Min mand vidste meget tidligt i forholdet at der med pakken Line var en drøm om to børn. Vi mødtes da jeg var meget ung og han var enlig far til en. Da jeg følte nu var vi eller rettere jeg der hvor enten var det ham eller også skulle jeg fritstilles og finde den jeg gerne lave familie med, så tog vi en snak og han gik med til at vi på sigt skulle have børn og jeg ikke kunne forlige mig med tanken om kun et (hvis vi altså var så heldige at det kunne lade sig gøre). Men jeg tror godt han kunne have lever godt videre uden flere børn og når det skulle være så kun et.
Langt senere blev jeg så gravid på p-piller og vi fik startet vores børneflok uden at skulle tage stilling til om det var nu - meget rart faktisk. Jeg var stadig på universitetet, var i gang med speciale som efter barsel bare ikke kunne komme i gang igen. Jeg valgte da min datter var 2 år at sadle om, starte nyt speciale og satse på at skrive det på det år det var normeret til. Da vi kunne se det kunne lade sig gøre startede vi projekt lillebrøster og var enige om det var den absolut sidste. Blev gravid med det samme, fødte min anden datter som vi desværre mistede kort efter og vi var begge to klar til en nummer 3 (så der var grunden til nummer 3 ønsker jeg så ikke for andre for at få 3 børn 
).
At nummer 4 er kommet er igen grundet i p-piller (har derfor spiral nu), og var absolut ikke et ønske fra min mands side (eller fra min), men siger hver dag tak for jeg fik lov at få ham...
Så på en måde havde jeg en mand der kunne have undværet børn og som gik med til 4, og på den anden side gik han nok egentlig aldrig med til mere end 2, men skæbnen ville vi endte med 4 og 3 levende
Anmeld
