Er bare så ked af det

Ja endnu en tråd om min dejlige mor som jeg bare mangler SÅ MEGET 

Beklager mit tude indlæg, spring blot videre hvis du lyster.. 

Så kom vi igennem jul og nytår uden min mor. Det har virkelig været den hårdeste jul/nytår ever! Jeg tror og håber på at det bliver bedre med tiden, men lige nu græder jeg bare så meget om aftenen. Ind imellem føler jeg mig latterlig. Hun har det jo godt hvor hun er nu, men 62 år gammel er sq for tidligt og igen hvis hun var vågnet som en grøntsag - det er heller ikke til at bære! 

Omkring denne tid, for 2 måneder siden fik jeg 2 opkald.. Jeg tog ikke tlf'en da jeg lige var optaget på Skype. Min søster sendte en sms: "den er gal med mor, RING!" Jeg fik en dårlig fornemmelse og ringede straks.

Min mors kæreste tog tlf'en og mente i første omgang ikke at jeg behøvede at komme når nu jeg var på vej i seng. Alligevel havde jeg fornemmelsen af at jeg hellere måtte køre afsted, og godt jeg gjorde dét! Kan huske jeg ringede til en kollega på vej til Viborg (jeg har en times kørsel til Viborg fra hvor jeg bor), og vi snakkede/pjattede imens jeg kørte der op af. 

Jeg lovede at give hende besked, ingen af os mente det var så alvorligt som det sidenhen viste sig at være. 

Hvor om alting er: Elsk mens du kan dét, pludselig er det for sent.. Jeg glemte så ofte at sige: Mor, jeg elsker dig! 

Jeg fandt dette billede på computeren igår, min mor og hendes kæreste var trofaste hjælpere på Salten kræmmermarked igennem mange år, de "boede" i campingvogn på pladsen og vi nød at besøge dem. 

Krammer til dig

Joan ( Smallie ) skriver:

Krammer til dig

Tak  

Jeg tror aldrig man kommer sig over disse tab, lige meget hvem man mister. Ens mor står bare ens hjerte utrolig nært, og jeg ville også være ked af det hvis det var min mor. Det vigtigste er at komme ud med tanker og følelser, ikke at gå med sorgen selv.

Efterhånden som dagene, ugerne, månederne og årene går lærer vi at leve med det, men vi vil aldrig glemme dem som stod vores hjerte nært

VIPpigen skriver:

Jeg tror aldrig man kommer sig over disse tab, lige meget hvem man mister. Ens mor står bare ens hjerte utrolig nært, og jeg ville også være ked af det hvis det var min mor. Det vigtigste er at komme ud med tanker og følelser, ikke at gå med sorgen selv.

Efterhånden som dagene, ugerne, månederne og årene går lærer vi at leve med det, men vi vil aldrig glemme dem som stod vores hjerte nært

Lige præcis, og nu er det stadig så nyt.  Jeg tror på at hver gang jeg skriver lidt om det eller snakker om det, giver det en brik i puslespillet et eller andet sted. 

Synes blot at jeg er kastet tilbage i sorgen lige nu. Tankerne myldrer om aftenen, men det er jo naturligt (tror jeg nok) 

Stort Kram til dig 

Det er hårdt at miste dem man elsker aller højst! 

Har en skøn svigerinde som mistede sin kære Mor for nogle mdr siden. 

Og hun har desværre ikke mange veninder at snakke om det. 

Men jeg elsker når hun kommer til mig og bruger mig til at græde ud ved. 

Man har virkelig brug for at snakke om det.. 

Men som min svigerinde siger, så letter det SÅ meget at snakke om hende om de gode minder 

Så luft bare ud her til os 

Janni. skriver:

Ja endnu en tråd om min dejlige mor som jeg bare mangler SÅ MEGET 

Beklager mit tude indlæg, spring blot videre hvis du lyster.. 

Så kom vi igennem jul og nytår uden min mor. Det har virkelig været den hårdeste jul/nytår ever! Jeg tror og håber på at det bliver bedre med tiden, men lige nu græder jeg bare så meget om aftenen. Ind imellem føler jeg mig latterlig. Hun har det jo godt hvor hun er nu, men 62 år gammel er sq for tidligt og igen hvis hun var vågnet som en grøntsag - det er heller ikke til at bære! 

Omkring denne tid, for 2 måneder siden fik jeg 2 opkald.. Jeg tog ikke tlf'en da jeg lige var optaget på Skype. Min søster sendte en sms: "den er gal med mor, RING!" Jeg fik en dårlig fornemmelse og ringede straks.

Min mors kæreste tog tlf'en og mente i første omgang ikke at jeg behøvede at komme når nu jeg var på vej i seng. Alligevel havde jeg fornemmelsen af at jeg hellere måtte køre afsted, og godt jeg gjorde dét! Kan huske jeg ringede til en kollega på vej til Viborg (jeg har en times kørsel til Viborg fra hvor jeg bor), og vi snakkede/pjattede imens jeg kørte der op af. 

Jeg lovede at give hende besked, ingen af os mente det var så alvorligt som det sidenhen viste sig at være. 

Hvor om alting er: Elsk mens du kan dét, pludselig er det for sent.. Jeg glemte så ofte at sige: Mor, jeg elsker dig! 

Jeg fandt dette billede på computeren igår, min mor og hendes kæreste var trofaste hjælpere på Salten kræmmermarked igennem mange år, de "boede" i campingvogn på pladsen og vi nød at besøge dem. 

Janni. skriver:

Ja endnu en tråd om min dejlige mor som jeg bare mangler SÅ MEGET 

Beklager mit tude indlæg, spring blot videre hvis du lyster.. 

Så kom vi igennem jul og nytår uden min mor. Det har virkelig været den hårdeste jul/nytår ever! Jeg tror og håber på at det bliver bedre med tiden, men lige nu græder jeg bare så meget om aftenen. Ind imellem føler jeg mig latterlig. Hun har det jo godt hvor hun er nu, men 62 år gammel er sq for tidligt og igen hvis hun var vågnet som en grøntsag - det er heller ikke til at bære! 

Omkring denne tid, for 2 måneder siden fik jeg 2 opkald.. Jeg tog ikke tlf'en da jeg lige var optaget på Skype. Min søster sendte en sms: "den er gal med mor, RING!" Jeg fik en dårlig fornemmelse og ringede straks.

Min mors kæreste tog tlf'en og mente i første omgang ikke at jeg behøvede at komme når nu jeg var på vej i seng. Alligevel havde jeg fornemmelsen af at jeg hellere måtte køre afsted, og godt jeg gjorde dét! Kan huske jeg ringede til en kollega på vej til Viborg (jeg har en times kørsel til Viborg fra hvor jeg bor), og vi snakkede/pjattede imens jeg kørte der op af. 

Jeg lovede at give hende besked, ingen af os mente det var så alvorligt som det sidenhen viste sig at være. 

Hvor om alting er: Elsk mens du kan dét, pludselig er det for sent.. Jeg glemte så ofte at sige: Mor, jeg elsker dig! 

Jeg fandt dette billede på computeren igår, min mor og hendes kæreste var trofaste hjælpere på Salten kræmmermarked igennem mange år, de "boede" i campingvogn på pladsen og vi nød at besøge dem. 

Ååårh søde ven... Hvor jeg føler med dig! Jeg ved lige præcis hvordan du har det... Jeg mistede min mor i juli... Og det var et barsk og hurtigt forløb..

Jeg synes julen og nytåret har været så hård at komme igennem 

Jeg savner min mor hver eneste dag... Vi boede kun 200m fra hinanden og vi så hinanden hver dag.... Mangler stadig at hun kommer forbi og hygger med ungerne... Giver mig en stor krammer og spørger om vi snart skal på shoppetur.... 

Ved hun er et bedre sted nu men det gør det bare ikke nemmere men søde dig.. Du har mistet din mor... Din mor som du troede du skulle have i mange år endnu.... Det er en af de største tab man kan opleve og det tager tid at lære at leve med savner og smerten ved ikke længere at have sin mor i sit liv

Jeg tror dog stadig at man med tiden lære at leve med savnet og lærer igen at nyde julen, nytår, fødselsdage med en viden om at ens mor kigger med og har det godt hvor hun er nu 

stort