Zeta skriver:
Undskyld, men er det ikke en gråzone hvornår noget er hverdagsting og noget et hjælpemiddel?
Jeg mener at noget du for dig er en hverdagsting, kan være et hjælpemiddel for andre.
Servicelovens §41 åbner op for, at man med et barn med funktionsnedsættelser (loven siger funktionsnedsættelse, men reelt skal man have en diagnose) kan søge om at få dækket sine merudgifter. Det vil sige de udgifter som funktionsnedsættelsen giver i forhold til en almindelig familie. Vi får f.eks. til kurser (som kommunen skal bedømme er relevant, reelt kun 1 om året) om vores børns handicaps, til sko (fordi deres motorik/fysiske funktionsnedsættelse gør at der er særlige krav til deres fodtøj. Dette skal naturligvis dokumenteres af læge eller fys og der skal laves en liste af de årlige udgifter, hvor kommunen så skønner hvad udgifterne ville være i en almindelig familie. Vi bruger ca. 11.000 kr tror jeg pr. barn pr. år) og til fysioterapeut. Vi har også lige fået bevilget et visualiseringsprogram, som er god til børn med autisme og endvidere søgt om tilskud til barnepige (fordi vi skal have en voksen. En pige på 15 kan ikke håndtere to børn med autisme/adhd, så vi søger om differencen op til en mere "professionel" barnepige, dvs. en pædagog- eller lærerstuderende på en vis alder.) Behovet for al hjælpen er naturligvis funderet på vurderinger og anbefalinger fra faggfolk: børnepsykiatrisk afdeling, Børneafdelingen og ortopædkirugisk afdeling.
Jeg er taknemmelig for hjælpen, men det er virkelig svært at få tingene igennem. Det er så grænseoverskridende at skulle udstille sin familie på den måde og sine børns svagheder. Tror mig, jeg ville meget hellere have børn uden handicaps og ikke få en krone fra det offentlige.
Anmeld