Hvad kan man gøre?

Jeg har et stort problem, som jeg håber at I kan hjælpe mig med. 

Min kæreste og jeg gik fra hinanden for nogle måneder siden, men har stadig god kontakt. Bl.a. fordi vi venter os en lille pige til sommer, men også fordi vi stadig holder rigtigt meget af hinanden. 
Vi ses jævnligt - indenfor den sidste måneds tid har jeg været hjemme hos ham omkring 90% af tiden, og når vi er sammen så hygger vi os rigtigt meget med at lave mad sammen og se film osv. (alle de ting vi gjorde da vi boede sammen)..
Men mit problem er så hans halvlillesøster (hun er en ups'er fra en affære hans far havde, da hans forældre en kort periode var fra hinanden for mange år siden) og hun er på samme alder som mig selv. 
I al den tid min 'eks' og jeg var sammen, så kunne hun både finde på at svine mine gode veninder til, fordi hun fra folkeskoletiden huskede dem som snobbede - på trods af at hun aldrig havde snakket med hende, der er min bedste veninde af dem. Og somme tider kunne hun finde på at komme med mærkelige og til dels også nedladende kommentarer til mig, og sige ting for at forsøge at ødelægge mit forhold til hendes bror - på trods af at jeg aldrig har gjort hende noget. Og da hendes eks overfaldt hende tog jeg med resten af familien op i retten og støttede hende og gjorde alt hvad jeg kunne for at være der for hende - selvom jeg finder hende ekstremt uintelligent og uopdragen. 
Men nu hvor at jeg så ikke længere bor med hendes bror, så mener hun så åbenbart at hun konstant skal blande sig i de ting jeg skriver på facebook. 
Og det er aldrig positive ting hun skriver, men negative ting som er meget provokerende - viste en veninde nogle af tingene og hun gav mig ret. 

Her kommer så mit 'store' problem… Når min 'eks' og jeg får vores datter her til sommer, så kommer hende her jo til at være faster til min datter. Men for det første er jeg bange for, at hun vil behandle hende dårligere end deres storesøsters børn..
Og for det andet har jeg virkelig ikke lyst til at invitere hende til min datters barnedåb (når den tid engang kommer) eller på nogen måde involvere hende, da jeg ikke ønsker at glæden skal ødelægges af en, som aldrig siger noget pænt til en. 
Kan jeg godt tillade mig at sige til min eks, at jeg ikke vil have hende med til noget som helst? Altså han bryder sig heller ikke selv om hende (og når vi er alene siger han bestemt ikke positive ting om hende), men accepterer hende udelukkende fordi de har samme far. 

Ved godt, at det ikke er det 'pæneste' opslag at lave, men har simpelthen brug for vejledning.  

Jeg tænker lidt at hun siger de ting fordi at I er gået fra hinanden, og hun måske er "bange" for noget...
Har du snakket med hende om det?
Jeg synes godt at du kan sige det, det er jer der bestemmer, men synes du skal se tiden an det kan godt være at hun ændre sig... kan være at hun bli'r den bedste faster :-)

Mettefpigen skriver:

Jeg tænker lidt at hun siger de ting fordi at I er gået fra hinanden, og hun måske er "bange" for noget...
Har du snakket med hende om det?
Jeg synes godt at du kan sige det, det er jer der bestemmer, men synes du skal se tiden an det kan godt være at hun ændre sig... kan være at hun bli'r den bedste faster :-)

Altså hun sagde jo også en masse ting dengang vi stadig var kærester. Det er jo bare blevet ved og blevet værre.

Og ikke for at være ond eller noget, men tvivler virkelig på at hun bliver 'den bedste faster'. Hun er ikke den mest børnevenlige person - selvom hun er OK for hendes andre niecer. 

Mettefpigen skriver:

Jeg tænker lidt at hun siger de ting fordi at I er gået fra hinanden, og hun måske er "bange" for noget...
Har du snakket med hende om det?
Jeg synes godt at du kan sige det, det er jer der bestemmer, men synes du skal se tiden an det kan godt være at hun ændre sig... kan være at hun bli'r den bedste faster :-)

Men nej, jeg har ikke snakket med hende om det. For hver eneste gang at jeg har forsøgt at føre en samtale med hende, har hun vist mig hvor uintelligent hun er, ved at sige en masse ting som hun for det første ikke viste noget om, og så sige det på en måde så man endte op med en følelse af at have lyst til at flå hendes øjne ud. 

Anonym skriver:

Altså hun sagde jo også en masse ting dengang vi stadig var kærester. Det er jo bare blevet ved og blevet værre.

Og ikke for at være ond eller noget, men tvivler virkelig på at hun bliver 'den bedste faster'. Hun er ikke den mest børnevenlige person - selvom hun er OK for hendes andre niecer. 

Sorry, kan godt se at jeg læste forkert....
Jeg havde ikke inviteret hende med... lyder lidt som om at hun ser dig som en snob ligesom din veninde..

Mettefpigen skriver:

Sorry, kan godt se at jeg læste forkert....
Jeg havde ikke inviteret hende med... lyder lidt som om at hun ser dig som en snob ligesom din veninde..

Ja måske, et eller andet synes hun sikkert 

Men super duper. Godt at jeg ikke er den eneste der så mener det er OK ikke at invitere hende.. 

 

Min mening er, at det ville være god overskudsagtig stil at invitere hende med til den barnedåb. Dels for at vise storsind overfor en, der måske ikke har det ret godt indeni når hun har brug for at lave verbale udfald mod alt og alle. Dels fordi det virkelig kan udløse mangeårige stridigheder, når man begynder at fravælge søskende til sådan noget som en barnedåb.

Jeg synes du skal stille dig selv det spørgsmål, om du kan rumme hende på trods af hendes mangler (og du kan jo bare holde hende i en armslængdes afstand, ingen siger I skal være bff) og om din datters barnedåb mest handler om at fejre hende eller dine følelser til et familiemedlem?

 

 

lotchen skriver:

Min mening er, at det ville være god overskudsagtig stil at invitere hende med til den barnedåb. Dels for at vise storsind overfor en, der måske ikke har det ret godt indeni når hun har brug for at lave verbale udfald mod alt og alle. Dels fordi det virkelig kan udløse mangeårige stridigheder, når man begynder at fravælge søskende til sådan noget som en barnedåb.

Jeg synes du skal stille dig selv det spørgsmål, om du kan rumme hende på trods af hendes mangler (og du kan jo bare holde hende i en armslængdes afstand, ingen siger I skal være bff) og om din datters barnedåb mest handler om at fejre hende eller dine følelser til et familiemedlem?

 

 

hm. Det er selvfølgelig rigtigt nok…
Men ved bare ikke hvor rart det ville være, at have en med der ødelægger stemningen - men selvfølgelig er det også dumt at skabe en søskendestrid... 

Anonym skriver:

Jeg har et stort problem, som jeg håber at I kan hjælpe mig med. 

Min kæreste og jeg gik fra hinanden for nogle måneder siden, men har stadig god kontakt. Bl.a. fordi vi venter os en lille pige til sommer, men også fordi vi stadig holder rigtigt meget af hinanden. 
Vi ses jævnligt - indenfor den sidste måneds tid har jeg været hjemme hos ham omkring 90% af tiden, og når vi er sammen så hygger vi os rigtigt meget med at lave mad sammen og se film osv. (alle de ting vi gjorde da vi boede sammen)..
Men mit problem er så hans halvlillesøster (hun er en ups'er fra en affære hans far havde, da hans forældre en kort periode var fra hinanden for mange år siden) og hun er på samme alder som mig selv. 
I al den tid min 'eks' og jeg var sammen, så kunne hun både finde på at svine mine gode veninder til, fordi hun fra folkeskoletiden huskede dem som snobbede - på trods af at hun aldrig havde snakket med hende, der er min bedste veninde af dem. Og somme tider kunne hun finde på at komme med mærkelige og til dels også nedladende kommentarer til mig, og sige ting for at forsøge at ødelægge mit forhold til hendes bror - på trods af at jeg aldrig har gjort hende noget. Og da hendes eks overfaldt hende tog jeg med resten af familien op i retten og støttede hende og gjorde alt hvad jeg kunne for at være der for hende - selvom jeg finder hende ekstremt uintelligent og uopdragen. 
Men nu hvor at jeg så ikke længere bor med hendes bror, så mener hun så åbenbart at hun konstant skal blande sig i de ting jeg skriver på facebook. 
Og det er aldrig positive ting hun skriver, men negative ting som er meget provokerende - viste en veninde nogle af tingene og hun gav mig ret. 

Her kommer så mit 'store' problem… Når min 'eks' og jeg får vores datter her til sommer, så kommer hende her jo til at være faster til min datter. Men for det første er jeg bange for, at hun vil behandle hende dårligere end deres storesøsters børn..
Og for det andet har jeg virkelig ikke lyst til at invitere hende til min datters barnedåb (når den tid engang kommer) eller på nogen måde involvere hende, da jeg ikke ønsker at glæden skal ødelægges af en, som aldrig siger noget pænt til en. 
Kan jeg godt tillade mig at sige til min eks, at jeg ikke vil have hende med til noget som helst? Altså han bryder sig heller ikke selv om hende (og når vi er alene siger han bestemt ikke positive ting om hende), men accepterer hende udelukkende fordi de har samme far. 

Ved godt, at det ikke er det 'pæneste' opslag at lave, men har simpelthen brug for vejledning.  

Når en person konstant kommer med negativ kommentar til det man siger og på ingen måde behandler en godt så det lige meget om det er familie eller ej det skal ikke accepteres og der synes jeg, at det er i orden, at man ikke inviterer sådanne personer med til sit barns barnedåb. Jeg synes, at dem der skal med til sit barns barnedåb er folk som er tæt på en (familie og venner) viser glæde og er der for en.
Min søn er 2 mdr og ingen af mine fætre har på noget tidspunkt sagt tillykke med at vi skulle være forældre og har heller ikke gjort det, da han kom til verdenen. Som du nok kan regne ud har de heller ikke set ham og såsynes jeg overhovedet ikke, at de skal med til hans barnedåb. De får ingen invitation og så må deres forældre tænke hvad de vil.

Anonym skriver:

Jeg har et stort problem, som jeg håber at I kan hjælpe mig med. 

Min kæreste og jeg gik fra hinanden for nogle måneder siden, men har stadig god kontakt. Bl.a. fordi vi venter os en lille pige til sommer, men også fordi vi stadig holder rigtigt meget af hinanden. 
Vi ses jævnligt - indenfor den sidste måneds tid har jeg været hjemme hos ham omkring 90% af tiden, og når vi er sammen så hygger vi os rigtigt meget med at lave mad sammen og se film osv. (alle de ting vi gjorde da vi boede sammen)..
Men mit problem er så hans halvlillesøster (hun er en ups'er fra en affære hans far havde, da hans forældre en kort periode var fra hinanden for mange år siden) og hun er på samme alder som mig selv. 
I al den tid min 'eks' og jeg var sammen, så kunne hun både finde på at svine mine gode veninder til, fordi hun fra folkeskoletiden huskede dem som snobbede - på trods af at hun aldrig havde snakket med hende, der er min bedste veninde af dem. Og somme tider kunne hun finde på at komme med mærkelige og til dels også nedladende kommentarer til mig, og sige ting for at forsøge at ødelægge mit forhold til hendes bror - på trods af at jeg aldrig har gjort hende noget. Og da hendes eks overfaldt hende tog jeg med resten af familien op i retten og støttede hende og gjorde alt hvad jeg kunne for at være der for hende - selvom jeg finder hende ekstremt uintelligent og uopdragen. 
Men nu hvor at jeg så ikke længere bor med hendes bror, så mener hun så åbenbart at hun konstant skal blande sig i de ting jeg skriver på facebook. 
Og det er aldrig positive ting hun skriver, men negative ting som er meget provokerende - viste en veninde nogle af tingene og hun gav mig ret. 

Her kommer så mit 'store' problem… Når min 'eks' og jeg får vores datter her til sommer, så kommer hende her jo til at være faster til min datter. Men for det første er jeg bange for, at hun vil behandle hende dårligere end deres storesøsters børn..
Og for det andet har jeg virkelig ikke lyst til at invitere hende til min datters barnedåb (når den tid engang kommer) eller på nogen måde involvere hende, da jeg ikke ønsker at glæden skal ødelægges af en, som aldrig siger noget pænt til en. 
Kan jeg godt tillade mig at sige til min eks, at jeg ikke vil have hende med til noget som helst? Altså han bryder sig heller ikke selv om hende (og når vi er alene siger han bestemt ikke positive ting om hende), men accepterer hende udelukkende fordi de har samme far. 

Ved godt, at det ikke er det 'pæneste' opslag at lave, men har simpelthen brug for vejledning.  

Du har selv valgt at få et barn med ham - og med ham følger hans familie.

Nej, jeg synes ikke at du skal ekskludere hende. Jeg synes at du skal være overskudsagtig og give hende en chance. Og hvis hun så stadig opfører sig urimeligt, så kan det være at du, på et senere tidspunkt, må handle.

Det lyder som om der ligger nogle sårede følelser gemt fra skoletiden... Noget mobning måske, begået af folk i din omgangskreds? Det kan godt være svært at give slip på den slags følelser. I stedet for bare at afvise hendes kommentarer om de snobbede veninder, hvad så med at prøve at se hendes side af sagen? Er der noget om snakken?