lineog4 skriver:
Her hjemme er de blevet en flok - lillebror er blevet 3 og forguder storebror og storebror nyder ham. Lillebror har den mest charmerende personlighed, jeg har aldrig kunne være sur på ham i mere end 10 sekunder og det samme gælder for hans søskende (resultatet er så også en rigtig lillebror der bare er så forkælet af alle).
Men midterbarnet er stadig klemt, lillebror fylder, storesøster fylder og hvor er min plads? Han føler han enten skal konkurrere på storesøsters præmisser og hun er 4 1/2 år ældre (det har så også resulteret i han i en alder af lige blevet 6 kan læse, gange, addere, subtrahere osv og det er jo en dejlig gave), eller også skal han være som tumlingen der er 3 år yngre og bare er charmerende. Nej mit hjerte græder en gang imellem også selvom jeg som du tager tid ud til alle børnene hver for sig - så kan jeg se han er den der klemmes i børneflokken....
I og med der er halvandet prs forskel på de store..og den største er den dreng. Så føler min pige sig lige så gammel som sin storebror. Fordi hun netop er pige og nogle gange virker lidt ældre end sine snart 5 år. Men hun er jo bare ikke lige så stor, og kan ikke forstå hun ikke skal gå i skole lige som ham, når de nu er ens
og samtidigt kan de to piger sket ikke sammen, seriøst, har sjældenstede dem lege sammen eller bare sidde stille ved soden af hinanden. Altid en der skræpper op, hyler, driller eller råber gå vææææææææk
puha, ja, selv om der holdes fokus på at alle børn er sig selv og skal have alenetiden, så kan det bare godt være svært når der er så meget uro i mellem dem.
Håber vitterligt det ændrer sig, for skal de være sådan overfor lillesøster altid, bliver det sgu noget anstrengt at være hende. Og samtidigt føler den store skal SKAL være den store, at lillesøster ikke skal overhale.
Anmeld
