Opgivet håbet ..

Jeg er simpelthen nået dertil hvor jeg snart har opgivet håbet om at blive gravid. 
Det er dog kun 7 måned vi prøver, men syntes det er så frustrerende, at den forbandede test aldrig er positiv. Min cyklus er forskellig går fra 42 dage til 52 dage. 

Tror måske at min psyke spiller en stor rolle. men for pokker hvor kan jeg ikke lade være med at tænke på det! 

Er der nogen der har oplevet det samme hvor de også havde mistet håbet? Eller nogen der har nogen gode råd til hvordan men ikke tænker så meget over det - så min "psyke" måske kan få lidt ro, eller hvad man kan sige? Mangler virkelig hjælp

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen nået dertil hvor jeg snart har opgivet håbet om at blive gravid. 
Det er dog kun 7 måned vi prøver, men syntes det er så frustrerende, at den forbandede test aldrig er positiv. Min cyklus er forskellig går fra 42 dage til 52 dage. 

Tror måske at min psyke spiller en stor rolle. men for pokker hvor kan jeg ikke lade være med at tænke på det! 

Er der nogen der har oplevet det samme hvor de også havde mistet håbet? Eller nogen der har nogen gode råd til hvordan men ikke tænker så meget over det - så min "psyke" måske kan få lidt ro, eller hvad man kan sige? Mangler virkelig hjælp

Uhh ja har været der.. og min længste cyklus var på 231 dage så mit håb om at testen nogensinde blev positiv har haft sine op og nedture.. Og jeg går stadig nu efter 1 år og 2 måneder efter vi startede og stadig ikke har en positiv test.. Men ja jeg har haft opgivet håbet mange gange og endda mistet alt lyst til at være seksuelt sammen med min kæreste i en periode fordi det mindede mig om at det bare ikke ville lykkes :/ Men lad være med at opgive fuldstændig.. Bare prøv at finde på noget andet at lave så du tænker så lidt på det som muligt, det er det der får mig til at holde hovedet bare lidt højt 

Held og lykke med det hele 

Æv, det er bare træls, tænker det måske kan hjælpe at holde en lille pause, slappe af, måske få noget Message, så psykken, kan geare lift ned.

Har i prøvet at snakke med en sexolog, er alt dom det skal være?

Held og lykke, håber snart det bliver jeres tur

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen nået dertil hvor jeg snart har opgivet håbet om at blive gravid. 
Det er dog kun 7 måned vi prøver, men syntes det er så frustrerende, at den forbandede test aldrig er positiv. Min cyklus er forskellig går fra 42 dage til 52 dage. 

Tror måske at min psyke spiller en stor rolle. men for pokker hvor kan jeg ikke lade være med at tænke på det! 

Er der nogen der har oplevet det samme hvor de også havde mistet håbet? Eller nogen der har nogen gode råd til hvordan men ikke tænker så meget over det - så min "psyke" måske kan få lidt ro, eller hvad man kan sige? Mangler virkelig hjælp

Vi prøvede at få nummer to i 4 år, og da det stadig ikke lykkedes opgav jeg fuldstændig. 

Jeg var sindsygt deprimeret i 2 måneder efter at jeg havde accepteret at vi ikke skulle ha lov at få nummer to barn, og lige pludselig så BANG!! så var jeg gravid, og havde kun haft sex med manden 2 gange den måned. 

og nu er vi beriget med en dejlig søn på 7 år, og en dejlig lille Datter på 4½ måned  

Har det på samme måde; Vi har prøvet i over to år uden gevinst og uden én eneste antydning af en ekstra streg. Efter to år og noget tid er vi startet i behandling og jeg er pt. i gang med min 5. insemination....

Alt er helt perfekt får vi at vide- store æg og fin tyk slimhinde, regelmæssig menstruation og masser af ÆLslim... Alle blodprøver perfekte og mandens sædtal helt i top...

Og lige nu kan jeg slet ikke forestille mig at prøve at få en positiv test... ØV ØV ØV...

 

Lillemy skriver:

Har det på samme måde; Vi har prøvet i over to år uden gevinst og uden én eneste antydning af en ekstra streg. Efter to år og noget tid er vi startet i behandling og jeg er pt. i gang med min 5. insemination....

Alt er helt perfekt får vi at vide- store æg og fin tyk slimhinde, regelmæssig menstruation og masser af ÆLslim... Alle blodprøver perfekte og mandens sædtal helt i top...

Og lige nu kan jeg slet ikke forestille mig at prøve at få en positiv test... ØV ØV ØV...

 

Da vi havde prøvet 3 x IUI, spurgte de om vi ville igen, men vi bad om at komme i IVF. Det er hårdt at være i IVF pga. hormonerne, men der blev vi gravide. Så hvis jeg var jer, ville jeg nok gå videre. Vi er også uforklarlige. Jeg har altid tænkt at hvis man er uforklarlig, så burde IUI ikke virke bedre end når man prøver selv. Bare min mening

til ts: Jeg kan godt huske hvor frusteret man var og jeg har desværre ikke nogle gode råd. For det med at slappe af og prøve at tænke på noget andet - det virker bare ikke! Jeg vil dog sige at 7 mdr. ikke så lang tid, så du må ikke miste håbet!

Miss BananaHammock skriver:

Da vi havde prøvet 3 x IUI, spurgte de om vi ville igen, men vi bad om at komme i IVF. Det er hårdt at være i IVF pga. hormonerne, men der blev vi gravide. Så hvis jeg var jer, ville jeg nok gå videre. Vi er også uforklarlige. Jeg har altid tænkt at hvis man er uforklarlig, så burde IUI ikke virke bedre end når man prøver selv. Bare min mening

Vi er blevet henvist til ivf og har netop været til 1. Møde men fik en 5. Ins. I ventetiden :-) dejligt lige at høre dig vende det på hovedet; at når man er uforklarlig hjælper ins. Ikke så meget mere end alm sex. Jeg har nemlig hele tiden tænkt, at når man er uforklarlig burde det virke med ins. Fandt de nogen grund hos jer??? Jeg får altid mens smerter allerede en 6-7 dage efter ins. Og så tænker jeg allerede... At nå det var det

Lillemy skriver:

 

Vi er blevet henvist til ivf og har netop været til 1. Møde men fik en 5. Ins. I ventetiden :-) dejligt lige at høre dig vende det på hovedet; at når man er uforklarlig hjælper ins. Ikke så meget mere end alm sex. Jeg har nemlig hele tiden tænkt, at når man er uforklarlig burde det virke med ins. Fandt de nogen grund hos jer??? Jeg får altid mens smerter allerede en 6-7 dage efter ins. Og så tænker jeg allerede... At nå det var det

Jeg tænker bare at hvis man ikke kan de 2 år inden man kommer i behandling, og der ikke er nogen grund til det ikke sker, så er IUI bare ikke nok til at gøre det. Men det betyder jo ikke at det ikke sker - for det gør det jo. Ellers ville man ikke gøre det

Nej - vi er stadig uforklarlige. Skal igang med fryseforsøg her i foråret for at få nr. 2.

Jeg mærkede det også kort efter insemineringen, men jeg mærkede generelt bare rigtig meget i forbindelse med behandlingen - tror psyken spiller ind i en grad man slet ikke kan styre!

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen nået dertil hvor jeg snart har opgivet håbet om at blive gravid. 
Det er dog kun 7 måned vi prøver, men syntes det er så frustrerende, at den forbandede test aldrig er positiv. Min cyklus er forskellig går fra 42 dage til 52 dage. 

Tror måske at min psyke spiller en stor rolle. men for pokker hvor kan jeg ikke lade være med at tænke på det! 

Er der nogen der har oplevet det samme hvor de også havde mistet håbet? Eller nogen der har nogen gode råd til hvordan men ikke tænker så meget over det - så min "psyke" måske kan få lidt ro, eller hvad man kan sige? Mangler virkelig hjælp

Du må ikke opgive håbet endnu. Med mit barn nr 1 tog det også 7 mdr. Jeg havde en lige så lang cyklus som du beskriver. Men efter jeg begyndte at bruge Æl test fik vi til sidst gevinst.

 for at du snart står med en positiv test.