i søvn. Så er det mig der står for børnene - igen. Ser ellers altid frem til at han kommer hjem, så jeg kan blive aflastet lidt.
Jeg laver aftensmad, dækker bord, og rydder af bordet igen, samt får startet en opvask. Jeg vasker tøj, og får det hængt op til tørre.
Børnene burger ble, og skal skiftes rimelig ofte. Det står jeg for. Hvis en af dem har lavet stort, og jeg siger 'tager du ikke lige den?' - siger han at så må det altså vente, for han orker ikke lugten mm. lige nu. Han bliver ved med at udskyde det, indtil at jeg ikke holder det ud mere, og selv skifter bleen. Nogengange går der flere dage mellem, at han tager en ble. Og så er det bare en tisseble!
Når børnene skal bades, gør jeg det. Tror han har gjort det to gange, inden for den første måned efter de var blevet født. Det er snart et ½ år siden..
De får stadig flaske, og 9 ud af 10 af dem, laver jeg. Selv om natten er det altid mig der står op, og giver dem begge mad. Han bliver SÅ sur/irriteret, hvis jeg vækker ham om natten. Jeg har flere gange foreslået, at han står op i weekenden, så jeg også kan prøve hvordan det er at få lov til at blive liggende i sengen en hel nat, og få sovet lidt mere. Men det vil han overhovedet ikke engang prøve på.. I weekenden, står jeg op ved 8 tiden. Børnene vågner som regel ved 9 tiden. Dem får jeg så skiftet, givet nyt tøj på, givet mad osv. inden han står op. Som er mellem kl. 10 - 12.
Rengøring i huset, er primært også mig der gør det. Vi har boet i vores nye hus i godt 2 måneder, og han har gjort rent i køkkenet, 2 gange..

Jeg er sommetider ved at blive helt kuk i hovedet, af alle de opgaver, og børnene, som stadig kræver en del.. Håber lidt at det bare er en periode for ham? Jeg holder det da ikke ud på længere sigt
Da jeg lige havde født, var det faktisk ham der skiftede bleer, lavede flasker osv. de første 2 dage (inkl. nattetjansen). Jeg var rimelig udkørt efter fødslen af de to.. Gud hvor jeg savner det!

Anonym skriver:

Ved ikke lige om den ligger i den rigtige kategori.. 

Hvor meget deltager jeres kæreste eller mand i familiens gøremål?
Jeg føler mig efterhånden lidt som en enlig mor, pga. at min kæreste minimalt er 'på banen', når det gælder huset og børnene (vi har tvillinger)..

Han står op ved 6 tiden, og kører på arbejde. Imens er jeg hjemme med børnene, på barsel.
Han kommer hjem mellem 16.30-17.00. Og gider ingenting! Han skifter til noget mere afslappende tøj, og så sidder han ellers bare i sofaen. Nogengange falder han i søvn. Så er det mig der står for børnene - igen. Ser ellers altid frem til at han kommer hjem, så jeg kan blive aflastet lidt.
Jeg laver aftensmad, dækker bord, og rydder af bordet igen, samt får startet en opvask. Jeg vasker tøj, og får det hængt op til tørre.
Børnene burger ble, og skal skiftes rimelig ofte. Det står jeg for. Hvis en af dem har lavet stort, og jeg siger 'tager du ikke lige den?' - siger han at så må det altså vente, for han orker ikke lugten mm. lige nu. Han bliver ved med at udskyde det, indtil at jeg ikke holder det ud mere, og selv skifter bleen. Nogengange går der flere dage mellem, at han tager en ble. Og så er det bare en tisseble!
Når børnene skal bades, gør jeg det. Tror han har gjort det to gange, inden for den første måned efter de var blevet født. Det er snart et ½ år siden..
De får stadig flaske, og 9 ud af 10 af dem, laver jeg. Selv om natten er det altid mig der står op, og giver dem begge mad. Han bliver SÅ sur/irriteret, hvis jeg vækker ham om natten. Jeg har flere gange foreslået, at han står op i weekenden, så jeg også kan prøve hvordan det er at få lov til at blive liggende i sengen en hel nat, og få sovet lidt mere. Men det vil han overhovedet ikke engang prøve på.. I weekenden, står jeg op ved 8 tiden. Børnene vågner som regel ved 9 tiden. Dem får jeg så skiftet, givet nyt tøj på, givet mad osv. inden han står op. Som er mellem kl. 10 - 12.
Rengøring i huset, er primært også mig der gør det. Vi har boet i vores nye hus i godt 2 måneder, og han har gjort rent i køkkenet, 2 gange..

Jeg er sommetider ved at blive helt kuk i hovedet, af alle de opgaver, og børnene, som stadig kræver en del.. Håber lidt at det bare er en periode for ham? Jeg holder det da ikke ud på længere sigt
Da jeg lige havde født, var det faktisk ham der skiftede bleer, lavede flasker osv. de første 2 dage (inkl. nattetjansen). Jeg var rimelig udkørt efter fødslen af de to.. Gud hvor jeg savner det!

Anonym skriver:

Ved ikke lige om den ligger i den rigtige kategori.. 

Hvor meget deltager jeres kæreste eller mand i familiens gøremål?
Jeg føler mig efterhånden lidt som en enlig mor, pga. at min kæreste minimalt er 'på banen', når det gælder huset og børnene (vi har tvillinger)..

Han står op ved 6 tiden, og kører på arbejde. Imens er jeg hjemme med børnene, på barsel.
Han kommer hjem mellem 16.30-17.00. Og gider ingenting! Han skifter til noget mere afslappende tøj, og så sidder han ellers bare i sofaen. Nogengange falder han i søvn. Så er det mig der står for børnene - igen. Ser ellers altid frem til at han kommer hjem, så jeg kan blive aflastet lidt.
Jeg laver aftensmad, dækker bord, og rydder af bordet igen, samt får startet en opvask. Jeg vasker tøj, og får det hængt op til tørre.
Børnene burger ble, og skal skiftes rimelig ofte. Det står jeg for. Hvis en af dem har lavet stort, og jeg siger 'tager du ikke lige den?' - siger han at så må det altså vente, for han orker ikke lugten mm. lige nu. Han bliver ved med at udskyde det, indtil at jeg ikke holder det ud mere, og selv skifter bleen. Nogengange går der flere dage mellem, at han tager en ble. Og så er det bare en tisseble!
Når børnene skal bades, gør jeg det. Tror han har gjort det to gange, inden for den første måned efter de var blevet født. Det er snart et ½ år siden..
De får stadig flaske, og 9 ud af 10 af dem, laver jeg. Selv om natten er det altid mig der står op, og giver dem begge mad. Han bliver SÅ sur/irriteret, hvis jeg vækker ham om natten. Jeg har flere gange foreslået, at han står op i weekenden, så jeg også kan prøve hvordan det er at få lov til at blive liggende i sengen en hel nat, og få sovet lidt mere. Men det vil han overhovedet ikke engang prøve på.. I weekenden, står jeg op ved 8 tiden. Børnene vågner som regel ved 9 tiden. Dem får jeg så skiftet, givet nyt tøj på, givet mad osv. inden han står op. Som er mellem kl. 10 - 12.
Rengøring i huset, er primært også mig der gør det. Vi har boet i vores nye hus i godt 2 måneder, og han har gjort rent i køkkenet, 2 gange..

Jeg er sommetider ved at blive helt kuk i hovedet, af alle de opgaver, og børnene, som stadig kræver en del.. Håber lidt at det bare er en periode for ham? Jeg holder det da ikke ud på længere sigt
Da jeg lige havde født, var det faktisk ham der skiftede bleer, lavede flasker osv. de første 2 dage (inkl. nattetjansen). Jeg var rimelig udkørt efter fødslen af de to.. Gud hvor jeg savner det!

Herhjemme er vi et team og vi hjælpes med ALT!

Vi har valgt at få et hjem og en familie sammen, så derfor er vi selvfølgelig fælles om at få det til at fungere. Personligt har jeg lidt svært ved at sætte mig ind i at man finder sig i, og vil leve med at stå for alt selv.

Nu er vores datter 2 og jeg er jo ikke på barsel længere, men for at sammenligne lidt med din situation, vil jeg komme med eksempler på hvordan det fungerede da jeg var.

Når manden kom hjem fra job startede han altid med at komme ind og snakke/lege lidt med Freja (tydeligt at han havde savnet hende).

Nogle dage havde jeg haft tid til at forberede aftensmaden andre dage hjalp vi hinanden med det (eller den ene tog sig af det, den anden tog sig af Freja).
Rengøring var det samme.... nogle gange havde jeg haft fin tid og overskud til det andre gange var det fælles.

Jeg sagde selv til ham, at så længe jeg var på barsel skulle jeg selvfølgelig nok stå op om natten, for han skulle jo op og på job. Det betød også at det næsten altid var mig der hørte hende om natten i weekenden fordi jeg var vant til det. Til gengæld stod han så (på eget initiativ) op med hende om morgenen og lod mig sove videre. Da hun stadig blev ammet en del, ammede jeg hende om morgenen, så gav han hende ren ble og tøj på, og tog hende med op. Hvis jeg var træt nok, kunne jeg få lov at sove til han kom med hende igen, når hun ville ammes igen.

Jeg synes ærlig talt du skal banke i bordet og få ham på banen.... alt andet er da ikke til at holde ud i længden.
Og det der med at han ikke lige kan klare lugte fra bleen... der må han sgu lige tage sig sammen og komme ind i kampen.