Øv hvor bliver jeg rasende!

På min mormor! Hun og min morfar har hele tiden haft meget svært ved at acceptere at jeg gerne ville have det her barn, fordi jeg kun er 19 år, og efter al sandsynlighed kommer til at stå alene med barnet i hverdagen.  

Hun har før sagt nogle ting der ikke var helt så rare at få smidt i hovedet. - Så som hvor forfærdeligt hun synes det er at jeg smider hele min ungdom væk på barn der ikke var planlagt, og hvor slemt det er at jeg så ikke får min uddannelse, og slet ingen penge har.  
Hun lader ikke til at kunne (eller ville) se at jeg ALTID har vist at jeg skulle have børn, og at jeg også skulle være ung mor. Jeg indrømmer gerne at jeg havde regnet med at vente lige et år eller tre, men når nu barnet er her kunne jeg aldrig finde på at "smide det ud". Og det med uddannelsen, den får jeg altså, selvom jeg ikke bliver færdig i år, som jeg ellers ville være blevet. 

Men nu er hun godt nok gået over stregen! Jeg har lige haft ringet til hende, fordi jeg var til md i tirsdags, og fik at vide at det er en lille pige jeg venter. - Og det ville jeg naturligvis dele med hende. Men da jeg har fortalt hende at alt var i den skønneste orden, og det så ud til at det første oldebarn blev en pige, så rammer hendes svar mig i hovedet som en knytnæve! For jae, det var da meget fint, men hun havde jo altså håbet at det lille blob havde skyndt sig lidt at komme, så det var helt væk! - Hun fortalte mig direkte at hun havde håbet på at jeg havde fået en spontan abort, når nu jeg ikke selv ville få den foretaget! Dumme kælling! 

Så nu sidder jeg her og er sønderknust, for jeg vil jo forhelvede rigtig gerne det her barn! Jeg glæder mig så meget til at det bliver sommer, og jeg kan holde min lille datter i mine arme, og til at jeg skal være mor! - Også selvom det ikke bliver en dans på roser! 

Ja, jeg ved egentlig ikke hvad jeg ville med det her indlæg. Mest af alt nok bare lufte lidt ud, så jeg ikke skulle sidde med det helt alene.

Kram til dig! 

Selvom du er ung. For det er du jo. Så kan du sagtens blive en fantastisk mor for dit barn. Jeg synes din mormor er meget respektløs og med meget lidt empati/forståelse.

Det kan godt være hun i sin verden vil dig det bedste. Men det er en meget uhensigtsmæssig måde at vise det på

Jeg kan godt forstå du er ked af det!!

Jeg synes godt nok det var den mest respektløse besked at få, jeg var godt nok også blevet ked af det.

Jeg blev selv mor som 18 årig og det er det BEDSTE valg jeg nogensinde har foretaget mig. Alle synes at det var dit og dat på den negative måde og DET kunne jeg ikke klare osv.

Men i dag der har jeg den skønneste søn på 14, som jeg ikke vil bytte for noget i verden Jeg har senere fået en pige og dreng mere og venter nu mit 4. Jeg har 3 uddannelser og fast arbejde.

I starten var det vigtgt for mig at bevise at trods jeg blev ung mor, så kunne jeg godt, ligegyldigt hvad andre sagde. Man kan godt! Og ja, det er pisse hårdt arbejde og ja du mister noget af din ungdom MEN det kan godt være jeg ikke har oplevet det som andre unge, men jeg har tilgengæld fået SÅ meget mere via mine børn. Jeg er nu 31 og har den grad levet min ungdom igennem.

Så luk ørene for det vrøvl hun kommer med og glæd dig lige så meget du lyster

TanyaGR skriver:

På min mormor! Hun og min morfar har hele tiden haft meget svært ved at acceptere at jeg gerne ville have det her barn, fordi jeg kun er 19 år, og efter al sandsynlighed kommer til at stå alene med barnet i hverdagen.  

Hun har før sagt nogle ting der ikke var helt så rare at få smidt i hovedet. - Så som hvor forfærdeligt hun synes det er at jeg smider hele min ungdom væk på barn der ikke var planlagt, og hvor slemt det er at jeg så ikke får min uddannelse, og slet ingen penge har.  
Hun lader ikke til at kunne (eller ville) se at jeg ALTID har vist at jeg skulle have børn, og at jeg også skulle være ung mor. Jeg indrømmer gerne at jeg havde regnet med at vente lige et år eller tre, men når nu barnet er her kunne jeg aldrig finde på at "smide det ud". Og det med uddannelsen, den får jeg altså, selvom jeg ikke bliver færdig i år, som jeg ellers ville være blevet. 

Men nu er hun godt nok gået over stregen! Jeg har lige haft ringet til hende, fordi jeg var til md i tirsdags, og fik at vide at det er en lille pige jeg venter. - Og det ville jeg naturligvis dele med hende. Men da jeg har fortalt hende at alt var i den skønneste orden, og det så ud til at det første oldebarn blev en pige, så rammer hendes svar mig i hovedet som en knytnæve! For jae, det var da meget fint, men hun havde jo altså håbet at det lille blob havde skyndt sig lidt at komme, så det var helt væk! - Hun fortalte mig direkte at hun havde håbet på at jeg havde fået en spontan abort, når nu jeg ikke selv ville få den foretaget! Dumme kælling! 

Så nu sidder jeg her og er sønderknust, for jeg vil jo forhelvede rigtig gerne det her barn! Jeg glæder mig så meget til at det bliver sommer, og jeg kan holde min lille datter i mine arme, og til at jeg skal være mor! - Også selvom det ikke bliver en dans på roser! 

Ja, jeg ved egentlig ikke hvad jeg ville med det her indlæg. Mest af alt nok bare lufte lidt ud, så jeg ikke skulle sidde med det helt alene.

kram til dig, det må ikke have været rart med sådan en sårende kommentar. Håber hun vender når hun engang kan se din store mave og når det lille vidunder kommer til verdenen  

Hun er nok bare bekymret for dig og din fremtid, men det kan hun jo vise på mange andre måder

Hvor er det rart at læse jeres svar!

For jeg ved jo godt at man sagtens kan blive en fantastisk mor, selvom man er meget ung. Jeg blev bare så chokeret og ked af det, over at få den smidt i hovedet, og så af min mormor, som jeg jo egentlig er rigtig glad for.

Men puha, det var godt lige at få luftet ud, og få lidt feedback. - Så tak for det!

jeg blev også mor i en ung alder - han er født 5 mdr. efter jeg blev 19 - og da jeg i sin tid fortalte min mormor at jeg var gravid svarede hun med "hvordan vil du tage vare på et lille barn når du ikke kan tage vare på dig selv?" for på det tidspunkt boede vi to voksne og en kat i en lille etværelses på 29 m2... Jeg blev selvfølgelig ked af at min mormor ikke kunne glæde sig over min graviditet for hun glædede sig jo over min kusine der fødte kort før mig...

Da jeg først havde født blev hun dog rigtig glad for min søn og kom ofte forbi for at "låne" ham...

Sådan nogle useriøse og respektløst mennesker ville jeg ikke havde brug for i mit liv!! 

Faktisk droppede jeg selv ALT kontakt til min Mormor og Morfar da jeg var højgravid med mit første barn! 

Og jeg fortryder bestemt ikke mit valg! 

Begge mine børn har set dem, men de ved ikke at de er deres Oldeforældre.. 

(Får de nok afvide senere i livet). 

Men det er virkelig respektløst at komme med sådan en kommentar! 

De burde hellere holde deres beeeeep og passe deres eget liv. 

Forstår godt du er skuffet over dem. 

TanyaGR skriver:

På min mormor! Hun og min morfar har hele tiden haft meget svært ved at acceptere at jeg gerne ville have det her barn, fordi jeg kun er 19 år, og efter al sandsynlighed kommer til at stå alene med barnet i hverdagen.  

Hun har før sagt nogle ting der ikke var helt så rare at få smidt i hovedet. - Så som hvor forfærdeligt hun synes det er at jeg smider hele min ungdom væk på barn der ikke var planlagt, og hvor slemt det er at jeg så ikke får min uddannelse, og slet ingen penge har.  
Hun lader ikke til at kunne (eller ville) se at jeg ALTID har vist at jeg skulle have børn, og at jeg også skulle være ung mor. Jeg indrømmer gerne at jeg havde regnet med at vente lige et år eller tre, men når nu barnet er her kunne jeg aldrig finde på at "smide det ud". Og det med uddannelsen, den får jeg altså, selvom jeg ikke bliver færdig i år, som jeg ellers ville være blevet. 

Men nu er hun godt nok gået over stregen! Jeg har lige haft ringet til hende, fordi jeg var til md i tirsdags, og fik at vide at det er en lille pige jeg venter. - Og det ville jeg naturligvis dele med hende. Men da jeg har fortalt hende at alt var i den skønneste orden, og det så ud til at det første oldebarn blev en pige, så rammer hendes svar mig i hovedet som en knytnæve! For jae, det var da meget fint, men hun havde jo altså håbet at det lille blob havde skyndt sig lidt at komme, så det var helt væk! - Hun fortalte mig direkte at hun havde håbet på at jeg havde fået en spontan abort, når nu jeg ikke selv ville få den foretaget! Dumme kælling! 

Så nu sidder jeg her og er sønderknust, for jeg vil jo forhelvede rigtig gerne det her barn! Jeg glæder mig så meget til at det bliver sommer, og jeg kan holde min lille datter i mine arme, og til at jeg skal være mor! - Også selvom det ikke bliver en dans på roser! 

Ja, jeg ved egentlig ikke hvad jeg ville med det her indlæg. Mest af alt nok bare lufte lidt ud, så jeg ikke skulle sidde med det helt alene.

Bliver helt rasende på dine vegne, er helt i chok
Hvad er det for en udmelding at komme med?

Hun må vel godt have sin mening om at det er for tidligt for dig at få et barn så tidligt. Men det er hendes mening - husk det, det er ikke nødvendigvis det bedste for dig.

Men ligefrem at sige hun ønskede for sit eget barnebarn at opleve at miste et barn. Føj - hun bør have dårlig smag i munden!

Jeg fødte selv min datter som 18 årig og kommer til at føde vores andet barn som 20 årig. Begge børn er planlagte.

STORT TILLYKKE MED DEN VELLYKKEDE MD og selvfølgelig med graviditeten.

Jeg ville ikke gå forbi uden at ytre min mening og lige give dig et kram

FY FOR SATAN !! Nøj hvor skulle hun skamme sig! Havde det været mig, så havde jeg sgu cuttet forbindelse og undgået al kontakt også når lillepigen er kommet til verdenen. Det fortjener hun slet ikke at være en del af ! 

Kæmpe kram herfra. Hilsen en som blev mor som 19 årig.. 

Hvor er det egoistisk og direkte ondt gjort af din mormor 

Hvis jeg var i dine sko, ville jeg ikke kontakte hende mere overhovedet. Ville ganske enkelt ikke gide bruge tid og energi på en der tydeligvis INGEN empati og situationsfornemmelse har. Så må hun sgu selv komme og vise interesse hvis den skulle opstå en dag. 

 Tillykke med din lille pige i mavsen