barn nummer 3.

Skal bruge nogle guldkorn 

Jeg har to skønne børn med 2,2 års mellemrum på 1 og 3 år. Manden og jeg vil gerne have barn nummer 3 hvis naturen vil os det, men hvornår?? Dog ved vi at det ikke skal være lige nu.

Til jer med 3 børn eller flere. Hvornår fik i det 3. barn? hvad var fordele og ulemperne?

Vil i dele jeres historier?

Hej

Vi har endnu ikke fået barn nr 3, men hun er i fuld gang inde i mavsen. Vi har 17 mdr mellem de to første og vi var derfor enige om at der heller ikke skulle være langtid ned til nr. 3., men heller ikke 17 mdr igen  Vi får nu 3 år 10mdr mellem nr. 1 og nr. 3, og 2,5 år mellem nr 2 og nr 3, og det synes vi er passende, da nr. 2 så forhåbentlig er ved at være blefri og skal smide sutten umiddelbart efter.

Held og lykke med projektet.

(august) skriver:

Hej

Vi har endnu ikke fået barn nr 3, men hun er i fuld gang inde i mavsen. Vi har 17 mdr mellem de to første og vi var derfor enige om at der heller ikke skulle være langtid ned til nr. 3., men heller ikke 17 mdr igen  Vi får nu 3 år 10mdr mellem nr. 1 og nr. 3, og 2,5 år mellem nr 2 og nr 3, og det synes vi er passende, da nr. 2 så forhåbentlig er ved at være blefri og skal smide sutten umiddelbart efter.

Held og lykke med projektet.

Wow så hurtigt har jeg nu ikke mod på men kan godt se det smarte i det tak. Hvilke køn har i?

Anonym skriver:

Skal bruge nogle guldkorn 

Jeg har to skønne børn med 2,2 års mellemrum på 1 og 3 år. Manden og jeg vil gerne have barn nummer 3 hvis naturen vil os det, men hvornår?? Dog ved vi at det ikke skal være lige nu.

Til jer med 3 børn eller flere. Hvornår fik i det 3. barn? hvad var fordele og ulemperne?

Vil i dele jeres historier?

Vi har 20 mdr mellem de to første og ca 3 år mellem 2 og. 3 barn.

 Skal jeg være ærlig, så aner ikke hvad der skulle være fordelen, jeg har jo kun prøvet den her model

Men, ulemperne ved barn nr 3 er mange generelt. Ikke at det skal afholde en fra at få flere, men maerlan være mange faktorer nu her mens de er små generelt synes jeg.

den mellemste, min store pige var som sagt 3. Min søn 4,5-5 da lillesøster kom. Det er få gange han fandt interesse i hende. Storesøster så hende 

som en belastning der totalt tog hendes forældre fra hende. For var ci ikke optaget af lillesøster, så var far måske med storebror i værkstedet osv. Uanset hvad vi gjorde, har hun få en eller anden måde ændret totalt karakter. Fra ALTID at være smilende og syngende og glad, til primært at skræppe op ove. Den mindste ting storebror siger eller gør eller at lillesøster bare er træls og i vejen.... De har tilmed engang spurgt om vi ikke bare kunne sælge hende igen. Nu skal det ikke lyde som om vores liv gik i stykker da nr tre kom, overhovedet ikke. Det har bare ændret rigtigt meget for de to børn vi havde. vi er gået fra at have en hånd til hver, til ofte at mangle hænder.

Vi er gået fra at vi godt kunne synes vi skulle ud hver især en gang om måneden og besøge en veninde eller lign, til sjældent at smutte ud, fordi det vare kan trække tænder ud at stå med alle tre de alle vil tre forskellige ting.

Min mand er hårdere ramt af barn nr 3 end jeg er. Han fortryder ikke lillesøster kom, hun er elsket lige så højt som de andre, men energien er konstant på nulpunktet når man ikke har sovet ordentligt i snart 7 år. Overskuddet til alt det andet han rigtigt gerne vil er væk. 

Om 3 års forskel på de sidste er for meget ved jeg ikke. Nogle gange tænker jeg der skulle have været kortere afstand. For så havde lillesøster måske været mere med end udenfor. De to store havde jo hinanden og kunne ikke huske andet...indtil lillesøster kom og ville have en plads i familien 

Jeg aner ikke hvad der vil være rigtigt for jer, kun hvad vi selv har oplevet jo men kunne jeg gøre det om, havde jeg måske nok valgt ca samme afstand for at håbe dturde kunne blive en trio, og ikke to plus en... Men måske ser det anderledes ud om 10 eller 15 år. kan være den store lille er rigtigt gode venner, og den mellemste har accepteret hun ikke er babyen i familien mere

Anonym skriver:

Wow så hurtigt har jeg nu ikke mod på men kan godt se det smarte i det tak. Hvilke køn har i?

Vi har to piger og venter en pige mere. 

MariaE skriver:

Vi har 20 mdr mellem de to første og ca 3 år mellem 2 og. 3 barn.

 Skal jeg være ærlig, så aner ikke hvad der skulle være fordelen, jeg har jo kun prøvet den her model

Men, ulemperne ved barn nr 3 er mange generelt. Ikke at det skal afholde en fra at få flere, men maerlan være mange faktorer nu her mens de er små generelt synes jeg.

den mellemste, min store pige var som sagt 3. Min søn 4,5-5 da lillesøster kom. Det er få gange han fandt interesse i hende. Storesøster så hende 

som en belastning der totalt tog hendes forældre fra hende. For var ci ikke optaget af lillesøster, så var far måske med storebror i værkstedet osv. Uanset hvad vi gjorde, har hun få en eller anden måde ændret totalt karakter. Fra ALTID at være smilende og syngende og glad, til primært at skræppe op ove. Den mindste ting storebror siger eller gør eller at lillesøster bare er træls og i vejen.... De har tilmed engang spurgt om vi ikke bare kunne sælge hende igen. Nu skal det ikke lyde som om vores liv gik i stykker da nr tre kom, overhovedet ikke. Det har bare ændret rigtigt meget for de to børn vi havde. vi er gået fra at have en hånd til hver, til ofte at mangle hænder.

Vi er gået fra at vi godt kunne synes vi skulle ud hver især en gang om måneden og besøge en veninde eller lign, til sjældent at smutte ud, fordi det vare kan trække tænder ud at stå med alle tre de alle vil tre forskellige ting.

Min mand er hårdere ramt af barn nr 3 end jeg er. Han fortryder ikke lillesøster kom, hun er elsket lige så højt som de andre, men energien er konstant på nulpunktet når man ikke har sovet ordentligt i snart 7 år. Overskuddet til alt det andet han rigtigt gerne vil er væk. 

Om 3 års forskel på de sidste er for meget ved jeg ikke. Nogle gange tænker jeg der skulle have været kortere afstand. For så havde lillesøster måske været mere med end udenfor. De to store havde jo hinanden og kunne ikke huske andet...indtil lillesøster kom og ville have en plads i familien 

Jeg aner ikke hvad der vil være rigtigt for jer, kun hvad vi selv har oplevet jo men kunne jeg gøre det om, havde jeg måske nok valgt ca samme afstand for at håbe dturde kunne blive en trio, og ikke to plus en... Men måske ser det anderledes ud om 10 eller 15 år. kan være den store lille er rigtigt gode venner, og den mellemste har accepteret hun ikke er babyen i familien mere

Tak for dit ærlige svar er sikker på at det nok skal blive hårdt .. Men det var jo netop sådanne en ting jeg bl.a.tænkte på

MariaE skriver:

Vi har 20 mdr mellem de to første og ca 3 år mellem 2 og. 3 barn.

 Skal jeg være ærlig, så aner ikke hvad der skulle være fordelen, jeg har jo kun prøvet den her model

Men, ulemperne ved barn nr 3 er mange generelt. Ikke at det skal afholde en fra at få flere, men maerlan være mange faktorer nu her mens de er små generelt synes jeg.

den mellemste, min store pige var som sagt 3. Min søn 4,5-5 da lillesøster kom. Det er få gange han fandt interesse i hende. Storesøster så hende 

som en belastning der totalt tog hendes forældre fra hende. For var ci ikke optaget af lillesøster, så var far måske med storebror i værkstedet osv. Uanset hvad vi gjorde, har hun få en eller anden måde ændret totalt karakter. Fra ALTID at være smilende og syngende og glad, til primært at skræppe op ove. Den mindste ting storebror siger eller gør eller at lillesøster bare er træls og i vejen.... De har tilmed engang spurgt om vi ikke bare kunne sælge hende igen. Nu skal det ikke lyde som om vores liv gik i stykker da nr tre kom, overhovedet ikke. Det har bare ændret rigtigt meget for de to børn vi havde. vi er gået fra at have en hånd til hver, til ofte at mangle hænder.

Vi er gået fra at vi godt kunne synes vi skulle ud hver især en gang om måneden og besøge en veninde eller lign, til sjældent at smutte ud, fordi det vare kan trække tænder ud at stå med alle tre de alle vil tre forskellige ting.

Min mand er hårdere ramt af barn nr 3 end jeg er. Han fortryder ikke lillesøster kom, hun er elsket lige så højt som de andre, men energien er konstant på nulpunktet når man ikke har sovet ordentligt i snart 7 år. Overskuddet til alt det andet han rigtigt gerne vil er væk. 

Om 3 års forskel på de sidste er for meget ved jeg ikke. Nogle gange tænker jeg der skulle have været kortere afstand. For så havde lillesøster måske været mere med end udenfor. De to store havde jo hinanden og kunne ikke huske andet...indtil lillesøster kom og ville have en plads i familien 

Jeg aner ikke hvad der vil være rigtigt for jer, kun hvad vi selv har oplevet jo men kunne jeg gøre det om, havde jeg måske nok valgt ca samme afstand for at håbe dturde kunne blive en trio, og ikke to plus en... Men måske ser det anderledes ud om 10 eller 15 år. kan være den store lille er rigtigt gode venner, og den mellemste har accepteret hun ikke er babyen i familien mere

Neg tror man virkelig skal tænke på midterbarnet. Troede det var løgn før jeg selv fik den sidste, troede min dreng der hviler så meget i sig selv, har så meget behov for egen tid osv, han netop var typen hvor midterposititionen ikke var et problem. 

Men som du skriver, han gik fra at være den nemme, den der havde begge fødder solidt placeret på jorden, den sjove, den uden udfald. Til at være klemt, for enten fik lillebror alt opmærksomhed eller også stod storesøster og krævede den.... Han har også fået en gave, en lillebror der ser ham som Gud - men nej hvor har jeg nogen gange ondt af ham, hvor kan jeg tænke for ham havde det bare været nemmere ikke at være klemt mellem de to. 

Jeg fortryder intet, Linus gav den store lykke tilbage i mit liv, men det er ikke bare en dans på roser og slet ikke for midterbarnet også selvom de voksne har obs på det, er bevidste om osv....

lineog4 skriver:

Neg tror man virkelig skal tænke på midterbarnet. Troede det var løgn før jeg selv fik den sidste, troede min dreng der hviler så meget i sig selv, har så meget behov for egen tid osv, han netop var typen hvor midterposititionen ikke var et problem. 

Men som du skriver, han gik fra at være den nemme, den der havde begge fødder solidt placeret på jorden, den sjove, den uden udfald. Til at være klemt, for enten fik lillebror alt opmærksomhed eller også stod storesøster og krævede den.... Han har også fået en gave, en lillebror der ser ham som Gud - men nej hvor har jeg nogen gange ondt af ham, hvor kan jeg tænke for ham havde det bare været nemmere ikke at være klemt mellem de to. 

Jeg fortryder intet, Linus gav den store lykke tilbage i mit liv, men det er ikke bare en dans på roser og slet ikke for midterbarnet også selvom de voksne har obs på det, er bevidste om osv....

Nemlig, vi prøver at holde fokus på hende også. Jeg laver f.eks pigeture til byen bare hende og jeg. Kigger butikker, spiser is og holder i hånd....Men det kan vi ikke hver dag.

Så, ja som du skriver, så kan det virkelig være synd for midterbarnet uanset hvor meget man prøver at tage hensyn. Mine børn havde, som det ser ud lige nu, være lykkeligere uden deres lillesøster. Jeg håber det ændrer sig med tiden, helt sikkert, vi gør hvad vi kan i hvert fald, for at de skal elske hende lige så højt som vi forældre gør.

MariaE skriver:

Nemlig, vi prøver at holde fokus på hende også. Jeg laver f.eks pigeture til byen bare hende og jeg. Kigger butikker, spiser is og holder i hånd....Men det kan vi ikke hver dag.

Så, ja som du skriver, så kan det virkelig være synd for midterbarnet uanset hvor meget man prøver at tage hensyn. Mine børn havde, som det ser ud lige nu, være lykkeligere uden deres lillesøster. Jeg håber det ændrer sig med tiden, helt sikkert, vi gør hvad vi kan i hvert fald, for at de skal elske hende lige så højt som vi forældre gør.

Her hjemme er de blevet en flok - lillebror er blevet 3 og forguder storebror og storebror nyder ham. Lillebror har den mest charmerende personlighed, jeg har aldrig kunne være sur på ham i mere end 10 sekunder og det samme gælder for hans søskende (resultatet er så også en rigtig lillebror der bare er så forkælet af alle). 

Men midterbarnet er stadig klemt, lillebror fylder, storesøster fylder og hvor er min plads? Han føler han enten skal konkurrere på storesøsters præmisser og hun er 4 1/2 år ældre (det har så også resulteret i han i en alder af lige blevet 6 kan læse, gange, addere, subtrahere osv og det er jo en dejlig gave), eller også skal han være som tumlingen der er 3 år yngre og bare er charmerende. Nej mit hjerte græder en gang imellem også selvom jeg som du tager tid ud til alle børnene hver for sig - så kan jeg se han er den der klemmes i børneflokken....