Hvad kan man gøre?

modesty skriver:

Du har selv valgt at få et barn med ham - og med ham følger hans familie.

Nej, jeg synes ikke at du skal ekskludere hende. Jeg synes at du skal være overskudsagtig og give hende en chance. Og hvis hun så stadig opfører sig urimeligt, så kan det være at du, på et senere tidspunkt, må handle.

Det lyder som om der ligger nogle sårede følelser gemt fra skoletiden... Noget mobning måske, begået af folk i din omgangskreds? Det kan godt være svært at give slip på den slags følelser. I stedet for bare at afvise hendes kommentarer om de snobbede veninder, hvad så med at prøve at se hendes side af sagen? Er der noget om snakken?

Men hvor går grænsen så for hvor meget man skal acceptere?
Nu har jeg prøvet at være sød overfor hende i 3 år, hvor jeg har deltaget i hendes fødselsdage, givet hende gaver, støttet hende i svære situationer, og det eneste man har fået igen har været negative kommentarer… 
Da jeg inviterede hende til en større fødselsdag jeg holdte i sommers, meldte hun afbud flere måneder før.. På trods af at hun ikke skulle noget - hvilket ikke gør mig noget..
Men vil da være ked af at inkludere en kvinde i min datters liv, som stiller sig afvisende for det man gør. 
vil jo heller ikke risikere, at hun får min datter til at føle sig mindre værd på længere sigt. 

Og vil ikke umiddelbart mene at der har været tale om mobning. Men hvis jeg skulle komme med et bud, så vil det være at nogle af mine veninder var de pæne 'populære' piger, som drengene viste stor interesse for. Så skulle det være noget jalousi over det - men mobning vil jeg ikke mene at der har været. Ihvertfald ikke fra mine veninder (og nej, jeg holder ikke hånden over dem. Men de var ikke typerne, der mobbede). 

Jeg synes du tager sorgerne på forskud. I stedet for at udelukke hende fra alt kan du og din ekskæreste (evt. kun ekskæresten) tage en snak med hende og forklare hende stille og roligt at du føler hun ikke lide dig. At du føler at hun er negativ indstillet overfor dig og det gør dig ked af det, da du godt vil have et forhold til hende og I ønsker jeres barn ikke skal blive påvirket af de her konflikter.
Prøv at løse det som voksne mennesker. Fortæl hende når der er noget I ikke synes er i orden i stedet for at tale grimt om hende når hun ikke er tilstede.
Hjælper snakken ikke, må I fortælle hende at hun tale pænt til Jer, hvis hun vil have muligheden for at have et forhold til jeres barn.
Men hvor gamle er I hvis jeg må spørge? Jeg får en ide om at I alle tre ikke er lidt unge

Anonym skriver:

Men hvor går grænsen så for hvor meget man skal acceptere?
Nu har jeg prøvet at være sød overfor hende i 3 år, hvor jeg har deltaget i hendes fødselsdage, givet hende gaver, støttet hende i svære situationer, og det eneste man har fået igen har været negative kommentarer… 
Da jeg inviterede hende til en større fødselsdag jeg holdte i sommers, meldte hun afbud flere måneder før.. På trods af at hun ikke skulle noget - hvilket ikke gør mig noget..
Men vil da være ked af at inkludere en kvinde i min datters liv, som stiller sig afvisende for det man gør. 
vil jo heller ikke risikere, at hun får min datter til at føle sig mindre værd på længere sigt. 

Og vil ikke umiddelbart mene at der har været tale om mobning. Men hvis jeg skulle komme med et bud, så vil det være at nogle af mine veninder var de pæne 'populære' piger, som drengene viste stor interesse for. Så skulle det være noget jalousi over det - men mobning vil jeg ikke mene at der har været. Ihvertfald ikke fra mine veninder (og nej, jeg holder ikke hånden over dem. Men de var ikke typerne, der mobbede). 

Jeg synes at grænsen går når du har givet hende en chance efter der er kommet et barn til verden. Og hvis du efter noget tid (f.eks et år-agtigt) kan se at hun projicerer de negative følelser over på barnet, jamen så kan du tage en beslutning. Hvem ved - måske det ændrer hendes holdning at se den lille ny og knytte nogle følelser til ham/hende?

mor:) skriver:

Jeg synes du tager sorgerne på forskud. I stedet for at udelukke hende fra alt kan du og din ekskæreste (evt. kun ekskæresten) tage en snak med hende og forklare hende stille og roligt at du føler hun ikke lide dig. At du føler at hun er negativ indstillet overfor dig og det gør dig ked af det, da du godt vil have et forhold til hende og I ønsker jeres barn ikke skal blive påvirket af de her konflikter.
Prøv at løse det som voksne mennesker. Fortæl hende når der er noget I ikke synes er i orden i stedet for at tale grimt om hende når hun ikke er tilstede.
Hjælper snakken ikke, må I fortælle hende at hun tale pænt til Jer, hvis hun vil have muligheden for at have et forhold til jeres barn.
Men hvor gamle er I hvis jeg må spørge? Jeg får en ide om at I alle tre ikke er lidt unge

Ja vi er alle tre ret unge: hende og jeg er 21 og min eks er 25. 
Men nu er det altså heller ikke sådan at jeg taler decideret grimt om hende når hun ikke er der. Jeg siger højst at jeg ikke bryder mig om hende - da jeg ikke mener at man kan være bekendt at tilsvine hinandens familier. 
Hvad han så siger, synes jeg ikke at jeg skal stå til ansvar for. 
Men ja, det kan godt være at jeg tager sorgerne på forskud. Men det er bare ikke rart, når man fx. laver en facebook status om at man er syg, og hun så kommentere "så kan du jo bare holde dig væk fra syge mennesker" med hentydning til min eks som var blevet syg samme dag som mig. Og hvis  jeg nu blev hjemme ved mig selv, så var jeg nok ikke blevet syg - men var oppe ved min eks fordi vi skulle til MD scanning. Så det er lidt svært for mig ikke at tage sorgerne på forskud når man modtager ubehagelige kommentarer fra en som man selv undgår at tage kontakt til. 

Og han har tidligere, da vi var kærester, snakket med hende om tingene (altså at den måde hun sagde tingene på ikke var i orden), men det er ikke trængt ind. 
Og personligt har jeg ikke lyst til at snakke med hende, for efter næsten 3 år med negative bemærkninger om mine veninder og en negativ tone overfor mig, så mister man sgu lysten… 

Jeg ville forsøge at undgå hende og i øvrigt blokere hende fra mine opslag på facebook (faktisk ville jeg nok bare smide hende af).

Hvis hun er så smålig at gøre forskel på dit barn og sin søsters børn når den tid kommer, ja så kan du nok ikk gøre så meget, udover at minimere tiden med hende. Ellers skal x'en tage teten på problemet.

Men jeg ville lade det være x'ens beslutning om hun skal med til barnedåb eller ej - for det er trods alt hans familie og ikke din længere.


... hun lyder som en kæmpe nar i mine øre.

Må indrømme jeg lige nu er glad for jeg har så lille en familie plus ikke hører til generationen hvor facebook bliver brugt til at være efter hinanden 

Nej spøg til side, men tænker du midt i hormonhelvede giver en perifær person alt for meget plads. Er det ikke helt ligegyldigt om hun kan lide dig eller ej? Hun er din eks kærestes og dit barns fars søster og med den titel vil hun hvis din ex kæreste ønsker det være en del af din datters liv - med mindre I finder sammen igen vil der jo komme et tidspunkt hvor far skal have jeres datter alene, tage hende til sin families festligheder, jul, fødselsdage osv og er hun en del af det vil hun være en del af din datters liv - men jo alene som perifær med mindre hun selv gør en indsats.

skal hun med til dåben, synes egentlig slet ikke det er din beslutning, med mindre det kun er dig der holder dåb - hvis du og ex kæreste holder den sammen, skal han vel bestemme hvem fra hans familie der skal med. 

Kan godt være det lyder lidt hårdt, og det er ikke sådan ment. Men tænker bare med mindre I finder sammen igen, så skal du se i øjnene der er en del af din datters liv du ikke har kontrol over, nemlig livet sammen med far. i kan samarbejde, I kan være enige osv. Men formodentlig vil der komme nye kærester, ny familiestart i fremtiden og det vil derfor blive sådan så din datter vil være sammen med hans familie også selvom de taler skidt om dig

Ja vi er alle tre ret unge: hende og jeg er 21 og min eks er 25. 
Men nu er det altså heller ikke sådan at jeg taler decideret grimt om hende når hun ikke er der. Jeg siger højst at jeg ikke bryder mig om hende - da jeg ikke mener at man kan være bekendt at tilsvine hinandens familier. 
Hvad han så siger, synes jeg ikke at jeg skal stå til ansvar for. 
Men ja, det kan godt være at jeg tager sorgerne på forskud. Men det er bare ikke rart, når man fx. laver en facebook status om at man er syg, og hun så kommentere "så kan du jo bare holde dig væk fra syge mennesker" med hentydning til min eks som var blevet syg samme dag som mig. Og hvis  jeg nu blev hjemme ved mig selv, så var jeg nok ikke blevet syg - men var oppe ved min eks fordi vi skulle til MD scanning. Så det er lidt svært for mig ikke at tage sorgerne på forskud når man modtager ubehagelige kommentarer fra en som man selv undgår at tage kontakt til. 

Og han har tidligere, da vi var kærester, snakket med hende om tingene (altså at den måde hun sagde tingene på ikke var i orden), men det er ikke trængt ind. 
Og personligt har jeg ikke lyst til at snakke med hende, for efter næsten 3 år med negative bemærkninger om mine veninder og en negativ tone overfor mig, så mister man sgu lysten… 

Du behøver jo ikke have hende på din facebook, du behøver ikke være venner med hende derfor burde hun heller ikke fylde så meget hos dig som hun ser ud til at gøre.
Min personlige mening er at du alligevel ikke vil kunne undgå hende f.eks. til din eks kærestes fars fødselsdag og sådan noget. Derfor kan du lige så godt invitere hende til de formelle arrangementer og så behøver hun ellers ikke blive inviteret hjem til dig.
hvis du holder den der så er jeres kontakt jo minimalt.
Men som en anden skriver så vil du ikke kunne styre din ekskærestes samvær og hvem han får på visit.

men synes hun skal have en fair chance for at etablere et forhold til sin niece/nevø.