Hvordan håndterer i anfald?

ja altså sådan helt konkret.? 

Vi plejer at lade ham rase ud og finde ud a at han ikke får sin vilje, og så kan vi bagefter kramme og snakke lidt. 

Men igår skulle vi ud a døren og havde småtravlt. Knægten skal have børstet tænder og jeg gør klar som altid og har i forvejen fortalt ham hvad der skal foregå. Da jeg står med tandbørsten og opmuntrende siger at nu skal vi lige have børstet tænderne, kammer han helt over, fordi han vil selv  Prøver at give ham min egen at lege med imens, men den bliver blot kastet væk. Siger til ham, i en bestemt tone, at det altså ikke nytter og vi SkAl have det klaret selvom han ikke har lyst. Han er stadig oppe i det røde felt. Ender med at børste hans tænder mens han ligger på gulvet og er vildt sur  Da han er faldet ned vil han kramme. Vi krammer og jeg snakker lidt om episoden med ham. 

Min kæreste synes ikke jeg satte en grænse. Jeg synes selv jeg satte en grænse ved at være vedholdende selvom han var sur. Hmm. Synes det er vildt svært at vide i situationen hvad der vil være bedst. Min kæreste ville have insisteret på at han skulle sidde/stå op og få børstet tænder og ville derfor have taget ham på skødet og holdt fast. Det tror jeg så ikke der ville komme noget konstruktivt ud af. Han ville nok også have hævet stemmen en del mere end jeg. Men det vil jeg gerne undgå så vidt muligt.

hvad er jeres syn på sagen? Både i forholdt til denne specifikke situation, men kom også gerne med andre eksempler fra egne børn

skal lige huske at skrive at vores søn er 2år og 2 måneder.

det kunne have været mig der havde skrevet det... Kæresten mener også jeg ikke sætter grænser, og ville også hæve stemmen mere end jeg gør ... Jeg ville så have taget ham på skødet og holdt, men det er mere fordi det er den eneste måde jeg kan holde ham fast uden at risikere at han stikker af..

Anonym skriver:

ja altså sådan helt konkret.? 

Vi plejer at lade ham rase ud og finde ud a at han ikke får sin vilje, og så kan vi bagefter kramme og snakke lidt. 

Men igår skulle vi ud a døren og havde småtravlt. Knægten skal have børstet tænder og jeg gør klar som altid og har i forvejen fortalt ham hvad der skal foregå. Da jeg står med tandbørsten og opmuntrende siger at nu skal vi lige have børstet tænderne, kammer han helt over, fordi han vil selv  Prøver at give ham min egen at lege med imens, men den bliver blot kastet væk. Siger til ham, i en bestemt tone, at det altså ikke nytter og vi SkAl have det klaret selvom han ikke har lyst. Han er stadig oppe i det røde felt. Ender med at børste hans tænder mens han ligger på gulvet og er vildt sur  Da han er faldet ned vil han kramme. Vi krammer og jeg snakker lidt om episoden med ham. 

Min kæreste synes ikke jeg satte en grænse. Jeg synes selv jeg satte en grænse ved at være vedholdende selvom han var sur. Hmm. Synes det er vildt svært at vide i situationen hvad der vil være bedst. Min kæreste ville have insisteret på at han skulle sidde/stå op og få børstet tænder og ville derfor have taget ham på skødet og holdt fast. Det tror jeg så ikke der ville komme noget konstruktivt ud af. Han ville nok også have hævet stemmen en del mere end jeg. Men det vil jeg gerne undgå så vidt muligt.

hvad er jeres syn på sagen? Både i forholdt til denne specifikke situation, men kom også gerne med andre eksempler fra egne børn

skal lige huske at skrive at vores søn er 2år og 2 måneder.

hej vores datter er 2 år og 6 mdr. Og hun har anfald.. Også meget hysteriske... Nogle gange flere gange om dagen! Lige for tiden er det generelt ALT hun ikke vil, eller hvis hun vil, så skal det være hende selv der gør det.. Selvstændighedsalderen er virkelig for fuld udblæsning herhjemme!

Men jeg plejer at starte med at forklare hende, fx med tandbørstning, at det skal hun! For ellers får man huller i tænderne.. Hvis hun stadig ikke vil gå med til det, så bliver jeg bestemt, men samtidig anerkender jeg at jeg godt kan se og høre at hun ikke vil, men at nu blir mor nødt til at gøre det.. Og så tar vi kampen! Også selvom jeg skal holde hende... Det samme gør jeg når det gælder tøj, rede hår, sko på osv. Jeg går ind for, at man ikke hæver stemmen for meget, lige som dig.. Men stadig viser grænser og hvem der bestemmer!

Anonym skriver:

ja altså sådan helt konkret.? 

Vi plejer at lade ham rase ud og finde ud a at han ikke får sin vilje, og så kan vi bagefter kramme og snakke lidt. 

Men igår skulle vi ud a døren og havde småtravlt. Knægten skal have børstet tænder og jeg gør klar som altid og har i forvejen fortalt ham hvad der skal foregå. Da jeg står med tandbørsten og opmuntrende siger at nu skal vi lige have børstet tænderne, kammer han helt over, fordi han vil selv  Prøver at give ham min egen at lege med imens, men den bliver blot kastet væk. Siger til ham, i en bestemt tone, at det altså ikke nytter og vi SkAl have det klaret selvom han ikke har lyst. Han er stadig oppe i det røde felt. Ender med at børste hans tænder mens han ligger på gulvet og er vildt sur  Da han er faldet ned vil han kramme. Vi krammer og jeg snakker lidt om episoden med ham. 

Min kæreste synes ikke jeg satte en grænse. Jeg synes selv jeg satte en grænse ved at være vedholdende selvom han var sur. Hmm. Synes det er vildt svært at vide i situationen hvad der vil være bedst. Min kæreste ville have insisteret på at han skulle sidde/stå op og få børstet tænder og ville derfor have taget ham på skødet og holdt fast. Det tror jeg så ikke der ville komme noget konstruktivt ud af. Han ville nok også have hævet stemmen en del mere end jeg. Men det vil jeg gerne undgå så vidt muligt.

hvad er jeres syn på sagen? Både i forholdt til denne specifikke situation, men kom også gerne med andre eksempler fra egne børn

skal lige huske at skrive at vores søn er 2år og 2 måneder.

Jeg synes du gjorde det rigtige. Hvis du havde insisteret på, at det skulle ske oprejst eller siddende, så ville konflikten havde optrappet. Jeg synes du satte en grænse, for konflikten var omkring, at jeres søn ville børste tænder selv, men det gjorde du.

Min søn kommer ikke med de helt store udbrud, men når der er optakt til det der ligner, så stopper jeg ham ved at tage ham i begge arme og kigge ham i øjene og sige nej meget bestemt. Det hjælper ved ham. Jeg har f.eks. lige haft ham med i Brugsen, hvor han vil lave numre hele tiden (han var træt). Der sætter jeg mig ned og gør som beskrevet og siger kort, at hvis han ikke stopper, så går vi ud uden at købe noget (vi skulle købe guf han skulle have med, når hans far kom efter ham). Det hjalp

Hvis han skulle blive rigtig sur, så ville jeg lade ham rase af - fuldstændig som I gør

Vh. Louise

Her børster den store altid først og derefter mor eller far... Så vi har 7-9-13 aldrig bøvl...
Synes umiddelbart ik der er så vamvittig meget forskel på jeres måder at håndtere det på...

Anonym skriver:

ja altså sådan helt konkret.? 

Vi plejer at lade ham rase ud og finde ud a at han ikke får sin vilje, og så kan vi bagefter kramme og snakke lidt. 

Men igår skulle vi ud a døren og havde småtravlt. Knægten skal have børstet tænder og jeg gør klar som altid og har i forvejen fortalt ham hvad der skal foregå. Da jeg står med tandbørsten og opmuntrende siger at nu skal vi lige have børstet tænderne, kammer han helt over, fordi han vil selv  Prøver at give ham min egen at lege med imens, men den bliver blot kastet væk. Siger til ham, i en bestemt tone, at det altså ikke nytter og vi SkAl have det klaret selvom han ikke har lyst. Han er stadig oppe i det røde felt. Ender med at børste hans tænder mens han ligger på gulvet og er vildt sur  Da han er faldet ned vil han kramme. Vi krammer og jeg snakker lidt om episoden med ham. 

Min kæreste synes ikke jeg satte en grænse. Jeg synes selv jeg satte en grænse ved at være vedholdende selvom han var sur. Hmm. Synes det er vildt svært at vide i situationen hvad der vil være bedst. Min kæreste ville have insisteret på at han skulle sidde/stå op og få børstet tænder og ville derfor have taget ham på skødet og holdt fast. Det tror jeg så ikke der ville komme noget konstruktivt ud af. Han ville nok også have hævet stemmen en del mere end jeg. Men det vil jeg gerne undgå så vidt muligt.

hvad er jeres syn på sagen? Både i forholdt til denne specifikke situation, men kom også gerne med andre eksempler fra egne børn

skal lige huske at skrive at vores søn er 2år og 2 måneder.

Vi har tit samme scenarie, min datter er 2 år og 5 mdr. Jeg plejer dog altid at lade hende gøre det selv først for så får jeg lov at gøre det bagefter. Hvis jeg siger nej når hun selv vil så går hun også helt i baglås og bliver stiktosset.

Jeg har dog også måtte bruge samme metode som du gjorde med at lægge hende på gulvet.

I den episode du oplevede ville jeg have prøvet at forhandle med ham og tilbyde ham at han selv kunne starte og så kunne du gøre det færdigt

Anonym skriver:

ja altså sådan helt konkret.? 

Vi plejer at lade ham rase ud og finde ud a at han ikke får sin vilje, og så kan vi bagefter kramme og snakke lidt. 

Men igår skulle vi ud a døren og havde småtravlt. Knægten skal have børstet tænder og jeg gør klar som altid og har i forvejen fortalt ham hvad der skal foregå. Da jeg står med tandbørsten og opmuntrende siger at nu skal vi lige have børstet tænderne, kammer han helt over, fordi han vil selv  Prøver at give ham min egen at lege med imens, men den bliver blot kastet væk. Siger til ham, i en bestemt tone, at det altså ikke nytter og vi SkAl have det klaret selvom han ikke har lyst. Han er stadig oppe i det røde felt. Ender med at børste hans tænder mens han ligger på gulvet og er vildt sur  Da han er faldet ned vil han kramme. Vi krammer og jeg snakker lidt om episoden med ham. 

Min kæreste synes ikke jeg satte en grænse. Jeg synes selv jeg satte en grænse ved at være vedholdende selvom han var sur. Hmm. Synes det er vildt svært at vide i situationen hvad der vil være bedst. Min kæreste ville have insisteret på at han skulle sidde/stå op og få børstet tænder og ville derfor have taget ham på skødet og holdt fast. Det tror jeg så ikke der ville komme noget konstruktivt ud af. Han ville nok også have hævet stemmen en del mere end jeg. Men det vil jeg gerne undgå så vidt muligt.

hvad er jeres syn på sagen? Både i forholdt til denne specifikke situation, men kom også gerne med andre eksempler fra egne børn

skal lige huske at skrive at vores søn er 2år og 2 måneder.

Vi havde gjort det helt anderledes. Her er vores dreng super sej til at børste tænder selv, så han får altid lov til at smage på tandbørsten, børste tænderne 2-3 minutter selv, og så tager mor eller far over.

Jeg synes det er vigtigt at give dem lov selv i den alder, og hvis han ville selv, jamen så burde han få lov, hvorså at få at vide at mor eller far skal efterbørste - men så tror jeg også det er meget nemmere, da han allerede har gjort det selv.

Anonym skriver:

ja altså sådan helt konkret.? 

Vi plejer at lade ham rase ud og finde ud a at han ikke får sin vilje, og så kan vi bagefter kramme og snakke lidt. 

Men igår skulle vi ud a døren og havde småtravlt. Knægten skal have børstet tænder og jeg gør klar som altid og har i forvejen fortalt ham hvad der skal foregå. Da jeg står med tandbørsten og opmuntrende siger at nu skal vi lige have børstet tænderne, kammer han helt over, fordi han vil selv  Prøver at give ham min egen at lege med imens, men den bliver blot kastet væk. Siger til ham, i en bestemt tone, at det altså ikke nytter og vi SkAl have det klaret selvom han ikke har lyst. Han er stadig oppe i det røde felt. Ender med at børste hans tænder mens han ligger på gulvet og er vildt sur  Da han er faldet ned vil han kramme. Vi krammer og jeg snakker lidt om episoden med ham. 

Min kæreste synes ikke jeg satte en grænse. Jeg synes selv jeg satte en grænse ved at være vedholdende selvom han var sur. Hmm. Synes det er vildt svært at vide i situationen hvad der vil være bedst. Min kæreste ville have insisteret på at han skulle sidde/stå op og få børstet tænder og ville derfor have taget ham på skødet og holdt fast. Det tror jeg så ikke der ville komme noget konstruktivt ud af. Han ville nok også have hævet stemmen en del mere end jeg. Men det vil jeg gerne undgå så vidt muligt.

hvad er jeres syn på sagen? Både i forholdt til denne specifikke situation, men kom også gerne med andre eksempler fra egne børn

skal lige huske at skrive at vores søn er 2år og 2 måneder.

Hmm for at tage udgangspunkt i din situation her..
Som det aller første skal du måske se lidt anderledes på det.. hvis du selv eller din kæreste bliver vred eller ked af det, ser du det så som et anfald ? Jeg forbinder ordet med sygdom og noget uhåndterligt, måske det bare er mig...

Men derudover ville jeg anerkende og stadig pointere at det er mig der bestemmer..
Navn jeg kan se du er rigtig vred fordi du ger e selv vil børste dine tænder, men jeg børster dine tænder. Er tiden til det kan man jo sige, så kan du børste bagefter.

Fortsætter han med at være utærlig, ville jeg også som de kæreste tage ham på skødet holde ham, sige 'jeg bestemmer og nu børster jeg dine tænder' med andre ord du skal slet ikke spekulere over om der er en mulighed for at slippe for det er der ikke. Men tror ikke på det nogen sinde hjælper at hæve stemmen med mindre man vil en chok effekt, som jo kan være nødvendig i farlige situationer.
Men jeg kommer sq også til at hæve stemmen i frustration en gang i mellem..

Er han mere ked af det end vred ville jeg gå mere i dialog og spørger: ' er du ked af det fordi du gerne selv vil børste tænder' ' det kan jeg godt forstå du må selv børste dem når jeg er færdig'

Anonym skriver:

ja altså sådan helt konkret.? 

Vi plejer at lade ham rase ud og finde ud a at han ikke får sin vilje, og så kan vi bagefter kramme og snakke lidt. 

Men igår skulle vi ud a døren og havde småtravlt. Knægten skal have børstet tænder og jeg gør klar som altid og har i forvejen fortalt ham hvad der skal foregå. Da jeg står med tandbørsten og opmuntrende siger at nu skal vi lige have børstet tænderne, kammer han helt over, fordi han vil selv  Prøver at give ham min egen at lege med imens, men den bliver blot kastet væk. Siger til ham, i en bestemt tone, at det altså ikke nytter og vi SkAl have det klaret selvom han ikke har lyst. Han er stadig oppe i det røde felt. Ender med at børste hans tænder mens han ligger på gulvet og er vildt sur  Da han er faldet ned vil han kramme. Vi krammer og jeg snakker lidt om episoden med ham. 

Min kæreste synes ikke jeg satte en grænse. Jeg synes selv jeg satte en grænse ved at være vedholdende selvom han var sur. Hmm. Synes det er vildt svært at vide i situationen hvad der vil være bedst. Min kæreste ville have insisteret på at han skulle sidde/stå op og få børstet tænder og ville derfor have taget ham på skødet og holdt fast. Det tror jeg så ikke der ville komme noget konstruktivt ud af. Han ville nok også have hævet stemmen en del mere end jeg. Men det vil jeg gerne undgå så vidt muligt.

hvad er jeres syn på sagen? Både i forholdt til denne specifikke situation, men kom også gerne med andre eksempler fra egne børn

skal lige huske at skrive at vores søn er 2år og 2 måneder.

Det virker ikke at skælde ud på børn, der er forsket en masse i emnet. Så sig til din kæreste at det eneste han får ud af at hæve stemmen/råbe af jeres barn, er at give jeres barn lavt selvværd...

Min søn hader også at få børstet tænder. Jeg tilbyder ham altid at børste selv først, og det hjælper lidt, men han er bestemt ikke glad for det alligevel.

Jeg sørger for altid at have godt humør. Hvis jeg kan få ham til at grine og han er glad, går det altid nemmere.

Jeg har i få situationer gjort som dig, lagt ham og holdt ham imens.

Og så må jeg indrømme at jeg også har ladet ham slippe engang imellem når jeg ikke orkede turene, selvom det nok ikke er særlig pædagogisk korrekt.

Anonym skriver:

ja altså sådan helt konkret.? 

Vi plejer at lade ham rase ud og finde ud a at han ikke får sin vilje, og så kan vi bagefter kramme og snakke lidt. 

Men igår skulle vi ud a døren og havde småtravlt. Knægten skal have børstet tænder og jeg gør klar som altid og har i forvejen fortalt ham hvad der skal foregå. Da jeg står med tandbørsten og opmuntrende siger at nu skal vi lige have børstet tænderne, kammer han helt over, fordi han vil selv  Prøver at give ham min egen at lege med imens, men den bliver blot kastet væk. Siger til ham, i en bestemt tone, at det altså ikke nytter og vi SkAl have det klaret selvom han ikke har lyst. Han er stadig oppe i det røde felt. Ender med at børste hans tænder mens han ligger på gulvet og er vildt sur  Da han er faldet ned vil han kramme. Vi krammer og jeg snakker lidt om episoden med ham. 

Min kæreste synes ikke jeg satte en grænse. Jeg synes selv jeg satte en grænse ved at være vedholdende selvom han var sur. Hmm. Synes det er vildt svært at vide i situationen hvad der vil være bedst. Min kæreste ville have insisteret på at han skulle sidde/stå op og få børstet tænder og ville derfor have taget ham på skødet og holdt fast. Det tror jeg så ikke der ville komme noget konstruktivt ud af. Han ville nok også have hævet stemmen en del mere end jeg. Men det vil jeg gerne undgå så vidt muligt.

hvad er jeres syn på sagen? Både i forholdt til denne specifikke situation, men kom også gerne med andre eksempler fra egne børn

skal lige huske at skrive at vores søn er 2år og 2 måneder.

Mine børn får sjældet "anfald", for de ved, at der intet komme ud af det 

synes du tackler situationen fint