Hvordan håndterer i anfald?

Chris86 skriver:

Her børster den store altid først og derefter mor eller far... Så vi har 7-9-13 aldrig bøvl...
Synes umiddelbart ik der er så vamvittig meget forskel på jeres måder at håndtere det på...

Synes jeg heller ikk, men det synes han åbenbart. Vi har sim regel heller ikk bøvl med børstning, men lige den dag var der så.

LuLy skriver:

Vi har tit samme scenarie, min datter er 2 år og 5 mdr. Jeg plejer dog altid at lade hende gøre det selv først for så får jeg lov at gøre det bagefter. Hvis jeg siger nej når hun selv vil så går hun også helt i baglås og bliver stiktosset.

Jeg har dog også måtte bruge samme metode som du gjorde med at lægge hende på gulvet.

I den episode du oplevede ville jeg have prøvet at forhandle med ham og tilbyde ham at han selv kunne starte og så kunne du gøre det færdigt

problemet er at hvis han får lov først, så får jeg den ikk fra ham igen han elsker at lege med sin tandbørste og MIN-fasen gør at den ikk er til at vride fra ham igen. 

Elbæk skriver:

Vi havde gjort det helt anderledes. Her er vores dreng super sej til at børste tænder selv, så han får altid lov til at smage på tandbørsten, børste tænderne 2-3 minutter selv, og så tager mor eller far over.

Jeg synes det er vigtigt at give dem lov selv i den alder, og hvis han ville selv, jamen så burde han få lov, hvorså at få at vide at mor eller far skal efterbørste - men så tror jeg også det er meget nemmere, da han allerede har gjort det selv.

Han får tit lov at lege med tandbørsten og er normalt vildt god til at få børstet tænder, men lige den her dag, der gad han så ikke. 

Hvis han får lov at gøre det først til en rigtig tandbørstning, så kan vi ikk få den fra ham igen.

ano14316 skriver:

Hmm for at tage udgangspunkt i din situation her..
Som det aller første skal du måske se lidt anderledes på det.. hvis du selv eller din kæreste bliver vred eller ked af det, ser du det så som et anfald ? Jeg forbinder ordet med sygdom og noget uhåndterligt, måske det bare er mig...

Men derudover ville jeg anerkende og stadig pointere at det er mig der bestemmer..
Navn jeg kan se du er rigtig vred fordi du ger e selv vil børste dine tænder, men jeg børster dine tænder. Er tiden til det kan man jo sige, så kan du børste bagefter.

Fortsætter han med at være utærlig, ville jeg også som de kæreste tage ham på skødet holde ham, sige 'jeg bestemmer og nu børster jeg dine tænder' med andre ord du skal slet ikke spekulere over om der er en mulighed for at slippe for det er der ikke. Men tror ikke på det nogen sinde hjælper at hæve stemmen med mindre man vil en chok effekt, som jo kan være nødvendig i farlige situationer.
Men jeg kommer sq også til at hæve stemmen i frustration en gang i mellem..

Er han mere ked af det end vred ville jeg gå mere i dialog og spørger: ' er du ked af det fordi du gerne selv vil børste tænder' ' det kan jeg godt forstå du må selv børste dem når jeg er færdig'

Hvad skal jeg ellers kalde det? Det er ikk noget JEG associere med sygdom når aldersgruppen er 1-3år

jeg talte netop til ham i situationen, fortalte at jeg godt kunne se han ikke ville, men det skulle han  

det er jo svært, børn er forskellige, men vores dreng kan ikk overskue en dialog, som du foreslår, imens han er helt oppe og køre

modesty skriver:

Det virker ikke at skælde ud på børn, der er forsket en masse i emnet. Så sig til din kæreste at det eneste han får ud af at hæve stemmen/råbe af jeres barn, er at give jeres barn lavt selvværd...

Min søn hader også at få børstet tænder. Jeg tilbyder ham altid at børste selv først, og det hjælper lidt, men han er bestemt ikke glad for det alligevel.

Jeg sørger for altid at have godt humør. Hvis jeg kan få ham til at grine og han er glad, går det altid nemmere.

Jeg har i få situationer gjort som dig, lagt ham og holdt ham imens.

Og så må jeg indrømme at jeg også har ladet ham slippe engang imellem når jeg ikke orkede turene, selvom det nok ikke er særlig pædagogisk korrekt.

Tro mig vi har snakken TIT, om det med hævet stemme/råben. jeg synes der er stor forskel på de to ting, men min kæreste kan åbenbart ikk høre sig selv, for han mener aldrig han råber. Men jeg er ikke enig. 

Abemor skriver:

Mine børn får sjældet "anfald", for de ved, at der intet komme ud af det 

synes du tackler situationen fint 

tak det virker heller ikk til at der er de helt store forskelle i folks forslag

Anonym skriver:

Hvad skal jeg ellers kalde det? Det er ikk noget JEG associere med sygdom når aldersgruppen er 1-3år

jeg talte netop til ham i situationen, fortalte at jeg godt kunne se han ikke ville, men det skulle han  

det er jo svært, børn er forskellige, men vores dreng kan ikk overskue en dialog, som du foreslår, imens han er helt oppe og køre