Jeres kæreste/mands deltagelse i familien..

Ved ikke lige om den ligger i den rigtige kategori.. 

Hvor meget deltager jeres kæreste eller mand i familiens gøremål?
Jeg føler mig efterhånden lidt som en enlig mor, pga. at min kæreste minimalt er 'på banen', når det gælder huset og børnene (vi har tvillinger)..

Han står op ved 6 tiden, og kører på arbejde. Imens er jeg hjemme med børnene, på barsel.
Han kommer hjem mellem 16.30-17.00. Og gider ingenting! Han skifter til noget mere afslappende tøj, og så sidder han ellers bare i sofaen. Nogengange falder han i søvn. Så er det mig der står for børnene - igen. Ser ellers altid frem til at han kommer hjem, så jeg kan blive aflastet lidt.
Jeg laver aftensmad, dækker bord, og rydder af bordet igen, samt får startet en opvask. Jeg vasker tøj, og får det hængt op til tørre.
Børnene burger ble, og skal skiftes rimelig ofte. Det står jeg for. Hvis en af dem har lavet stort, og jeg siger 'tager du ikke lige den?' - siger han at så må det altså vente, for han orker ikke lugten mm. lige nu. Han bliver ved med at udskyde det, indtil at jeg ikke holder det ud mere, og selv skifter bleen. Nogengange går der flere dage mellem, at han tager en ble. Og så er det bare en tisseble!
Når børnene skal bades, gør jeg det. Tror han har gjort det to gange, inden for den første måned efter de var blevet født. Det er snart et ½ år siden..
De får stadig flaske, og 9 ud af 10 af dem, laver jeg. Selv om natten er det altid mig der står op, og giver dem begge mad. Han bliver SÅ sur/irriteret, hvis jeg vækker ham om natten. Jeg har flere gange foreslået, at han står op i weekenden, så jeg også kan prøve hvordan det er at få lov til at blive liggende i sengen en hel nat, og få sovet lidt mere. Men det vil han overhovedet ikke engang prøve på.. I weekenden, står jeg op ved 8 tiden. Børnene vågner som regel ved 9 tiden. Dem får jeg så skiftet, givet nyt tøj på, givet mad osv. inden han står op. Som er mellem kl. 10 - 12.
Rengøring i huset, er primært også mig der gør det. Vi har boet i vores nye hus i godt 2 måneder, og han har gjort rent i køkkenet, 2 gange..

Jeg er sommetider ved at blive helt kuk i hovedet, af alle de opgaver, og børnene, som stadig kræver en del.. Håber lidt at det bare er en periode for ham? Jeg holder det da ikke ud på længere sigt
Da jeg lige havde født, var det faktisk ham der skiftede bleer, lavede flasker osv. de første 2 dage (inkl. nattetjansen). Jeg var rimelig udkørt efter fødslen af de to.. Gud hvor jeg savner det!

Anonym skriver:

Ved ikke lige om den ligger i den rigtige kategori.. 

Hvor meget deltager jeres kæreste eller mand i familiens gøremål?
Jeg føler mig efterhånden lidt som en enlig mor, pga. at min kæreste minimalt er 'på banen', når det gælder huset og børnene (vi har tvillinger)..

Han står op ved 6 tiden, og kører på arbejde. Imens er jeg hjemme med børnene, på barsel.
Han kommer hjem mellem 16.30-17.00. Og gider ingenting! Han skifter til noget mere afslappende tøj, og så sidder han ellers bare i sofaen. Nogengange falder han i søvn. Så er det mig der står for børnene - igen. Ser ellers altid frem til at han kommer hjem, så jeg kan blive aflastet lidt.
Jeg laver aftensmad, dækker bord, og rydder af bordet igen, samt får startet en opvask. Jeg vasker tøj, og får det hængt op til tørre.
Børnene burger ble, og skal skiftes rimelig ofte. Det står jeg for. Hvis en af dem har lavet stort, og jeg siger 'tager du ikke lige den?' - siger han at så må det altså vente, for han orker ikke lugten mm. lige nu. Han bliver ved med at udskyde det, indtil at jeg ikke holder det ud mere, og selv skifter bleen. Nogengange går der flere dage mellem, at han tager en ble. Og så er det bare en tisseble!
Når børnene skal bades, gør jeg det. Tror han har gjort det to gange, inden for den første måned efter de var blevet født. Det er snart et ½ år siden..
De får stadig flaske, og 9 ud af 10 af dem, laver jeg. Selv om natten er det altid mig der står op, og giver dem begge mad. Han bliver SÅ sur/irriteret, hvis jeg vækker ham om natten. Jeg har flere gange foreslået, at han står op i weekenden, så jeg også kan prøve hvordan det er at få lov til at blive liggende i sengen en hel nat, og få sovet lidt mere. Men det vil han overhovedet ikke engang prøve på.. I weekenden, står jeg op ved 8 tiden. Børnene vågner som regel ved 9 tiden. Dem får jeg så skiftet, givet nyt tøj på, givet mad osv. inden han står op. Som er mellem kl. 10 - 12.
Rengøring i huset, er primært også mig der gør det. Vi har boet i vores nye hus i godt 2 måneder, og han har gjort rent i køkkenet, 2 gange..

Jeg er sommetider ved at blive helt kuk i hovedet, af alle de opgaver, og børnene, som stadig kræver en del.. Håber lidt at det bare er en periode for ham? Jeg holder det da ikke ud på længere sigt
Da jeg lige havde født, var det faktisk ham der skiftede bleer, lavede flasker osv. de første 2 dage (inkl. nattetjansen). Jeg var rimelig udkørt efter fødslen af de to.. Gud hvor jeg savner det!

Han hjælper med det hele.. 

Vi har også tvillinger.. Og han er helt forgabt i dem.. 

Han er ikke vildt god til selv at tage initiativ til det praktiske/huslige men er efterhånden blevet god til at hjælpe når jeg beder ham om det. Med det samme! Så det kører meget godt nu og det praktiske er nok delt 60/40 pt. 

Med barnet er han ligeså meget på som jeg. 

Mit råd er at stå fast! Hvis du beder ham om hjælp, så gør klart at du mener det. Gentag ofte så han ikke kan "glemme det". Det gjorde jeg. Var sikkert pisseirriterende men jeg GIDER ikke det der med at "hvis jeg venter længe nok, så gør hun det nok for mig". Jeg nægter at være hans mor.

det er vigtigt at du fortæller ham hvad du ønsker fra ham. Og også hvorfor. Og så forklar ham lige at de børn der, de er FÆLLES også selvom han går på arbejde. og lortebleer er en del af pakken. 

Her hjælper han også med alt - familien skal fungere og det gør den kun når vi alle indgår på ligefod med hinanden.

Alt andet ville jeg slet ikke finde mig i. Vi har sammen besluttet at stifte familie, ergo har vi også besluttet at være fælles om det arbejde det medføre - dag OG nat!

Anonym skriver:

Ved ikke lige om den ligger i den rigtige kategori.. 

Hvor meget deltager jeres kæreste eller mand i familiens gøremål?
Jeg føler mig efterhånden lidt som en enlig mor, pga. at min kæreste minimalt er 'på banen', når det gælder huset og børnene (vi har tvillinger)..

Han står op ved 6 tiden, og kører på arbejde. Imens er jeg hjemme med børnene, på barsel.
Han kommer hjem mellem 16.30-17.00. Og gider ingenting! Han skifter til noget mere afslappende tøj, og så sidder han ellers bare i sofaen. Nogengange falder han i søvn. Så er det mig der står for børnene - igen. Ser ellers altid frem til at han kommer hjem, så jeg kan blive aflastet lidt.
Jeg laver aftensmad, dækker bord, og rydder af bordet igen, samt får startet en opvask. Jeg vasker tøj, og får det hængt op til tørre.
Børnene burger ble, og skal skiftes rimelig ofte. Det står jeg for. Hvis en af dem har lavet stort, og jeg siger 'tager du ikke lige den?' - siger han at så må det altså vente, for han orker ikke lugten mm. lige nu. Han bliver ved med at udskyde det, indtil at jeg ikke holder det ud mere, og selv skifter bleen. Nogengange går der flere dage mellem, at han tager en ble. Og så er det bare en tisseble!
Når børnene skal bades, gør jeg det. Tror han har gjort det to gange, inden for den første måned efter de var blevet født. Det er snart et ½ år siden..
De får stadig flaske, og 9 ud af 10 af dem, laver jeg. Selv om natten er det altid mig der står op, og giver dem begge mad. Han bliver SÅ sur/irriteret, hvis jeg vækker ham om natten. Jeg har flere gange foreslået, at han står op i weekenden, så jeg også kan prøve hvordan det er at få lov til at blive liggende i sengen en hel nat, og få sovet lidt mere. Men det vil han overhovedet ikke engang prøve på.. I weekenden, står jeg op ved 8 tiden. Børnene vågner som regel ved 9 tiden. Dem får jeg så skiftet, givet nyt tøj på, givet mad osv. inden han står op. Som er mellem kl. 10 - 12.
Rengøring i huset, er primært også mig der gør det. Vi har boet i vores nye hus i godt 2 måneder, og han har gjort rent i køkkenet, 2 gange..

Jeg er sommetider ved at blive helt kuk i hovedet, af alle de opgaver, og børnene, som stadig kræver en del.. Håber lidt at det bare er en periode for ham? Jeg holder det da ikke ud på længere sigt
Da jeg lige havde født, var det faktisk ham der skiftede bleer, lavede flasker osv. de første 2 dage (inkl. nattetjansen). Jeg var rimelig udkørt efter fødslen af de to.. Gud hvor jeg savner det!

Øv for dig!

Det samme skete for mig og min søns far. Jeg har nu være enlig i halvandet år, og kan ikke anbefale det! Det er omend endnu hårdere nu, end dengang.

Men faktisk kan det godt ske at faren får en "fødsels-depression" - at det er så stort for ham, at han står af - ikke magter opgaven. Og så er det jo nemt når han tilsyneladende synes at du gør det godt. Så behøver han ikke.

Men fra min oplevelse - vi endte med at gå fra hinanden, fordi jeg jo alligevel var alene. Jeg har så fundet ud af senere, at jeg faktisk led af fødsels-depression. En meget hård negl at sluge.

Ikke at sige at du har det ligeledes, men manglende søvn, manglende engagement fra farens side, manglende støtte, og frygten for at indrømme at man har det skidt, kan føre til depression. (og selvf. en masse andre faktorer)

Har så senere hørt at mændene også kan lide af fødsels-depression. De kan ikke magte arbejdet og det følelsesmæssige. Det går op for dem, at alt er anderledes nu, og det slår dem ud...

Håber det gav mening. Men snak med ham, prøv at få ham til at se objektivt på hans og dine handlinger som de er netop nu. Forsøg at få ham til at åbne op for dig. Det kan være der ligger noget dybere bag. Og du må åbne dig for ham, men forsøg ikke at bebrejd. Forsøg derimod at arbejde sammen om løsninger..

Anonym skriver:

Ved ikke lige om den ligger i den rigtige kategori.. 

Hvor meget deltager jeres kæreste eller mand i familiens gøremål?
Jeg føler mig efterhånden lidt som en enlig mor, pga. at min kæreste minimalt er 'på banen', når det gælder huset og børnene (vi har tvillinger)..

Han står op ved 6 tiden, og kører på arbejde. Imens er jeg hjemme med børnene, på barsel.
Han kommer hjem mellem 16.30-17.00. Og gider ingenting! Han skifter til noget mere afslappende tøj, og så sidder han ellers bare i sofaen. Nogengange falder han i søvn. Så er det mig der står for børnene - igen. Ser ellers altid frem til at han kommer hjem, så jeg kan blive aflastet lidt.
Jeg laver aftensmad, dækker bord, og rydder af bordet igen, samt får startet en opvask. Jeg vasker tøj, og får det hængt op til tørre.
Børnene burger ble, og skal skiftes rimelig ofte. Det står jeg for. Hvis en af dem har lavet stort, og jeg siger 'tager du ikke lige den?' - siger han at så må det altså vente, for han orker ikke lugten mm. lige nu. Han bliver ved med at udskyde det, indtil at jeg ikke holder det ud mere, og selv skifter bleen. Nogengange går der flere dage mellem, at han tager en ble. Og så er det bare en tisseble!
Når børnene skal bades, gør jeg det. Tror han har gjort det to gange, inden for den første måned efter de var blevet født. Det er snart et ½ år siden..
De får stadig flaske, og 9 ud af 10 af dem, laver jeg. Selv om natten er det altid mig der står op, og giver dem begge mad. Han bliver SÅ sur/irriteret, hvis jeg vækker ham om natten. Jeg har flere gange foreslået, at han står op i weekenden, så jeg også kan prøve hvordan det er at få lov til at blive liggende i sengen en hel nat, og få sovet lidt mere. Men det vil han overhovedet ikke engang prøve på.. I weekenden, står jeg op ved 8 tiden. Børnene vågner som regel ved 9 tiden. Dem får jeg så skiftet, givet nyt tøj på, givet mad osv. inden han står op. Som er mellem kl. 10 - 12.
Rengøring i huset, er primært også mig der gør det. Vi har boet i vores nye hus i godt 2 måneder, og han har gjort rent i køkkenet, 2 gange..

Jeg er sommetider ved at blive helt kuk i hovedet, af alle de opgaver, og børnene, som stadig kræver en del.. Håber lidt at det bare er en periode for ham? Jeg holder det da ikke ud på længere sigt
Da jeg lige havde født, var det faktisk ham der skiftede bleer, lavede flasker osv. de første 2 dage (inkl. nattetjansen). Jeg var rimelig udkørt efter fødslen af de to.. Gud hvor jeg savner det!

Jeg kan godt forstå din frustration! 

Jeg havde en periode, hvor jeg tænkte, at når jeg alligevel var alene om det, kunne jeg ligeså godt være alene, men jeg tog en snak med ham og nu fungerer det!

Jeg er også hjemme på barsel med vores søn på 4 måneder. Her ordner jeg også alt, hvad der hedder rengøring, opvask, vasketøj osv., men det kan jeg nå i løbet af dagen, når Andreas sover, men min mand laver mad hver aften og hvis han husker det, så ordner han flasker, når jeg er oppe og putte  

Men han bader heller ikke, giver tøj på eller noget, men det betyder heldigvis ikke, at han ikke vil vores søn. Han tror bare ikke så meget på sig selv og mener, at jeg er bedre til det. 

Men vi har derimod en rigtig god ordning om natten - jeg skifter og manden laver en flaske og giver den  

Men det må være hårdt for dig, når I har to..

Håber de i det mindste sover på samme tid!

Anonym skriver:

Ved ikke lige om den ligger i den rigtige kategori.. 

Hvor meget deltager jeres kæreste eller mand i familiens gøremål?
Jeg føler mig efterhånden lidt som en enlig mor, pga. at min kæreste minimalt er 'på banen', når det gælder huset og børnene (vi har tvillinger)..

Han står op ved 6 tiden, og kører på arbejde. Imens er jeg hjemme med børnene, på barsel.
Han kommer hjem mellem 16.30-17.00. Og gider ingenting! Han skifter til noget mere afslappende tøj, og så sidder han ellers bare i sofaen. Nogengange falder han i søvn. Så er det mig der står for børnene - igen. Ser ellers altid frem til at han kommer hjem, så jeg kan blive aflastet lidt.
Jeg laver aftensmad, dækker bord, og rydder af bordet igen, samt får startet en opvask. Jeg vasker tøj, og får det hængt op til tørre.
Børnene burger ble, og skal skiftes rimelig ofte. Det står jeg for. Hvis en af dem har lavet stort, og jeg siger 'tager du ikke lige den?' - siger han at så må det altså vente, for han orker ikke lugten mm. lige nu. Han bliver ved med at udskyde det, indtil at jeg ikke holder det ud mere, og selv skifter bleen. Nogengange går der flere dage mellem, at han tager en ble. Og så er det bare en tisseble!
Når børnene skal bades, gør jeg det. Tror han har gjort det to gange, inden for den første måned efter de var blevet født. Det er snart et ½ år siden..
De får stadig flaske, og 9 ud af 10 af dem, laver jeg. Selv om natten er det altid mig der står op, og giver dem begge mad. Han bliver SÅ sur/irriteret, hvis jeg vækker ham om natten. Jeg har flere gange foreslået, at han står op i weekenden, så jeg også kan prøve hvordan det er at få lov til at blive liggende i sengen en hel nat, og få sovet lidt mere. Men det vil han overhovedet ikke engang prøve på.. I weekenden, står jeg op ved 8 tiden. Børnene vågner som regel ved 9 tiden. Dem får jeg så skiftet, givet nyt tøj på, givet mad osv. inden han står op. Som er mellem kl. 10 - 12.
Rengøring i huset, er primært også mig der gør det. Vi har boet i vores nye hus i godt 2 måneder, og han har gjort rent i køkkenet, 2 gange..

Jeg er sommetider ved at blive helt kuk i hovedet, af alle de opgaver, og børnene, som stadig kræver en del.. Håber lidt at det bare er en periode for ham? Jeg holder det da ikke ud på længere sigt
Da jeg lige havde født, var det faktisk ham der skiftede bleer, lavede flasker osv. de første 2 dage (inkl. nattetjansen). Jeg var rimelig udkørt efter fødslen af de to.. Gud hvor jeg savner det!

Virker han generelt opgivende og træt, det vil sige ikke tager initiativ til noget?

(Det der med ikke at skifte en lorteble med det samme! - det er ikke ok for nogen af jer, hvis han ikke gør det, så må du bare gør det med det samme, det kan jo give længerevarende gener for jeres børn)......men derudover kan jeg godt forstå, at du gerne vil aflastes

min kæreste var ikke så god til at hjælpe til og engagere sig i starten, hvilket var atypisk for ham, da han jo tog sig af det huslige samt madlavning før vi fik barn.
Vi fandt så ud af at han var begyndt at få stress symptomer. Det er en stor omvæltning at blive forælder. Og for min kærestes vedkommende skete det samtidig med at han blev færdiguddannet og startet arbejde. Det var for mange og for store forandringer på en gang.

Men har I talt om, om han kunne være stresset eller om han er ved at udvikle en efterfødselsdepression. Jeg tænker bare hvis han før I fik børn har hjulpet til, så er det jo underligt hvis han lige pludselig ikke vil hjlæpe til. Så spørgsmålet er vel også om han har hjulpet til før? Hvis ikke, så kan du næsten heller ikke forvente den helt store forandring over nat. Så må I arbejde på at få nogle rutiner kørt ind hvor han må få ansvaret for nogen af dem.

Anonym skriver:

Ved ikke lige om den ligger i den rigtige kategori.. 

Hvor meget deltager jeres kæreste eller mand i familiens gøremål?
Jeg føler mig efterhånden lidt som en enlig mor, pga. at min kæreste minimalt er 'på banen', når det gælder huset og børnene (vi har tvillinger)..

Han står op ved 6 tiden, og kører på arbejde. Imens er jeg hjemme med børnene, på barsel.
Han kommer hjem mellem 16.30-17.00. Og gider ingenting! Han skifter til noget mere afslappende tøj, og så sidder han ellers bare i sofaen. Nogengange falder han i søvn. Så er det mig der står for børnene - igen. Ser ellers altid frem til at han kommer hjem, så jeg kan blive aflastet lidt.
Jeg laver aftensmad, dækker bord, og rydder af bordet igen, samt får startet en opvask. Jeg vasker tøj, og får det hængt op til tørre.
Børnene burger ble, og skal skiftes rimelig ofte. Det står jeg for. Hvis en af dem har lavet stort, og jeg siger 'tager du ikke lige den?' - siger han at så må det altså vente, for han orker ikke lugten mm. lige nu. Han bliver ved med at udskyde det, indtil at jeg ikke holder det ud mere, og selv skifter bleen. Nogengange går der flere dage mellem, at han tager en ble. Og så er det bare en tisseble!
Når børnene skal bades, gør jeg det. Tror han har gjort det to gange, inden for den første måned efter de var blevet født. Det er snart et ½ år siden..
De får stadig flaske, og 9 ud af 10 af dem, laver jeg. Selv om natten er det altid mig der står op, og giver dem begge mad. Han bliver SÅ sur/irriteret, hvis jeg vækker ham om natten. Jeg har flere gange foreslået, at han står op i weekenden, så jeg også kan prøve hvordan det er at få lov til at blive liggende i sengen en hel nat, og få sovet lidt mere. Men det vil han overhovedet ikke engang prøve på.. I weekenden, står jeg op ved 8 tiden. Børnene vågner som regel ved 9 tiden. Dem får jeg så skiftet, givet nyt tøj på, givet mad osv. inden han står op. Som er mellem kl. 10 - 12.
Rengøring i huset, er primært også mig der gør det. Vi har boet i vores nye hus i godt 2 måneder, og han har gjort rent i køkkenet, 2 gange..

Jeg er sommetider ved at blive helt kuk i hovedet, af alle de opgaver, og børnene, som stadig kræver en del.. Håber lidt at det bare er en periode for ham? Jeg holder det da ikke ud på længere sigt
Da jeg lige havde født, var det faktisk ham der skiftede bleer, lavede flasker osv. de første 2 dage (inkl. nattetjansen). Jeg var rimelig udkørt efter fødslen af de to.. Gud hvor jeg savner det!

Min kæreste deltager en hel del i det herhjemme.. I hverdagene står han op kl. 6 ca., da han møder kl. 7. Vores datter og jeg står op ca. 6.30 begge to, vi spiser morgenmad sammen, får tøj på osv. og så skal vi afsted. Min kæreste får fri kl. 15 hver dag, og derfor er det ham der henter, da det er mig der afleverer. Derhjemme er det stort set kun ham der laver aftensmad. Vi handler ind og gør rent i fællesskab. Det er mig der står for al vasketøjet. Det har jeg det fint med.

Det er for det meste mig der putter vores datter, og giver hende et bad, gør hende klar til nat osv. Men det har jeg ikke noget imod - engang imellem er det ham der putter, men min datter vil helst ha det er mig, så det er fair nok.. Forresten arbejder jeg også selv 32 timer om ugen..

Da jeg var på barsel med vores datter, var det mig der gjorde alt med hende, eftersom det var mig der var på barsel, og jeg sørgede også for hjemmet, rengøring, tøjvask osv. Det var ham der lavede aftensmad. Et par gange om ugen var det ham der puttede hende, gav nattøj på osv. Men primært mig

I weekenderne, da jeg var på barsel, var det lidt mere afslappet, og vi var bare sammen  som familier nu er, medmindre han havde en vagt (han arbejder som kok). Han havde også mere overskud, og har uanset om det var weekend eller hverdag taget sig af vores datter, leget med hende, puslet hende osv. Men fordi man hurtigt får sine rutiner når man går hjemme, er det tit nemmest at det var mig der puttede til lur osv.

Nå, men nok om os.. Mht. din mands deltagen vil jeg sige det er lidt for ringe! Han sover endda længe hver weekend. Det er ikke okay, men i hverdagene hvor han er træt der en lang arbejdsdag synes jeg det er i orden at han lige får lov at puste ud, men han skal ikke kun sidde i sofaen resten af dagen! Du har jo selv "været på arbejde" med tvillingerne hele dagdn, og har også brug for at puste ud.. Så synes godt han kan komme lidt mere igang - for ja, det ER hårdt at passe et arbejde OG ha børn man skal tage sig af, når man kommer hjem, men sådan ER det altså at være en familie!!! Og verden bliver jo ikke anderledes for dig, når din barsel er slut og DU skal på arbejde igen..?!

Jeg synes det er okay at det er dig der står for det praktiske i hverdagene, da du er hjemme med børnene. Det er nemmere for dig at ta en slapper når de også sover, eller lige ordne lidt imens de tager en lur. I weekenderne kan du sagtens kræve lidt mere af ham, synes jeg!

Hvis han ikke vil, må du jo slå lidt mere i bordet, og kræve at han hjælper mere til i weekenderne, hvor han har fri.....

 

.