"Aflastning" (langt)

Allerførst vil jeg slå fast at jeg elsker mit barn overalt på jorden og ikke vil undvære hende for noget.

Jeg er fuldtids alenemor og har altid været det og min datters far er ikke på banen, har aldrig været det og kommer det heller ikke. Så jeg har hende altså altid.
Ved godt at det lyder meget egoistisk men jeg trænger sådan til noget alenetid, hvor jeg ikke skal tænke på andre end mig selv. Ikke skal tænke på at sørge for hende, alt det praktiske, finde mad frem på givne tidspunkter, aktivere hende, kunne vende om på nat og dag, sove længe og bare gøre lige hvad jeg har lyst til. Jeg drømmer om en weekend hver måned/ hveranden måned, så mine batterier bliver ladet op, at jeg får mulighed for at savne hende.
Jeg har haft barnepige til hende men det har altid været i forbindelse med fester, festival og lignende og det er max 10 gange på de 4,5 år jeg har været hendes mor, så jeg har jo ikke været frisk og vel udhvilet når jeg har hentet hende hjem igen.
Mit spørgsmål går så på, hvad gør i? Altså jer der har samme behov som mig. Har en dejlig familie men de har jo deres eget at se til og de vil heller ikke kunne forstå mig. Bedsteforældrerne nærmer sig de 70,.så de kan ikke komme på tale desværre.
Jeg har grædt meget i dag over min erkendelse og er så ked af jeg har det sådan.

Anonym skriver:

Allerførst vil jeg slå fast at jeg elsker mit barn overalt på jorden og ikke vil undvære hende for noget.

Jeg er fuldtids alenemor og har altid været det og min datters far er ikke på banen, har aldrig været det og kommer det heller ikke. Så jeg har hende altså altid.
Ved godt at det lyder meget egoistisk men jeg trænger sådan til noget alenetid, hvor jeg ikke skal tænke på andre end mig selv. Ikke skal tænke på at sørge for hende, alt det praktiske, finde mad frem på givne tidspunkter, aktivere hende, kunne vende om på nat og dag, sove længe og bare gøre lige hvad jeg har lyst til. Jeg drømmer om en weekend hver måned/ hveranden måned, så mine batterier bliver ladet op, at jeg får mulighed for at savne hende.
Jeg har haft barnepige til hende men det har altid været i forbindelse med fester, festival og lignende og det er max 10 gange på de 4,5 år jeg har været hendes mor, så jeg har jo ikke været frisk og vel udhvilet når jeg har hentet hende hjem igen.
Mit spørgsmål går så på, hvad gør i? Altså jer der har samme behov som mig. Har en dejlig familie men de har jo deres eget at se til og de vil heller ikke kunne forstå mig. Bedsteforældrerne nærmer sig de 70,.så de kan ikke komme på tale desværre.
Jeg har grædt meget i dag over min erkendelse og er så ked af jeg har det sådan.

Jeg synes ikke du er egoistisk. Du tænker jo også på din datter. Din datter vil helt sikkert nyde at få en mor der har nye kræfter og ikke en mor der er ved at gå ned, fordi det er hårdt. o

Og der intet galt i at føle hvad du føler...
Hvad med reservebedsteforældre? Nogen der ikke selv har børn/børnebørn og sikkert vil elske at have en lille pige på weekend en gang imellem?

Anonym skriver:

Allerførst vil jeg slå fast at jeg elsker mit barn overalt på jorden og ikke vil undvære hende for noget.

Jeg er fuldtids alenemor og har altid været det og min datters far er ikke på banen, har aldrig været det og kommer det heller ikke. Så jeg har hende altså altid.
Ved godt at det lyder meget egoistisk men jeg trænger sådan til noget alenetid, hvor jeg ikke skal tænke på andre end mig selv. Ikke skal tænke på at sørge for hende, alt det praktiske, finde mad frem på givne tidspunkter, aktivere hende, kunne vende om på nat og dag, sove længe og bare gøre lige hvad jeg har lyst til. Jeg drømmer om en weekend hver måned/ hveranden måned, så mine batterier bliver ladet op, at jeg får mulighed for at savne hende.
Jeg har haft barnepige til hende men det har altid været i forbindelse med fester, festival og lignende og det er max 10 gange på de 4,5 år jeg har været hendes mor, så jeg har jo ikke været frisk og vel udhvilet når jeg har hentet hende hjem igen.
Mit spørgsmål går så på, hvad gør i? Altså jer der har samme behov som mig. Har en dejlig familie men de har jo deres eget at se til og de vil heller ikke kunne forstå mig. Bedsteforældrerne nærmer sig de 70,.så de kan ikke komme på tale desværre.
Jeg har grædt meget i dag over min erkendelse og er så ked af jeg har det sådan.

lige efter mit brud med min søns far røg jeg ret langt ned psykisk og kunne derfor ikke klare at have min søn i mere en et døgn, så min eks stod altså med ham 6 dage i træk hver uge... han fik så en aftale på plads med kommunen om at en veninde havde vores søn hveranden weekend som aflastning og det har hjulpet rigtig meget på min eks' stress...

Jeg har en tidligere veninde der også var alenemor på fuldtid og hun fik også noget aflastning... Kan ikke huske hvor meget det var, men hun gik til kommunen og bad om det...

Anonym skriver:

Allerførst vil jeg slå fast at jeg elsker mit barn overalt på jorden og ikke vil undvære hende for noget.

Jeg er fuldtids alenemor og har altid været det og min datters far er ikke på banen, har aldrig været det og kommer det heller ikke. Så jeg har hende altså altid.
Ved godt at det lyder meget egoistisk men jeg trænger sådan til noget alenetid, hvor jeg ikke skal tænke på andre end mig selv. Ikke skal tænke på at sørge for hende, alt det praktiske, finde mad frem på givne tidspunkter, aktivere hende, kunne vende om på nat og dag, sove længe og bare gøre lige hvad jeg har lyst til. Jeg drømmer om en weekend hver måned/ hveranden måned, så mine batterier bliver ladet op, at jeg får mulighed for at savne hende.
Jeg har haft barnepige til hende men det har altid været i forbindelse med fester, festival og lignende og det er max 10 gange på de 4,5 år jeg har været hendes mor, så jeg har jo ikke været frisk og vel udhvilet når jeg har hentet hende hjem igen.
Mit spørgsmål går så på, hvad gør i? Altså jer der har samme behov som mig. Har en dejlig familie men de har jo deres eget at se til og de vil heller ikke kunne forstå mig. Bedsteforældrerne nærmer sig de 70,.så de kan ikke komme på tale desværre.
Jeg har grædt meget i dag over min erkendelse og er så ked af jeg har det sådan.

Hvor jeg kender til det du skriver. Jeg er alenemor til en dreng på 16 mdr og en pige på 4 år. Jeg har dem også altid, det kan være hårdt til tider. Du er meget velkommen til at skrive privat hvis du har lyst. 

Ved ikke om alle kommuner har det, men denne ordning er vidst helt gratis

http://subsite.kk.dk/sitecore/content/subsites/institutionsportalen/subsitefrontpage/andrepasningstilbud/reservebedste.aspxsitecore/content/subsites/institutionsportalen/subsitefrontpage/andrepasningstilbud/reservebedste.aspx

Allerførst vil jeg slå fast at jeg elsker mit barn overalt på jorden og ikke vil undvære hende for noget.

Jeg er fuldtids alenemor og har altid været det og min datters far er ikke på banen, har aldrig været det og kommer det heller ikke. Så jeg har hende altså altid.
Ved godt at det lyder meget egoistisk men jeg trænger sådan til noget alenetid, hvor jeg ikke skal tænke på andre end mig selv. Ikke skal tænke på at sørge for hende, alt det praktiske, finde mad frem på givne tidspunkter, aktivere hende, kunne vende om på nat og dag, sove længe og bare gøre lige hvad jeg har lyst til. Jeg drømmer om en weekend hver måned/ hveranden måned, så mine batterier bliver ladet op, at jeg får mulighed for at savne hende.
Jeg har haft barnepige til hende men det har altid været i forbindelse med fester, festival og lignende og det er max 10 gange på de 4,5 år jeg har været hendes mor, så jeg har jo ikke været frisk og vel udhvilet når jeg har hentet hende hjem igen.
Mit spørgsmål går så på, hvad gør i? Altså jer der har samme behov som mig. Har en dejlig familie men de har jo deres eget at se til og de vil heller ikke kunne forstå mig. Bedsteforældrerne nærmer sig de 70,.så de kan ikke komme på tale desværre.
Jeg har grædt meget i dag over min erkendelse og er så ked af jeg har det sådan.

Det er da overhovedet ikke egoistisk - det er fuldt forståeligt! Det skal du slet, slet ikke have det dårligt over. Jeg ville have det på fuldstændig samme måde hvis jeg var alene med min søn.

Jeg har ikke noget konkret, praktisk råd til hvad du kan gøre (men jeg tænker at man måske kan få en aflastningsordning via kommunen? Ved dog ikke hvilke kriterier der skal opfyldes), men vil bare sige at du virkelig ikke skal have dårlig samvittighed over den helt naturlige erkendelse du er nået frem til.

Og din datter er stor nok til at få gode og spændende oplevelser med andre mennesker end sin mor.

Anonym skriver:

Allerførst vil jeg slå fast at jeg elsker mit barn overalt på jorden og ikke vil undvære hende for noget.

Jeg er fuldtids alenemor og har altid været det og min datters far er ikke på banen, har aldrig været det og kommer det heller ikke. Så jeg har hende altså altid.
Ved godt at det lyder meget egoistisk men jeg trænger sådan til noget alenetid, hvor jeg ikke skal tænke på andre end mig selv. Ikke skal tænke på at sørge for hende, alt det praktiske, finde mad frem på givne tidspunkter, aktivere hende, kunne vende om på nat og dag, sove længe og bare gøre lige hvad jeg har lyst til. Jeg drømmer om en weekend hver måned/ hveranden måned, så mine batterier bliver ladet op, at jeg får mulighed for at savne hende.
Jeg har haft barnepige til hende men det har altid været i forbindelse med fester, festival og lignende og det er max 10 gange på de 4,5 år jeg har været hendes mor, så jeg har jo ikke været frisk og vel udhvilet når jeg har hentet hende hjem igen.
Mit spørgsmål går så på, hvad gør i? Altså jer der har samme behov som mig. Har en dejlig familie men de har jo deres eget at se til og de vil heller ikke kunne forstå mig. Bedsteforældrerne nærmer sig de 70,.så de kan ikke komme på tale desværre.
Jeg har grædt meget i dag over min erkendelse og er så ked af jeg har det sådan.

Har du ikke noget andet familie som måske kan tage den bette engang imellem? 

Kan godt forstå du har brug for en pause og et pusterum engang imellem, jeg er bare primært modstander af aflastnings familier :/ Det er hårdt at have børn uanset om man er alene eller er to for man er alligevel på det meste af tiden, eller man skal i hvert fald være til rådighed.

Men tænker hvor meget er du om din datter hele tiden? Altså har du slet ingen tid til dig selv og skal bruge alle vågne timer på at "underholde" hende, eller kan hun godt lege selv så du kan ligge dig eller lave noget du gerne vil en halv times tid +/- engang imellem.? Eller kan hun selv gå ind og se noget morgen tv så du kan sove lidt længere om morgenen i weekenden?

 

 

Synes ikke det har noget med egoisme at gøre men at du også har brug for at være dig og ikke kun mor. Ville nærmere synes det var underligt hvis du slet ikke havde brug for voksetid

Er der ikke nogle Bedster eller måske du kan få et sæt reserve Bedster som en gang om måneden eller hver anden måned kunne give en fri weekend

Ved ikke hvor "nemt" det er at få en aflastningsfamilie via kommunen, uden at vide det er jeg ret sikker på der er en proces der skal følges og man skal igennem en lille undersøgelse af familien, grunden er den kedelige at det ikke er gratis for kommunen at tilbyde aflastning og der derfor skal vurderes behov og om aflastning er den rigtige løsning.

hvis du overhovedet har mulighed for det ville jeg forsøge at finde et privat alternativ, kan være en ven/veninde der gerne tager fast en dag om måneden, det kan være en familie fra børnehaven, du kan søge efter reserve bedster eller nogen der har overskud. Jeg kunne da selv finde på at tilbyde hvis jeg så en der søgte. Du kan jo tilbyde noget symbolsk tilgengæld... jeg ville selv blande kommunen uden om hvis jeg overhovedet kunne.

og forresten intet forkert i at behov for voksen tid, min mand var alene med sin søn og havde aldrig en fri dag, en dag hvor han kunne sidde og kigge ind i væggen - det kunne jeg så give ham, men vi kunne aldrig planlægge noget sammen før han blev så stor så han kunne sove hos venner. 

Anonym skriver:

Allerførst vil jeg slå fast at jeg elsker mit barn overalt på jorden og ikke vil undvære hende for noget.

Jeg er fuldtids alenemor og har altid været det og min datters far er ikke på banen, har aldrig været det og kommer det heller ikke. Så jeg har hende altså altid.
Ved godt at det lyder meget egoistisk men jeg trænger sådan til noget alenetid, hvor jeg ikke skal tænke på andre end mig selv. Ikke skal tænke på at sørge for hende, alt det praktiske, finde mad frem på givne tidspunkter, aktivere hende, kunne vende om på nat og dag, sove længe og bare gøre lige hvad jeg har lyst til. Jeg drømmer om en weekend hver måned/ hveranden måned, så mine batterier bliver ladet op, at jeg får mulighed for at savne hende.
Jeg har haft barnepige til hende men det har altid været i forbindelse med fester, festival og lignende og det er max 10 gange på de 4,5 år jeg har været hendes mor, så jeg har jo ikke været frisk og vel udhvilet når jeg har hentet hende hjem igen.
Mit spørgsmål går så på, hvad gør i? Altså jer der har samme behov som mig. Har en dejlig familie men de har jo deres eget at se til og de vil heller ikke kunne forstå mig. Bedsteforældrerne nærmer sig de 70,.så de kan ikke komme på tale desværre.
Jeg har grædt meget i dag over min erkendelse og er så ked af jeg har det sådan.

http://www.home-start.dk/viewpage.php?page_id=7&link_id=1

Kunne dette være en hjælp for dig.
Det må være rigtig hårdt at være på konstant og alle har brug for et lille hvil og alene-tid, det er der intet forkert i at ønske sig.