At komme videre.. (utroskab)

Anonym skriver:

Ja, det gør han, så vidt jeg ved!

stakkels dig. Det er en slem situation.
Jeg ville nok pakke barn og tasker og flytte. Men er det ikke en mulighed du har lyst til, så stil krav til at han skal ville jer og ikke hende den anden.

Men det er jo helt hen i vejret at han fortsætter med at se hende, det forstår jeg slet ikke.

aarhusmor skriver:

stakkels dig. Det er en slem situation.
Jeg ville nok pakke barn og tasker og flytte. Men er det ikke en mulighed du har lyst til, så stil krav til at han skal ville jer og ikke hende den anden.

Men det er jo helt hen i vejret at han fortsætter med at se hende, det forstår jeg slet ikke.

Tror du misforstår

han er smidt ud, alle hans ting er væk herhjemme og der bor nu kun mig og mit barn.. Jeg er på ingen måde interesseret i at være kærester med ham igen, bare hvor JEG kommer videre og får det godt igen..

Du vil komme videre, du vil få det bedre, men du vil også have det skidt i en periode, jeg har prøvet det som var en tand værre, fik en abort fordi at jeg havde det dårligt og manden min sagde at han ville ikke have flere børn, fint så fik jeg den, 7 mdr efter har han gjort nabokonen gravid. Gik derefter fra mig, flyttede ind til hende, og fik så deres fælles barn der kort tid efter. Det gjorde så ondt, men jeg kom over det, fordi når en mand gør det imens de har en kæreste/kone, så er de bare ikke værd at samle på.

Anonym skriver:

Tror du misforstår

han er smidt ud, alle hans ting er væk herhjemme og der bor nu kun mig og mit barn.. Jeg er på ingen måde interesseret i at være kærester med ham igen, bare hvor JEG kommer videre og får det godt igen..

Ja det havde jeg misforstået. Beklager.

Tak for jeres søde svar.. det er bare så svært at se en ende på det hele - netop som jeg føler at jeg er ok, falder jeg ned igen.. Bliver ved med at tænke "hvordan kunne han gøre det mod mig?", "hvad har hun som jeg ikke har?".. Fra den ene dag til den anden blev han kold og forlangte at jeg udelukkende tænkte på vores børn.. Og ja, de er min første prioritet og det eneste jeg vil tænke på.. Men hvor blev jeg af? Jeg er ikke kun mor, jeg er også et menneske med følelser og et hjerte der er knust! Og den mand jeg kendte forsvandt bare fra mig.. Ja, vi har haft det svært i vores forhold (med op- og nedture som andre), men jeg forstår bare ikke at han valgte denne vej og det kører mig ned! Jeg er vant til at være stærk og kunne klare det meste og nu ser jeg bare mig selv falde stille og roligt fra hinanden.. Jeg kan græde hvert et øjeblik og holder kun sammen på mig selv når jeg ved at jeg skal - altså når jeg er med mit barn..

Derudover er der tankerne om det at være enlig mor.. Ikke bare til én, men til to! Jeg er bange og ødelagt! Er bange for om jeg kunne få en fødselsdepression fordi jeg tror at jeg er i risikogruppen som jeg har det lige nu

SjeBets skriver:

Du vil komme videre, du vil få det bedre, men du vil også have det skidt i en periode, jeg har prøvet det som var en tand værre, fik en abort fordi at jeg havde det dårligt og manden min sagde at han ville ikke have flere børn, fint så fik jeg den, 7 mdr efter har han gjort nabokonen gravid. Gik derefter fra mig, flyttede ind til hende, og fik så deres fælles barn der kort tid efter. Det gjorde så ondt, men jeg kom over det, fordi når en mand gør det imens de har en kæreste/kone, så er de bare ikke værd at samle på.

Fuck (undskyld mit sprog), sikke en historie! :O Og sikke en "mand"! Hvordan kom du videre? Hvordan fik du det bedre? Og hvordan blev du hel igen?

Anonym skriver:

Fuck (undskyld mit sprog), sikke en historie! :O Og sikke en "mand"! Hvordan kom du videre? Hvordan fik du det bedre? Og hvordan blev du hel igen?

puha jeg var nede i et stykke tid, men så søgte min eks om vores søn, og han udstillede mig som en meget dårlig mor, der var det så jeg indså at den mand var så ringe at han ikke var værd at være ked af det over han trak mig i retten og det hele... skiderik, så jeg fandt mig en "ven" som også var ved at komme sig over et brud, dog ikke så slemt, men vi hjælp hinanden meget, og jeg brugte meget tid sammen med mine venner når jeg ikke havde ungerne.

et år efter bruddet mødte jeg min "nye" mand, de første stykke tid var jeg ikke god ved ham fordi jeg skulle ikke binde mig for hårdt itl nogen igen, og hvis han vrikkede med øret forkert så droppede jeg ham på stedet, jeg fandt mig ikke i noget.

Efter 2,5 år flyttede vi da sammen og nu her har vi lige fået en datter og har været sammen i 5 år.

Men jeg synes jeg er kommet stærkere ud på den anden side, og har fået enorm meget selvindsigt, generelt hviler jeg meget mere i mig selv efter det brud, jeg brugte også meget tid på at endevende mig selv. Fordi jeg gik længe med den der følelse som du også helt sikkert har ... hvad har jeg ikke som hun har.--- og det skal man bare ikke. Fordi man er sq god nok som man er... men nogle gange holder kærligheden bare ikke, men man vælger så selv hvordan man går ud af et forhold nogle er nogle røvhuller og andre bedre og ærlige omkring det