Janne T. skriver:
Jeg havde meget overveje at gøre det her anonymt men tænkte, at jeg nok alligevel kunne genkendes i nogen af detaljerne.
Sagen er den, at jeg går konstant og er TRÆT. Ikke bare sådan "Jeg må hellere gå tidligt i seng i aften", men sådan "kan næsten ikke fysisk holde øjnene åbent"-træt. Jeg har været det i meget lang tid, og det er en af grundene til studiet er svært for mig. For når jeg bare sidder ned og læser, mærker jeg virkelig den træthed, og det er svært at koncentrere sig.
Der er to ting i det her jeg bekymrer mig om som årsagsgivere:
1) Søvnapnø?
Måske er det en langt ude overvejelse. Men jeg har i lang tid nu døjet med at jeg snorker om natten, og det bliver kun værre. Jeg har aldrig været en snorker før! Jeg sover inde hos Rose, og nu er det sådan at hun vågner om natten og siger "Stop! Snorker mor!" (ok, det er lidt sjovt, men i virkeligheden lidt tragikomisk). Jeg snorker HØJT og DYBT. Nu sover L og jeg jo ikke sammen om natten, da jeg sover hos Rose, derfor ved han ikke hvordan min vejrtrækning er, men en enkelt gang da jeg faldt i søvn på sofaen sagde han, at der var et tidspunkt hvor jeg holdt pludselig op me dat snorke og så lidt efter kom der sådan et HØJT snooork. Så jeg er selvfølgelig nervøs for om jeg lider af søvnapnø. Det hænger ofte sammen med overvægt, men jeg kan altså ikke tabe mig hurtigere end jeg gør nu, og er så træt!
2) Stress?
Lad mig sige det sådan, at tager jeg en stresstest inde på forebygstress.dk, så er den nærmest helt ude af skalaen. Altså der er sådan en skala der går fra grøn-gul-orange-rød-sort, hvor sort bare er HELT galt, og der er den så langt ude i sort som den kan komme.
Det kan self. også være årsagen til at jeg er så træt og ikke kan koncentrere mig. Men jeg kan ikke se hvad jeg kan gøre anderledes! Mit studie er en kæmpe byrde, særligt det her semester er helt sindssygt og meget svært. L studerer også, børnene bliver jo syge indimellem hvor det som regel vil være mig der er hjemme fordi jeg ikke har timer torsdag og fredag, og de andre dage har meget få timer.
Jeg kender INGEN på årgangen! Ikke en sjæl! Der er ikke noget med hold på den måde længere, så jeg er bare palle alene, og når jeg kommer i tvivl om noget, hvordan tingene foregår osv. har jeg ikke nogen at spørge, for jeg kender ikke nogen.
Jeg synes bare det hele er sådan et sindssygt pres, og jeg synes det er svært at få det hele til at hænge sammen samtidig med de høje forventninger jeg har til mig selv.
Det betyder at jeg aldrig taler med mine veninder! Der er mange dejlige piger jeg gerne ville snakke med, men når vi rammer aften, hvor tiden er der, er jeg bare så færdig, at jeg slet ikke kan overskue at forholde mig til andre menneske..
Hvad tænker i om alt det her bøvl?
Uha.
Efter at have læst dit indlæg tænker jeg først og fremmest stress. Man skal virkelig ikke undervurdere stress (ikke at sige at du gør det, for det mener jeg ikke, men nogle folk kan have tendens til at mene at det ikke er så slemt som man selv synes).
Jeg har også haft stress, flere gange. Sidst jeg havde det var i juni måned, hvor jeg faktisk til sidst blev så "syg" at jeg instinktivt lagde mig fladt på køkkengulvet, da jeg kunne mærke besvimelsen nærme sig. Jeg var alene med min søn, og blev mega bange. Dér brød jeg sammen, og fik heldigvis hjælp af familien og lidt terapi.
Ved ikke om jeg kan anbefale dig noget, andet end virkelig at undersøge din stress nærmere - snak med nogen. Dem du er tætte på, og muligvis også prof.
Aflastning kan også være kæmpe hjælp.
Mht. kost, så har det også væsentligt at sige ift. ens velvære og stress-faktor. Spis masser af grønt, fisk, spis ekstra olier (fiskeolier, hampe olie osv..), gå laaaange ture (f.eks. med børnene).
Prøv om du kan "glemme" rodet i dagligstuen når du eksempelvis er helt alene hjemme (hvis det nogensinde sker) og slæng dig i sofaen (men helst uden tv - tv'et holder din hjerne igang, og det er godt med total hvile)
Håber noget kunne bruges..
God bedring! 
