Tanker om barn nr. 3

Lykke:) skriver:

Jeg bliver så glad når jeg læser dit indlæg. Synes det er så fantastisk, at I har det så godt.

Jeg tror dine tanker har noget at gøre med at du har bange for at ødelægge det gode i har nu. Men jeg er SIKKER på, at nr. 3 ikke vil ødelægge noget for jer men derimod kun give jer mere glæde i jeres liv.

Kæmpe kram!

Ciss skriver:

Jeg genkender absolut din følelse af rigdom, og dine tanker om nr tre. Jeg går også ind til børnene om aftnen og ser på dem og føler mig rig...

Når det gælder nr tre. Jeg har også ønsket mig nr tre - og jeg ville absolut have arbejdet aktivt for at få barnet, hvis ikke mit forhold til børnenes far var gået i stykker. Jeg tror, det er vigtigt, at tænke, at overtro er overtro.

Jeg var nr tre - og min mor har altid sagt, at det var den bedste fødsel af de tre. En veninde af mig har også lige fået nr tre i sommer, og hun var også meget nervøs, siden det var tredje fødsel, men alt gik fuldstændig efter skema og problemfrit.

Når det gælder lykke, så tror jeg ikke på, at man kan bruge den op. Til gengæld tror jeg, at det er enkelt at fortryde de børn, man ikke fik. Vi får alle doser af problemer og vanskelige perioder. Når de er overstået og er kommet lidt på afstand virker de ikke fuldt så vanskelige længere. Man klarede det jo. Uanset, hvad man gør, er der ingen, som kommer til at leve et liv som bare er enkelt og problemfrit. Så om I får nr tre eller ikke, så vil der komme perioder med problemer og vanskeligheder i fremtiden. - Men det er en stor ting at vælge at prøve at få nr tre eller ikke, så det er klart, man tænker meget omkring det.

Rockertand skriver:

Men du er jo ikke alene om disse tanker - vi er rigtig mange, der har haft nøjagtig de samme tanker - og vi er mange, der måtte sande, at det fantastiske liv fortsatte, også selvom vi udfordrede skæbnen med et tredje barn.

Min tredje fødsel var fantastisk, nummer 2 knapt så sjov - så du kan være heldig eller uheldig at spørge de "rigtige", når du får fødselsberetninger, men der er absolut INTET, der taler imod, at du ikke skulle fortsætte med fantastiske fødsler og unger

lineog4 skriver:

At ændre sin livssituation hvad enten det handler om at få flere børn, skifte karriere, arbejde, mand, flytte hvad ved jeg er et sats, man ved hvad man har og aner ikke hvad man får. 

men man vælger jo det sats fordi man tror på det beriger ens liv at tage det skridt og det må være det man har for øje  og ikke masson er angstprovokerende nemlig forandringen.

Jeg tror ikke der er en udmålt pose lykke eller held til hver enkelt af os, lynet slår ned og ikke en af os kan forudse hvornår og hvordan. Vi bekymrer over os over ting som aldrig sker og oplever ting vi aldrig havde tænkt over. 

Jeg var gravid med nummer to og bekymringerne var kæmpe store: hvad hvis jeg får kejsersnit og ikke kan slæbe barnevogn og to børn ned og op af trappen, hvad hvis grunden til baby ikke vender sig i maven er den har hofteskred så kan den ikke være i barnevognen og jeg har ikke råd til en ny vogn, hvad om jeg får dårlig karakter i specialet og aldrig kan få arbejde, hvad om jeg ikke kan elske to børn. Hun vendte sig, jeg havde verdens nemmeste fødsel, jeg stod op dagen efter og legede med min store pige på livet løs, jeg fik 11 i specialet, jeg har nu arbejde - eneste som jeg aldrig havde overvejet var hun ikke kunne leve.

Livet kommer ikke med en garanti, men det kommer med en mulighed for at forsøge at få det bedste ud af det hele tiden, hver dag. 

Og forresten min 3. Fødsel var ikke en drillefødsel, faktisk den nemmeste af dem alle. Han var også den nemmeste baby af dem alle, og han er den skønneste i verden, lidt sær fordi han åbenbart er yderst boglig intelligent... 

Janne T. skriver:

tak for dit søde svar! håber også fremtiden bringer mere lykke med sig!

Jeg synes dit indlæg er dejligt og ja det viser jo bare at vi alle har en frygt for at ting kan være for gode til at være sandt. 

Min første kæreste sagde altid til mig at når noget går godt er det sikkert det snart vil vende og nogen siger at hvis noget virker for godt til at være sandt så passer det nok også. Og ja livet er jo aldrig bare en dans på roser, men et langt stykke af vejen handler det også om ens egen indstilling til tingene.

Da jeg ventede mit første barn troede jeg aldrig jeg ville opleve at stå med ham i mine arme for det virkede reelt alt for godt til at være sandt. Var sikker på at noget ville gå galt under graviditeten eller under fødslen og jeg var et nervevrag fra start til slut. Men fødslen gik som en drøm og jeg fik den skønneste og sundeste baby i armene.

Årene fulgte med op og nedture som livet byder på og først da han var 9 år blev han storebror og den  graviditet var jeg også bange for ikke ville gå godt og troede heller ikke der at jeg ville stå med en sund baby i mine arme til termin. Havde dog også oplevet en ufrivilig abort i uge 11 som jo sker for mange, men ville have bekymret mig alligevel. Men det gik godt med den næste graviditet og endnu en nem fødsel og sørme om vi ikke besluttede at vi ønskede barn nr. 3 hurtigt efter. Nu var jeg dog overbevist om at heldet var sluppet op for det går da ikke godt tredie gang også tænkte vi som du også skriver. Men jo efter endnu en nem fødsel kunne vi holde vores tredie barn i vores arme og jeg tror sagtens jeg kunne have stoppet tiden lige der for vidste da at mit liv var fuldendt.

Mere priviligeret kan man vel ikke blive. Og hver dag når jeg kigger på mine børn tænker jeg på hvor heldig jeg er. Selvfølgelig byder livet da på nogle store udfordringer ind imellem, men det overordnet er jo nærmest for godt til at være sandt og det er tit jeg føler jeg lever en andens liv, for det er da mere end jeg ville have troet jeg skulle komme til at opleve. Det er ligesom ikke rigtigt gået op for mig at jeg end ikke kunne have drømt om det jeg har.

Så nu siger vi også at vi har fået de børn vi skal have for vi vil simpelthen ikke turde satse på at det skulle gå godt en fjerde gang. Vi synes vi er glade for det vi har, men alligevel melder tanken sig nogen gange om nr. 4. Så tror det er helt normalt at man tænker sådan som du beskriver når man føler sig så rig i sit liv og det er jo egentligt bare et sundhedstegn at man er i stand til at værdsætte det man har og ikke tager det som en selvfølge. At man ved livet er skrøbeligt og hver dag er en gave og at man ikke bare regner med at alting kommer til en.

Men følg dit hjerte for med drømmene skal man også turde satse en gang imellem. I øvrigt kender jeg masser der har fået 3, 4 og 5 børn uden problemer b.la. min mor og det er gået glat alle fire gange. Der bliver ikke holdt regnskab med vores liv på den måde, men selvfølgelig er der en risiko hver gang uanset om det er 1 eller 5 gang.

Jeg genkender mange af dine tanker og bekymringer. Jeg har altid ønsket mig tre børn, og efter fødslen af barn nr. 2 var barn nr. 3 stadig et stort ønske. 

Jeg havde også haft to supernemme graviditeter og fødsler, og begge piger har været ufatteligt nemme. Ingen kolik eller sygdomme, men glade og tilfredse børn hele vejen igennem. Og jeg har fra dag 1 følt mig utrolig heldig og taknemmelig.

Kæresten og jeg var ikke helt enige om nr. 3, og min fornuft sagde da også, at det nok var bedst at nøjes med de to fantastiske piger, vi havde.

Graviditet nr. 3 var absolut ikke planlagt, og vi skulle sunde os en del, da vi opdagede den. Jeg ville beholde barnet, men vidste samtidig, at timingen ikke var god. Det skulle helst have ventet et ½ - 1 år. Men nu var barnet i maven, og vi blev enige om, at selvfølgelig skulle vi have det.

Undervejs kom så de tanker, som jeg normalt ikke har: Nu bliver det sikkert en hård graviditet/fødsel/amning osv. Tænk hvis barnet fejler noget. Nu hvor det ikke var planlagt, skal det nok gå galt.

Men jeg kunne godt have sparet al det. Igen havde jeg en fantastisk graviditet, fødslen var en drømmefødsel og den bedste af mine tre. August, som vidunderet kom til at hedde, er den nemmeste og gladeste baby, vi nogensinde har mødt. Begge piger har som sagt været nemme, men lillebror overgår dem begge.

Så jeg kan kun sige: Go for it! Og tænk positivt!