Jeg har lige brug for at komme ud med det her..
Jeg er næsten 20 år og har faktisk ingen venner tilbage. Har min kæreste, min bedste ven og en veninde som bor tæt på mig og vi ses når vi begge har tid (det vil sige sjældent)
Jeg arbejder til daglig meget og har derfor ikke særlig meget tid efter arbejde. Der har jeg brug for at slappe af. Har ingen børn.
Jeg har gået på efterskole og de få gode veninder jeg fik der bor langt væk, så det har været svært at holde kontakten og de har jo fået nye venner der hvor de bor i dag.
Jeg havde sådan set to gode veninder tæt på hvor jeg bor, men de har valgt begge at flytte langt væk.
Jeg har mange venner igennem min kæreste, men dem ser jeg kun sammen med min kæreste.
Så her sidder jeg en fredag aften helt alene og tænker kan det virkelig passe at man næsten 20 år gammel ikke skal have nogle veninder som man kan hygge sig og have det sjovt med.
Jeg har aldrig haft voldsom mange venner og veninder, men mange røg da vi skulle skifte skole og blev delt i flere klasser. De få veninder jeg havde de sidste år i folkeskolen røg da jeg tog på efterskole. Og i dag er der den ene tilbage som bor tæt på mig.. Men savner virkelig at have en tæt veninde som jeg kan grine, have det sjovt og hyggeligt med, som jeg kan fortælle alt...
Håber i gad at læse det og at i alle har en dejlig fredag aften sammen med familie og venner 
Anmeld