Ikke medlem af folkekirken

Har lige et spørgsmål jeg håber nogen kan svare på 

Kan man godt stå fadder når man ikke er medlem af folkekirken?

Dahlgaard88 skriver:

Har lige et spørgsmål jeg håber nogen kan svare på 

Kan man godt stå fadder når man ikke er medlem af folkekirken?

Dahlgaard88 skriver:

Har lige et spørgsmål jeg håber nogen kan svare på 

Kan man godt stå fadder når man ikke er medlem af folkekirken?

Ja! Personen skal bare være døbt

Det kommer an på præsten.

Hverken min søster eller jeg er døbt og er ikke og har aldrig været medlem af folkekirken, men hun var gudmor og jeg fadder. 

Men mange gange spørges der slet ikke. navnene blev bare givet. 

vi fik at vide af vores præst at det kunne man ikke, og min kæreste måtte heller ikke sige ja for vores søn det ville jeg gerne have men måtte han ikke da han ikke var i folkekirken mere men kan jo være det afhænger af præsten selv

Præsten kan selvfølgelig selv træffe en afgørelse. Men hvis man udelukkende går efter hvad der er angivet i lovgivningen, så skal fadderne 'bare' være døbt. Det er fordi dåben er endegyldig i Kristendommen. Når først man er dåbt, så er man en del af den kristne menighed. Man kan ikke bare melde sig ud af den igen. Undtagelsen er hvis man konverterer til en anden tro. Hvis man er dåbt, men konverteret til e.g. Islam, så kan man altså ikke stå fadder. 

Dahlgaard88 skriver:

Har lige et spørgsmål jeg håber nogen kan svare på 

Kan man godt stå fadder når man ikke er medlem af folkekirken?

Jeg måtte ikke stå fadder pga min udmeldelse.... Så det kommer nok an på præsten.

Demosan skriver:

Ja! Personen skal bare være døbt

Nej, min lillebror er hverken døbt, konfirmeret eller medlem af folkekirken, og han stod fadder til vores ældste

Som jeg skrev tidligere, så kan det godt være enkelte har oplevet anderledes, da præsten selv træffer beslutningerne. Men i princippet kan man bestride afgørelsen hos biskoppen, da det står ret klart i dåbsanordningen hvilke krav, der er til en fadder. 

Dåbsanordningen: 

" Anordning om dåb i Folkekirken

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

I hele kristendommens historie er mennesker blevet optaget i kirken ved at blive døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Som evangelisk-luthersk kirke bekender Den danske Folkekirke dåben som et sakramente, der er indstiftet af Jesus Kristus. Enhver dåb, som finder sted i den treenige Guds navn, er en gyldig dåb, uanset i hvilket kristent trossamfund dåben har fundet sted.

§ 1. Alle børn og voksne har adgang til at blive døbt.

§ 2. Dåb af et barn sker efter anmodning fra den eller dem, der har forældremyndigheden over barnet, og som dermed har ansvaret for barnets kristelige opdragelse.

Stk. 2. Dåb af en voksen sker efter anmodning fra den, der ønsker at blive døbt og dermed tilslutte sig folkekirkens tro.

Stk. 3. Det påhviler præsten i barnets eller den voksnes bopælssogn at foretage dåben.

§ 3. Dåben foretages i kirken ved sognets gudstjenester på søn- og helligdage.

Stk. 2. Dåben kan efter aftale med præsten foretages på et andet tidspunkt.

§ 4. Hvis et barn på grund af sygdom eller svagelighed eller af anden gyldig grund ikke kan døbes i kirken, kan præsten foretage hjemmedåb.

Stk. 2. Såfremt barnet er i øjeblikkelig livsfare, kan hjemmedåb foretages af en anden end præsten (nøddåb).

§ 5. Præsten skal inden dåben sikre sig, at den pågældende ikke allerede er døbt enten ved hjemmedåb eller ved dåb i et andet kristent trossamfund.

Stk. 2. Såfremt den pågældende har modtaget den kristne dåb ved hjemmedåb eller ved dåb i et andet kristent trossamfund, kan vedkommende senere fremstilles i kirken.

§ 6. Ved barnedåb skal der være mindst to og højst fem faddere ud over forældrene til barnet. Ved dåben skal mindst to faddere være til stede som vidner.

Stk. 2. Ved dåb af en voksen skal mindst to vidner være til stede.

Stk. 3. Fadderne (vidnerne) skal være døbt med den kristne dåb. De må ikke have tilsluttet sig et ikke-kristent trossamfund. Fadderne skal være konfirmeret eller have nået konfirmationsalderen.

§ 7. Afgørelser efter denne anordning træffes af præsten, jf. dog § 4, stk. 2.

Stk. 2. Præstens afgørelser kan indbringes for biskoppen. Biskoppens afgørelse er endelig.

§ 8. Anordningen træder i kraft den 15. januar 2008.

Stk. 2. Samtidig med anordningens ikrafttræden ophæves Forordning af 30. maj 1828 om Adskilligt som i Henseende til Daaben bliver at iagttage."