Jeg kan ikke klare det længere! (Lidt voldsomt)

 

Jeg kan ikke klare længere at se og høre om mennesker - primært børn der har det forfærdeligt. Børn der sulter, bliver misbrugt - fysisk, psykisk, seksuelt, døende af AIDS, der bliver solgt, bliver dræbt, bliver udnyttet, lemlæstet osv.

Jeg har i mange år lukket øjnene for det. Men historien om Jessica (den tyske pige som blev fundet død i hendes forældres lejlighed, låst ind i et lille værelse, uden at have fået mad. Hun vejede omtrent 10 kilo, da hun blev fundet som 7-årig, i desperation havde hun forsøgt at overleve ved at rive hendes hår ud og spise det)  har rystet mig så grueligt meget. Og jeg græd over hende og forbandede hende forældre.

Det er kommet så vidt at  hver gang jeg spiser noget, hygger mig med mine børn eller kan se at de får noget lækkert at spise, kan se en lille pige (Jessica) skrige i frustration og afmagt over hendes hungersnød.

Jeg er selv blevet nægtet mad som barn og har prøvet at sulte, men det er slet ikke i samme grad. 

Nu vil jeg prøve at gøre noget. Men jeg ved ikke hvor jeg skal donere penge hen til, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvordan hjælper jeg børn, med at få tryghed, mad, skolegang, sundhed og tøj på kroppen uden at skulle donere mine penge til organisationernes reklamer, direktører og ophold.

Jeg har simpelthen brug for at yde noget. 

Nu er det jeg linker til godt nok tredje verdens lande der bliver støttet her, men de er en frivillig organisation, der overlever på frivillig arbejdskraft, donationer og fonde. Formanden er min svigerindes mor, og hun får ikke en rød reje for det kæmpe arbejde hun gør! Alle de mere kendte organisationer, har en masse omkostninger til lønninger, lokaler, materiale og meget mere, det har terre des hommes ikke

Jeg formidler gerne kontakten, så du kan blive fadder, hvis du har lyst

http://www.terredeshommes.dk

tarkoflen skriver:

Nu er det jeg linker til godt nok tredje verdens lande der bliver støttet her, men de er en frivillig organisation, der overlever på frivillig arbejdskraft, donationer og fonde. Formanden er min svigerindes mor, og hun får ikke en rød reje for det kæmpe arbejde hun gør! Alle de mere kendte organisationer, har en masse omkostninger til lønninger, lokaler, materiale og meget mere, det har terre des hommes ikke

Jeg formidler gerne kontakten, så du kan blive fadder, hvis du har lyst

http://www.terredeshommes.dk

Tak for dit svar. 

Jeg har siden oprettelsen af dette forum. Selv søgt en masse på nettet, og jeg har desværre søgt og hørt så meget at jeg er blevet skeptisk overfor de store hjælpeorganisationer.
Og umiddelbart ville jeg også ønske jeg var milliarder, så jeg kunne gøre en større forskel.

Jeg har klikket mig ind på linket og jeg er i gang med at læse.

Jeg ønsker at kontakte dig igen i løbet at weekenden, efter at have undersøgt det hele helt til bunds.

FamilienSørensen skriver:

Tak for dit svar. 

Jeg har siden oprettelsen af dette forum. Selv søgt en masse på nettet, og jeg har desværre søgt og hørt så meget at jeg er blevet skeptisk overfor de store hjælpeorganisationer.
Og umiddelbart ville jeg også ønske jeg var milliarder, så jeg kunne gøre en større forskel.

Jeg har klikket mig ind på linket og jeg er i gang med at læse.

Jeg ønsker at kontakte dig igen i løbet at weekenden, efter at have undersøgt det hele helt til bunds.

Desuden. Hvor er det flot, det din svigerindes mor gør. Jeg og min kæreste har penge til at støtte en eller to sager, derfor skal de penge gå et sted hen hvor de bliver brugt effektivt, og hvor de hjælper barnet og dets nær område. Jeg forestiller mig ofte at barnet bliver et billede, for at vække folk medlidenhed og derefter tager bagmænd eller forældrene penge som retmæssigt hører til barnet og drikker og spiller dem op.

Jeg stammer fra Thailand og har oplevet folk, der har været i ekstreme og yderst pressede situationer tigge på gader og broer. Jeg har set en mor løbe rundt til folk med et skrigende barn i hånden og råbe: Mit barn er sulten det har ikke spist i flere dage, vær sød at give mig penge, for så at finde ud af at moderen har nevet barnet, for at få det til at græde. Børn vækker generelt mange følelser i mig. Og jeg har en kæmpe trang til at beskytte dem og være med til at give dem et bedre liv, men jeg bliver så mistroisk på verden og jeg bliver så magtesløs ved tanken om at jeg ikke kan hjælpe alle. Og billederne af de stakkels børn der skriger efter mad hjemsøger mig hver evig eneste dag.

Min kollega har en velgørenhedsorganisation som hjælper forældreløse børn i Kenya med at komme i skole og få en uddannelse så de ka klare sig selv.

han tager selv, personligt ned og hjælper de her børn! Der er flere gange årligt blandt andet velgørendhedsbanko hvor alle gaver enten er sponsoreret eller brugskunst købt i nairobis slumkvarter. Alle penge går ubeskåret til børnene! 

Organisationen hedder Jamboshule. Du ka blandt andet finde dem på facebook.  

 

Ellers kan jeg varmt anbefale at kigge ind på Foreningen Uden Far (.dk) som også er en helt igennem frivillig forening, der hjælper børn i Bosnien, primært Srebrnica området hvor massakren fandt sted.

Har været medlem i mange år og kan kun varmt anbefale det. Og hvis du ikke føler dig tryg ved at give penge, er pointen i foreningen at du sender dine børns og dit aflagte tøj, legetøj, ting, etc.

Man vælger selv en fast familie at aende til og holder kontakt med den. Ingen snyderi her og hjælpen falder virkelig på et yderst tørt sted. Mange af de her familier har slet ingen indkomst.

Desuden kan man også være passivt medlem hvor man giver 100 kr om året.

Det er i hvert fald en ambefalelsesværdig forening.

Undskyld fejlene, min mobil driller.

Ellers er SOS børnebyerne måske en idé:

http://www.sosbornebyerne.dk/

FamilienSørensen skriver:

 

Jeg kan ikke klare længere at se og høre om mennesker - primært børn der har det forfærdeligt. Børn der sulter, bliver misbrugt - fysisk, psykisk, seksuelt, døende af AIDS, der bliver solgt, bliver dræbt, bliver udnyttet, lemlæstet osv.

Jeg har i mange år lukket øjnene for det. Men historien om Jessica (den tyske pige som blev fundet død i hendes forældres lejlighed, låst ind i et lille værelse, uden at have fået mad. Hun vejede omtrent 10 kilo, da hun blev fundet som 7-årig, i desperation havde hun forsøgt at overleve ved at rive hendes hår ud og spise det)  har rystet mig så grueligt meget. Og jeg græd over hende og forbandede hende forældre.

Det er kommet så vidt at  hver gang jeg spiser noget, hygger mig med mine børn eller kan se at de får noget lækkert at spise, kan se en lille pige (Jessica) skrige i frustration og afmagt over hendes hungersnød.

Jeg er selv blevet nægtet mad som barn og har prøvet at sulte, men det er slet ikke i samme grad. 

Nu vil jeg prøve at gøre noget. Men jeg ved ikke hvor jeg skal donere penge hen til, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvordan hjælper jeg børn, med at få tryghed, mad, skolegang, sundhed og tøj på kroppen uden at skulle donere mine penge til organisationernes reklamer, direktører og ophold.

Jeg har simpelthen brug for at yde noget. 

Har det som dig.

Jeg er altid blevet påvirket af de her sager selvfølgelig, men efter jeg selv er blevet mor er det meget værre.

Det er faktisk sådan at jeg helst undgår nyhederne, da jeg simpelthen ikke kan rumme al den ondskab, igen primært børn er udsat for.

Her støtter vi læger uden grænser, og kræftens bekæmbelse, men må omvendt også sige at jeg har det svært med alle de organisationer, da jeg ikke altid stoler på budskabet.

FamilienSørensen skriver:

Desuden. Hvor er det flot, det din svigerindes mor gør. Jeg og min kæreste har penge til at støtte en eller to sager, derfor skal de penge gå et sted hen hvor de bliver brugt effektivt, og hvor de hjælper barnet og dets nær område. Jeg forestiller mig ofte at barnet bliver et billede, for at vække folk medlidenhed og derefter tager bagmænd eller forældrene penge som retmæssigt hører til barnet og drikker og spiller dem op.

Jeg stammer fra Thailand og har oplevet folk, der har været i ekstreme og yderst pressede situationer tigge på gader og broer. Jeg har set en mor løbe rundt til folk med et skrigende barn i hånden og råbe: Mit barn er sulten det har ikke spist i flere dage, vær sød at give mig penge, for så at finde ud af at moderen har nevet barnet, for at få det til at græde. Børn vækker generelt mange følelser i mig. Og jeg har en kæmpe trang til at beskytte dem og være med til at give dem et bedre liv, men jeg bliver så mistroisk på verden og jeg bliver så magtesløs ved tanken om at jeg ikke kan hjælpe alle. Og billederne af de stakkels børn der skriger efter mad hjemsøger mig hver evig eneste dag.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, evt på pb, så er jeg mere sikker på at se det

Både min bror og svigerinde er nogle af dem, der koordinerer fadderskaber og jeg ved at telefonsamtaler, frimærker og alt i forbindelse med udgifter til at give dem der donerer, oplysninger om deres "børn" det er noget de selv afholder, så alle de penge du donerer går til barnets skolegang. Det er ikke familien der får pengene, det er til barnets skolegang og vist nok nogle steder også til kost når de er i skole. Så pengene kommer ikke til at indgå i familien, men går til barnet.