Anonym skriver:
Skriver som anonym, fordi jeg faktisk er lidt flov.
Lidt flov over, at det er kommet der til, hvor jeg faktisk overvejer en gastric bypass. Og jeg ved, at jeg "opfylder" kriterierne for at blive indstillet til en - spørgsmålet er bare, hvad lægen siger.
Men jeg er i vildrede. Jeg ønsker operationen, fordi jeg har haft yo-yo vægt i ca 10 år.
Jeg taber mig 10 kg, tager 12 på osv. Det har resulteret i en ret stor overvægt, og min BMI er i skrivende stund på 42. Alt, alt for meget. Men utrolig nok, så ligner jeg ikke en, der vejer det, vægten siger.
Jeg ved, folk tænker: Du har jo selv spist dig stor, så kan du også træne dig mindre.
Men jeg har prøvet - Gud ved, hvor har jeg prøvet. Kure, kostomlægninger osv. Men jeg ved ikke, hvad der sker. Jeg er helt sikker på, at der er et eller andet psykisk ved det. Jeg bruger min mad som forkælelse, som ros til mig selv og som trøst.
Jeg har det helt af helvedes til med mig selv. Jeg står der i spejlet og tænker: Du har sgu da i det mindste stadig et kønt ansigt (!)
Jeg ønsker virkelig ikke at se sådan her ud. Men mit mål er uoverskueligt. Og selvom jeg tidligere har taget delmål for at gøre det overskueligt har det hjulpet lige lidt.
Min mand synes, vi skal blive ved med at prøve. Men som jeg har sagt til ham - i 10 år har jeg prøvet det her vægttab, og den er bare steget. Hvor meget mere skal man prøve og slå sig selv oveni hovedet? Jeg skal til længe i overmorgen.
Måske jeg snakker med hende om det der..
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre 
har ikke læst de andres svar.
Har i hvert fald oplevet flere der har fået operationen, som i dag næsten er større end inden operationen...
Men hvis det er sparket der skal til for at holde det er det jo en super løsning...
Synes bare dit indlæg bærer præg af at det nok ikke er den helt rette løsning for dig. (er ked af hvis jeg har misforstået noget)
