kejoh54 skriver:
Jeg mødte min rigtig dejlige super nye kæreste for 5 måneder siden og en aften ligger vi og snakker om vores x'er... Hun fortæller mig at X ikke behandlede hende særlig pænt, han var altid skide sur, og snerrede og bed af hende, alt foregik på hans præmisser og gjorde de ikke det så gik han bare eller truede med at gå fra hende.
Dagen efter snakker jeg med min bedste veninde om lige netop det emne, og hun fortæller at hendes X sørgede for at flytte så langt ud på landet at hende og hendes søn ikke kunne komme nogen steder. Han var efter hende tit og kaldte hende grimme ting, indtil en aften hvor jeg hentede hende derude fra og havde dem boende i min lejlighed i 10 dage.
Dagen efter igen, ny veninde, snakker med hendes børns far som tilsyneladende mener at hun ikke er kompetent nok til at passe på sine børn i stormen, og desuden så skal hun aldrig nogensinde hyrer en barnepige uden hans samtykke for det var hun da komplet uegnet til.
Og jeg kan blive ved med oplevelse fra mit job som bartender på hvordan mænd er efter deres koner hele tiden.
Hvorfor fanden finder i jer i det? Der er et helt land fyldt af mænd der er villige til at gøre alt for jer, vi er måske ikke de smukkeste fyre, eller de smarteste, men hvad vil i helst have?
Da jeg engang var i et dårligt forhold (han tog stoffer, brugte mine penge, var utro osv) handlede det nok om, at han var min anden rigtige kæreste. Jeg havde da været sammen med andre også, men de var kun ude efter sex, så troede ikke at andre ville have mig, eller ville mig noget godt.
Jeg var ung, umoden, naiv og med rigtig dårlig selvtillid.
Forholdet varede fem år (on and off)
Så kom min nuværende kæreste, sagde jeg fortjente bedre, og pludselig var vi kærester.
Jeg flyttede til en anden landsdel, for at få x'en på afstand. Ellers havde jeg nok stadig rendt efter ham.
Men hvor er jeg lykkelig for at jeg ikke nåede at få børn med ham. Alting bliver så meget mere kompliceret, når der er børn.
Og hvis man så ikke har for god selvtillid, må det være endnu vanskeligere.