Har i prøvet det?

Marcus' Mor skriver:

Det skal være kort og godt...
Inde på "pampers" hjemmeside kan du via e-mail melde dig til deres nyhedsbrev hvor du månede efter månede får en mail om hvor dit barn er i dets udviklingsstadig nu.
Her er eks en kopi af den jeg lige har fået på mailen:

Legens rolle i dit barns udvikling

LEG FOR AT LÆRE At lege er dit barns vigtigste opgave! Når man er 10 måneder gammel, virker alting nyt og interessant. De fleste aktiviteter åbner mulighed for både sjov og indlæring - uanset om det er at betragte hvad der sker, når man langsomt skubber sin mad, bid for bid, ud over kanten af spisebordet, eller tømmer mors taske ud på gulvet, mens hun har travlt med at snakke med en veninde. Selv de mest almindelige rutiner, som at komme i bad, kan vendes til en udfordrende leg, når du hjælper barnet med at sænke en tom flaske ned under vandet for at den kan lave store bobler. Med lidt fantasi, kan du hele tiden opmuntre dit barns udvikling gennem leg. Prøv at se "underholdningspotentialet" i ting rundt om i hjemmet og i daglige aktiviteter. For eksempel kan den skotøjsæske, du var ved at smide ud, rumme timers underholdning. Og hvorfor ikke distrahere barnet under bleskift med at lære det at klappe til et velkendt børnerim. Ved at se situationerne gennem dit barns øjne, kan du hurtigt finde måder at gøre hverdagen sjovere og samtidig lærerig.

 

LÆRE AT LEGE Små børn lærer gennem leg, men de har også brug for en hjælpende hånd for at få udbytte af legen. Dit barn følger hver eneste af dine bevægelser, og hovedparten af hans eller hendes handlinger og reaktioner bygger på din adfærd. Så din vejledning og opbakning kan hjælpe barnet med at blive mere nysgerrigt, tillidsfuldt og socialt. Involver barnet i dine aktiviteter hvor det er muligt, lav pligter om til leg og tilskynd barnet til at undersøge, hvordan ting føles, lyder eller bevæger sig. Udpeg interessante ting når I er ude at gå - husk at barnets sproglige forståelse allerede er godt på vej, selv om han eller hun ikke kan tale endnu. Vær sammen med andre småbørn - man er aldrig for lille til at få venner! Og sørg altid for støtte og opbakning når du opmuntrer barnet til at udforske nye omgivelser, møde nye mennesker og afprøve nye aktiviteter. Barnet har brug for at vide at du er der, det sikre og velkendte, mens han eller hun har travlt med at være selskabelig og eventyrlysten.

Som du kan se er det faktisk meget oplysende og interessant... mon ik han også vil synes det hvis du printer en ud til ham der svarer til Emils alder? 

Kh M

 

Jov må jeg da lige prøve, fik faktisk de mails der, men stoppede lige pludselig da han ik var så gammel.

Men må prøve at printe sådan en ud.

Han er 1 år på søndag, så der sker nok meget

Jeg selv elsker de artikler

suanne85 skriver:

At jeres mand/samlever virker som om de ik rigtig vil knytte sig til jeres barn?

har en lille mistanke om at det er sådan herhjemme.

Skal nærmest bede ham om at lege med Emil når det er, og Emil er så glad og vil så gerne have hans opmærksomhed men får det bare ik. Han elsker Emil det ved jeg, men her tidligere idag spurgte om han ik vil lege lidt med ham inden aftensmaden, men så skulle han altså vaske bordet i køkkent, så sagde jeg at det kunne jeg så gøre, så ku jeg se han blev sådan lidt underlig, men gik så derind i stuen og legede, og man kunne bare se Emil hyggede sig så meget fordi farmand legede med ham.

Men er bare et el anet hver gang Emil vil have hans opmærksom el jeg spørger om han ik lige kan holde ham så skal han et el andet, på wc, ned med skrald som han måske gjorde en halv time inden, el støvsuge, handle mælk ind osv.

Så har tænkt på om det er fordi han ik kan/vil knytte sig til ham...

Håber det gav mening det jeg fik skrevet for fylder ekstremt i mit hoved og bliver også lidt ked af det for syntes det er synd for Emil også.

Han kan godt ligge ham i seng el aflevere ham i vuggestue.

Sådan har det været her.
Carsten anede simpelthen ikke hvad han skulle foretage sig med Liva. Han kunne ikke bare sætte sig ned og kigge på at hun forsøgte at sætte to legeklodser sammen.
Men inden for det sidste halve år er det blevet 1 mio. gange bedre!!!
Nu kan de lave ting sammen, hun forstår hvad han siger og kan fortælle ham ting.
Jeg ved ikke om du kan bruge dette til noget, men ville blot fortælle at jeg forstår dig 100%

TbCp skriver:



Sådan har det været her.
Carsten anede simpelthen ikke hvad han skulle foretage sig med Liva. Han kunne ikke bare sætte sig ned og kigge på at hun forsøgte at sætte to legeklodser sammen.
Men inden for det sidste halve år er det blevet 1 mio. gange bedre!!!
Nu kan de lave ting sammen, hun forstår hvad han siger og kan fortælle ham ting.
Jeg ved ikke om du kan bruge dette til noget, men ville blot fortælle at jeg forstår dig 100%

Kan bruge det til meget når man ved andre har prøvet det el står i det

Marcus' Mor skriver:



Jeg er helt sikker på, at det er alderen. Der er faktisk rigtig MANGE mænd der slet ikke kan forholde sig til små børn, de ved ikke hvordan de skal opføre sig sammen med dem når de ikke kan kommunikere med dem.
Jeg selv har en ven der blankt tilstår, at han elsker børn - men så skal de også være 4-5 år gamle!
Det er jo svært for en far, at sige til barnets mor, at han ikke rigtig  har nogen interesse i børn når de er så små... for ligemeget hvordan han vælger, at formulere sig - så vil samtalen ende med, at han får det værre end han har det i forvejen.
Dette betyder ikke, at han ikke ville løbe igennem ild og vand for jeres fælles barn, for det tvivler jeg ikke et sekund på, at han ville. Men mange mænd aner intet om hvor meget børn kan/ og forstår i de forskellige alderstrin.
Mit råd til dig er, at lade far læse lidt om hvilket udviklingsstadie jeres barn er i, trin for trin - derigennem vil han komme til, at forstå og lære jeres barn bedre, at kende. Han vil måske endda få nogle "aha oplevelser" og blive positiv omkring barnet og mere interesseret i, at få en relationen til det.
Endvidere er der også nogle mennesker der har svært ved, at "slå sig løs" sammen med et lille barn imens andre (læs: dig) hører og ser på. Du kunne prøve, at gå ud en dag og lade ham være alene sammen med jeres søn så han kan gøre tingene på sin måde sammen med jeres søn... derved bliver Emil jo også 100% afhængig af far hvilket vil være en rigtig god start som opbygning af et tillidsbånd. Han skal nok klare det, det skal du ikke være i tvivl om og han vil automatisk blive helt anderledes når han er alene sammen med jeres søn... Du ville sikkert slet ikke kunne kende ham igen hvis du satte et camera op...!! Sådan er vi alle både på den ene eller anden måde... mine forældre ville slet ikke kende mig, hvis de så hvordan jeg er når jeg er på jobbet eks. Giv ham en chance og lad ham være alene med Emil... Find nogle netartikler om de forskellige udviklingstrin og læs dem sammen med ham, så i sammen kan sidde og sige "nåååh ja, det gør han også nu" osv osv!

Lad os høre hvordan det går

Kh M

Ja, det taenker jeg ogsaa lidt.


ellers er der ogsaa nogle maend (som jeg har hort om og kender overfladisk) som bare ikke rigtig kan knytte sig til deres barn (umodenhed eller bare dybt uinteresseret i born). specielt er det nok for nogle maend, hvis du har bragt sit barn med fra andet forhold- der er visse typer maend som generelt bare ikke foler den kaerlighed fordi barnet ikke kommer fra hans ohh familie juveler.

Og ovenstaaende typer maend kunne jeg aldrig leve med. Det ville drive mig til vanvid at skulle naa dertil, at sporge om min mand gad at lege med mit barn. Hvis jeg var dig, ville jeg fortaelle ham nodagtig hvad jeg synes om det.

Held og lykke med det.