Overvældende træthed

Jeg havde meget overveje at gøre det her anonymt men tænkte, at jeg nok alligevel kunne genkendes i nogen af detaljerne.

Sagen er den, at jeg går konstant og er TRÆT. Ikke bare sådan "Jeg må  hellere gå tidligt i seng i aften", men sådan "kan næsten ikke fysisk holde øjnene åbent"-træt. Jeg har været det i meget lang tid, og det er en af grundene til studiet er svært for mig. For når jeg bare sidder ned og læser, mærker jeg virkelig den træthed, og det er svært at koncentrere sig.

Der er to ting i det her jeg bekymrer mig om som årsagsgivere:

1) Søvnapnø?
Måske er det en langt ude overvejelse. Men jeg har i lang tid nu døjet med at jeg snorker om natten, og det bliver kun værre. Jeg har aldrig været en snorker før! Jeg sover inde hos Rose, og nu er det sådan at hun vågner om natten og siger "Stop! Snorker mor!" (ok, det er lidt sjovt, men i virkeligheden lidt tragikomisk). Jeg snorker HØJT og DYBT. Nu sover L og jeg jo ikke sammen om natten, da jeg sover hos Rose, derfor ved han ikke hvordan min vejrtrækning er, men en enkelt gang da jeg faldt i søvn på sofaen sagde han, at der var et tidspunkt hvor jeg holdt pludselig op me dat snorke og så lidt efter kom der sådan et HØJT snooork. Så jeg er selvfølgelig nervøs for om jeg lider af søvnapnø. Det hænger ofte sammen med overvægt, men jeg kan altså ikke tabe mig hurtigere end jeg gør nu, og er så træt!

2) Stress?
Lad mig sige det sådan, at tager jeg en stresstest inde på forebygstress.dk, så er den nærmest helt ude af skalaen. Altså der er sådan en skala der går fra grøn-gul-orange-rød-sort, hvor sort bare er HELT galt, og der er den så langt ude i sort som den kan komme. 
Det kan self. også være årsagen til at jeg er så træt og ikke kan koncentrere mig. Men jeg kan ikke se hvad jeg kan gøre anderledes! Mit studie er en kæmpe byrde, særligt det her semester er helt sindssygt og meget svært. L studerer også, børnene bliver jo syge indimellem hvor det som regel vil være mig der er hjemme fordi jeg ikke har timer torsdag og fredag, og de andre dage har meget få timer.
Jeg kender INGEN på årgangen! Ikke en sjæl! Der er ikke noget med hold på den måde længere, så jeg er bare palle alene, og når jeg kommer i tvivl om noget, hvordan tingene foregår osv. har jeg ikke nogen at spørge, for jeg kender ikke nogen.
Jeg synes bare det hele er sådan et sindssygt pres, og jeg synes det er svært at få det hele til at hænge sammen samtidig med de høje forventninger jeg har til mig selv.
Det betyder at jeg aldrig taler med mine veninder! Der er mange dejlige piger jeg gerne ville snakke med, men når vi rammer aften, hvor tiden er der, er jeg bare så færdig, at jeg slet ikke kan overskue at forholde mig til andre menneske..

Hvad tænker i om alt det her bøvl? 

Janne T. skriver:

Jeg havde meget overveje at gøre det her anonymt men tænkte, at jeg nok alligevel kunne genkendes i nogen af detaljerne.

Sagen er den, at jeg går konstant og er TRÆT. Ikke bare sådan "Jeg må  hellere gå tidligt i seng i aften", men sådan "kan næsten ikke fysisk holde øjnene åbent"-træt. Jeg har været det i meget lang tid, og det er en af grundene til studiet er svært for mig. For når jeg bare sidder ned og læser, mærker jeg virkelig den træthed, og det er svært at koncentrere sig.

Der er to ting i det her jeg bekymrer mig om som årsagsgivere:

1) Søvnapnø?
Måske er det en langt ude overvejelse. Men jeg har i lang tid nu døjet med at jeg snorker om natten, og det bliver kun værre. Jeg har aldrig været en snorker før! Jeg sover inde hos Rose, og nu er det sådan at hun vågner om natten og siger "Stop! Snorker mor!" (ok, det er lidt sjovt, men i virkeligheden lidt tragikomisk). Jeg snorker HØJT og DYBT. Nu sover L og jeg jo ikke sammen om natten, da jeg sover hos Rose, derfor ved han ikke hvordan min vejrtrækning er, men en enkelt gang da jeg faldt i søvn på sofaen sagde han, at der var et tidspunkt hvor jeg holdt pludselig op me dat snorke og så lidt efter kom der sådan et HØJT snooork. Så jeg er selvfølgelig nervøs for om jeg lider af søvnapnø. Det hænger ofte sammen med overvægt, men jeg kan altså ikke tabe mig hurtigere end jeg gør nu, og er så træt!

2) Stress?
Lad mig sige det sådan, at tager jeg en stresstest inde på forebygstress.dk, så er den nærmest helt ude af skalaen. Altså der er sådan en skala der går fra grøn-gul-orange-rød-sort, hvor sort bare er HELT galt, og der er den så langt ude i sort som den kan komme. 
Det kan self. også være årsagen til at jeg er så træt og ikke kan koncentrere mig. Men jeg kan ikke se hvad jeg kan gøre anderledes! Mit studie er en kæmpe byrde, særligt det her semester er helt sindssygt og meget svært. L studerer også, børnene bliver jo syge indimellem hvor det som regel vil være mig der er hjemme fordi jeg ikke har timer torsdag og fredag, og de andre dage har meget få timer.
Jeg kender INGEN på årgangen! Ikke en sjæl! Der er ikke noget med hold på den måde længere, så jeg er bare palle alene, og når jeg kommer i tvivl om noget, hvordan tingene foregår osv. har jeg ikke nogen at spørge, for jeg kender ikke nogen.
Jeg synes bare det hele er sådan et sindssygt pres, og jeg synes det er svært at få det hele til at hænge sammen samtidig med de høje forventninger jeg har til mig selv.
Det betyder at jeg aldrig taler med mine veninder! Der er mange dejlige piger jeg gerne ville snakke med, men når vi rammer aften, hvor tiden er der, er jeg bare så færdig, at jeg slet ikke kan overskue at forholde mig til andre menneske..

Hvad tænker i om alt det her bøvl? 

Det kan jeg godt forstå du er bekymret over.. Ja begge dele.. for det er helt sikkert at du skal passe på dig selv søde!
Og begge dele kan også hænge sammen så vidt jeg ved...

Da jeg havde depression i 08 der kunne jeg simpelthen ikke være vågen, og jeg måtte stoppe 9 måneder før eksamen på 3. År af htx..

Og jeg synes under alle omstændigheder du skal snakke med din læge..

har du fået taget den store blodprøve for at tjekke om der er noget du mangler, man kan nemt komme til at mangle noget i kroppen når man taber sig og jern kan man virkelig også blive over over træt...

B&J skriver:

har du fået taget den store blodprøve for at tjekke om der er noget du mangler, man kan nemt komme til at mangle noget i kroppen når man taber sig og jern kan man virkelig også blive over over træt...

Ja, jeg har fået den store tur for nylig hvor de testede for ALT, og der var ikke andet end jeg manglede en smule D-vitamin, som nu er oppe igen efter jeg tager tilskud

Janne T. skriver:

Ja, jeg har fået den store tur for nylig hvor de testede for ALT, og der var ikke andet end jeg manglede en smule D-vitamin, som nu er oppe igen efter jeg tager tilskud

det lyder da ikke spor godt så håber du finder ud af hvad det er

ano14316 skriver:

Det kan jeg godt forstå du er bekymret over.. Ja begge dele.. for det er helt sikkert at du skal passe på dig selv søde!
Og begge dele kan også hænge sammen så vidt jeg ved...

Da jeg havde depression i 08 der kunne jeg simpelthen ikke være vågen, og jeg måtte stoppe 9 måneder før eksamen på 3. År af htx..

Og jeg synes under alle omstændigheder du skal snakke med din læge..

Jeg er bare opgivende ift. at snakke med lægen. Med den slags gik jeg oprindeligt hos en sød uddannelseslæge som er stoppet i lægehuset. Nu er jeg skiftet over til en kvindelig læge som varetager mit psykiske helbred, eller hvad vi skal sige, og hun er SINDSSYGT usympatisk og slet ikke til at snakke med!

For eksempel var jeg til opfølgende samtale om depression. Jeg fortalte, at jeg gik hos psykolog hvilket gik godt, og at jeg havde fået et frivilligt arbejde, som bare gav mig SÅ meget livsglæde. At det gav mit liv en ny mening, gav mit studie mening og gjorde, at jeg fik noget socialt, som har været en stor mangel i mit liv.

Hendes respons? Jamen hvis nu jeg så gik ned med depression eller stress, så ville hun ikke lave nogen lægeerklæring eller støtte mig, fordi hun personligt synes det frivilligjob var at påtage mig for meget. Det er 6 timer om måneden!!! Og er en af de få ting (ud over self børnene) der giver mit liv indhold og mening! Men fordi hun, som ikke kender mig en skid, synes det lød af meget, så har jeg nu ikke hendes støtte.

Så ja, hende har jeg ikke lyst til at tale med. 

Janne T. skriver:

Jeg er bare opgivende ift. at snakke med lægen. Med den slags gik jeg oprindeligt hos en sød uddannelseslæge som er stoppet i lægehuset. Nu er jeg skiftet over til en kvindelig læge som varetager mit psykiske helbred, eller hvad vi skal sige, og hun er SINDSSYGT usympatisk og slet ikke til at snakke med!

For eksempel var jeg til opfølgende samtale om depression. Jeg fortalte, at jeg gik hos psykolog hvilket gik godt, og at jeg havde fået et frivilligt arbejde, som bare gav mig SÅ meget livsglæde. At det gav mit liv en ny mening, gav mit studie mening og gjorde, at jeg fik noget socialt, som har været en stor mangel i mit liv.

Hendes respons? Jamen hvis nu jeg så gik ned med depression eller stress, så ville hun ikke lave nogen lægeerklæring eller støtte mig, fordi hun personligt synes det frivilligjob var at påtage mig for meget. Det er 6 timer om måneden!!! Og er en af de få ting (ud over self børnene) der giver mit liv indhold og mening! Men fordi hun, som ikke kender mig en skid, synes det lød af meget, så har jeg nu ikke hendes støtte.

Så ja, hende har jeg ikke lyst til at tale med. 

Ja okay det kan jeg godt forstå, men hvis du går tin psykolog så snak med hende om det evt. Hun kan måske hjælpe med at finde ud af om det er psykisk eller fysisk..

Janne T. skriver:

Jeg havde meget overveje at gøre det her anonymt men tænkte, at jeg nok alligevel kunne genkendes i nogen af detaljerne.

Sagen er den, at jeg går konstant og er TRÆT. Ikke bare sådan "Jeg må  hellere gå tidligt i seng i aften", men sådan "kan næsten ikke fysisk holde øjnene åbent"-træt. Jeg har været det i meget lang tid, og det er en af grundene til studiet er svært for mig. For når jeg bare sidder ned og læser, mærker jeg virkelig den træthed, og det er svært at koncentrere sig.

Der er to ting i det her jeg bekymrer mig om som årsagsgivere:

1) Søvnapnø?
Måske er det en langt ude overvejelse. Men jeg har i lang tid nu døjet med at jeg snorker om natten, og det bliver kun værre. Jeg har aldrig været en snorker før! Jeg sover inde hos Rose, og nu er det sådan at hun vågner om natten og siger "Stop! Snorker mor!" (ok, det er lidt sjovt, men i virkeligheden lidt tragikomisk). Jeg snorker HØJT og DYBT. Nu sover L og jeg jo ikke sammen om natten, da jeg sover hos Rose, derfor ved han ikke hvordan min vejrtrækning er, men en enkelt gang da jeg faldt i søvn på sofaen sagde han, at der var et tidspunkt hvor jeg holdt pludselig op me dat snorke og så lidt efter kom der sådan et HØJT snooork. Så jeg er selvfølgelig nervøs for om jeg lider af søvnapnø. Det hænger ofte sammen med overvægt, men jeg kan altså ikke tabe mig hurtigere end jeg gør nu, og er så træt!

2) Stress?
Lad mig sige det sådan, at tager jeg en stresstest inde på forebygstress.dk, så er den nærmest helt ude af skalaen. Altså der er sådan en skala der går fra grøn-gul-orange-rød-sort, hvor sort bare er HELT galt, og der er den så langt ude i sort som den kan komme. 
Det kan self. også være årsagen til at jeg er så træt og ikke kan koncentrere mig. Men jeg kan ikke se hvad jeg kan gøre anderledes! Mit studie er en kæmpe byrde, særligt det her semester er helt sindssygt og meget svært. L studerer også, børnene bliver jo syge indimellem hvor det som regel vil være mig der er hjemme fordi jeg ikke har timer torsdag og fredag, og de andre dage har meget få timer.
Jeg kender INGEN på årgangen! Ikke en sjæl! Der er ikke noget med hold på den måde længere, så jeg er bare palle alene, og når jeg kommer i tvivl om noget, hvordan tingene foregår osv. har jeg ikke nogen at spørge, for jeg kender ikke nogen.
Jeg synes bare det hele er sådan et sindssygt pres, og jeg synes det er svært at få det hele til at hænge sammen samtidig med de høje forventninger jeg har til mig selv.
Det betyder at jeg aldrig taler med mine veninder! Der er mange dejlige piger jeg gerne ville snakke med, men når vi rammer aften, hvor tiden er der, er jeg bare så færdig, at jeg slet ikke kan overskue at forholde mig til andre menneske..

Hvad tænker i om alt det her bøvl? 

Har du fået tjekket dit stofskifte

Maja88 skriver:

Har du fået tjekket dit stofskifte

Ja, det fejler ikke noget

Tænker at når du lige har været depresiv er det da ikke utænjeligt at stress kan ligge og lure og med evt d vitamin mangel og ny kost arbejder kroppen jo hårdt