Særligt sensitiv?

Er der nogen herinde der er særligt sensitive?

Hvordan får I det når I er blevet overstimulerede?

Det har været hårdt for mig her i julen... 4 dage med julefrokoster og mange mennesker hver dag. Nu er det overstået og i dag har jeg det rigtig skidt. Er nærmest blevet dybt deprimeret, har grædt hele dagen, virkelig hulket, og tænker at jeg ikke har lyst til at leve mere. Jeg kan slet ikke se noget godt i fremtiden. Vil sige jeg også har nogle "lig i lasten" og der er sket nogle rigtig trælse ting de sidste par måneder, så det er ikke ukendt for mig at føle livet er noget af en udfordring.

Har været sur på kæresten og brokket mig rigtig meget, hvilket har betydet at han har trukket sig og ikke været der for mig.

Men jeg er virkelig blevet forskrækket over jeg har det så dårligt, så ville høre om der er andre særligt sensitive der reagerer voldsomt?

Anonym skriver:

Er der nogen herinde der er særligt sensitive?

Hvordan får I det når I er blevet overstimulerede?

Det har været hårdt for mig her i julen... 4 dage med julefrokoster og mange mennesker hver dag. Nu er det overstået og i dag har jeg det rigtig skidt. Er nærmest blevet dybt deprimeret, har grædt hele dagen, virkelig hulket, og tænker at jeg ikke har lyst til at leve mere. Jeg kan slet ikke se noget godt i fremtiden. Vil sige jeg også har nogle "lig i lasten" og der er sket nogle rigtig trælse ting de sidste par måneder, så det er ikke ukendt for mig at føle livet er noget af en udfordring.

Har været sur på kæresten og brokket mig rigtig meget, hvilket har betydet at han har trukket sig og ikke været der for mig.

Men jeg er virkelig blevet forskrækket over jeg har det så dårligt, så ville høre om der er andre særligt sensitive der reagerer voldsomt?

Jeg er vidst også det der kan kaldes særlig sensitiv Det der virker for mig, er at være åben omkring det. Jeg brugte nogle dage ved svigerfamilien lige inden jul, og hver gang jeg blev træt eller fik for meget af andres selskab, så gik jeg ind på værelset og læste måske en jumbobog eller andet. 
Mit råd er at trække dig, inden det bliver for sent, som det allerede lyder til at være for dig :/ Kan du mærke det tidligt når det er ved at ske?

Anonym skriver:

Er der nogen herinde der er særligt sensitive?

Hvordan får I det når I er blevet overstimulerede?

Det har været hårdt for mig her i julen... 4 dage med julefrokoster og mange mennesker hver dag. Nu er det overstået og i dag har jeg det rigtig skidt. Er nærmest blevet dybt deprimeret, har grædt hele dagen, virkelig hulket, og tænker at jeg ikke har lyst til at leve mere. Jeg kan slet ikke se noget godt i fremtiden. Vil sige jeg også har nogle "lig i lasten" og der er sket nogle rigtig trælse ting de sidste par måneder, så det er ikke ukendt for mig at føle livet er noget af en udfordring.

Har været sur på kæresten og brokket mig rigtig meget, hvilket har betydet at han har trukket sig og ikke været der for mig.

Men jeg er virkelig blevet forskrækket over jeg har det så dårligt, så ville høre om der er andre særligt sensitive der reagerer voldsomt?

Jeg er særlig sensitiv. Det kan være rigtig hårdt nogle gange og jeg får hurtigt nok når der er sket meget på kort tid.

Julen har også presset mig lidt, vi var til julefrokost i dag og nåede bare at få for meget og var ved at bryde sammen. Nok mest fordi vi ikke selv kunne gå når vi ville. Skulle køres hjem.

Jeg har kæmpet med det altid og jeg er blevet bedre til t tackle det. For mig er det vigtig at jeg prioritere hvad jeg kan holde til og hvad jeg ikke kan og tage mine forholdsregler så jeg ikke presser mig selv ud over kanten af hvad jeg kan holde til.

Synes du skal prøve at kigge på de her sider. De har hjulpet mig til at sætte ord på det over for andre og på at få en større forståelse af hvad det vil sige at være særlig sensitiv.

http://www.hsp-foreningen.dk/2012/11/15/nar-smerten-blomstrer-om-at-vaere-saerligt-sensitiv/

http://www.hsp-foreningen.dk/er-du-saerligt-sensitiv/

http://www.moeberg.dk/saerligt-sensitive-mennesker.html

http://www.sensitiv.dk/om_sensitivitet

Ved godt de skriver børn og unge her i det her link. Men synes altså også man kan bruge det på voksne og synes det giver rigtig god mening at se på sin sensitivitet i forskellige aspekter

http://www.sensitiv.dk/kendetegn_ved_srligt_sensitive_brn_og_unge

Håber du kan bruge det til noget. Hvis du har lyst må du meget gerne skrive privat .

Sandratoft skriver:

Jeg er vidst også det der kan kaldes særlig sensitiv Det der virker for mig, er at være åben omkring det. Jeg brugte nogle dage ved svigerfamilien lige inden jul, og hver gang jeg blev træt eller fik for meget af andres selskab, så gik jeg ind på værelset og læste måske en jumbobog eller andet. 
Mit råd er at trække dig, inden det bliver for sent, som det allerede lyder til at være for dig :/ Kan du mærke det tidligt når det er ved at ske?

Jeg kunne mærke i går inden vi skulle til den 4. julefrokost at jeg var rigtig træt, og var ved at falde i søvn på sofaen selvom jeg havde sovet nok om natten. Og det ligner altså ikke mig.

Lyder som en god ide med at trække sig lidt, det synes jeg bare ikke rigtig der er plads til. Vil ikke virke mærkelig overfor svigerfamilien, og da jeg i forvejen ikke siger så meget, føler jeg jeg bliver nødt til at passe så godt ind som muligt.

Enirt skriver:

Jeg er særlig sensitiv. Det kan være rigtig hårdt nogle gange og jeg får hurtigt nok når der er sket meget på kort tid.

Julen har også presset mig lidt, vi var til julefrokost i dag og nåede bare at få for meget og var ved at bryde sammen. Nok mest fordi vi ikke selv kunne gå når vi ville. Skulle køres hjem.

Jeg har kæmpet med det altid og jeg er blevet bedre til t tackle det. For mig er det vigtig at jeg prioritere hvad jeg kan holde til og hvad jeg ikke kan og tage mine forholdsregler så jeg ikke presser mig selv ud over kanten af hvad jeg kan holde til.

Synes du skal prøve at kigge på de her sider. De har hjulpet mig til at sætte ord på det over for andre og på at få en større forståelse af hvad det vil sige at være særlig sensitiv.

http://www.hsp-foreningen.dk/2012/11/15/nar-smerten-blomstrer-om-at-vaere-saerligt-sensitiv/

http://www.hsp-foreningen.dk/er-du-saerligt-sensitiv/

http://www.moeberg.dk/saerligt-sensitive-mennesker.html

http://www.sensitiv.dk/om_sensitivitet

Ved godt de skriver børn og unge her i det her link. Men synes altså også man kan bruge det på voksne og synes det giver rigtig god mening at se på sin sensitivitet i forskellige aspekter

http://www.sensitiv.dk/kendetegn_ved_srligt_sensitive_brn_og_unge

 

Håber du kan bruge det til noget. Hvis du har lyst må du meget gerne skrive privat .

 

Hvordan tager dine omgivelser det så?

Jeg føler ikke jeg kan trække mig hvis jeg har brug for det, fordi de måske i forvejen synes jeg er mærkelig fordi jeg ikke snakker så meget. Og jeg vil ikke irritere folk eller få dem til at føle at det er dem der er noget galt med, eller at jeg ikke kan holde ud at være sammen med dem.

Tak for linksene, dem vil jeg straks kigge mere på

Anonym skriver:

Jeg kunne mærke i går inden vi skulle til den 4. julefrokost at jeg var rigtig træt, og var ved at falde i søvn på sofaen selvom jeg havde sovet nok om natten. Og det ligner altså ikke mig.

Lyder som en god ide med at trække sig lidt, det synes jeg bare ikke rigtig der er plads til. Vil ikke virke mærkelig overfor svigerfamilien, og da jeg i forvejen ikke siger så meget, føler jeg jeg bliver nødt til at passe så godt ind som muligt.

 

Det kan da også sagtens være min svigerfamilie synes jeg er lidt mærkeligt, men det må de da gerne Du bliver nødt til at trække dig når det bliver for meget. Evt lige tage 5 min ude på toilettet, eller spørge din kæreste om i ikke skal gå en lille tur?

Anonym skriver:

Hvordan tager dine omgivelser det så?

Jeg føler ikke jeg kan trække mig hvis jeg har brug for det, fordi de måske i forvejen synes jeg er mærkelig fordi jeg ikke snakker så meget. Og jeg vil ikke irritere folk eller få dem til at føle at det er dem der er noget galt med, eller at jeg ikke kan holde ud at være sammen med dem.

Tak for linksene, dem vil jeg straks kigge mere på

Nu er jeg så heldig at min mor og søstre også er særlig sensitive og en del andre i min familie. Så der er god forståelse for at man tackler det på sin egen måde.

Jeg tror jeg gør det sådan at hvis jeg deltager i noget socialt så bestemmer jeg mig for hvor længe vil jeg blive der og hvis det er  over flere dage har jeg tit taget en bog eller film med for så kan jeg fordybe mig lidt i det og derfor ikke skulle forholde mig til andre i mens.

Jeg ved at jeg reagere voldsomt på ikke at få mad og søvn nok. Så jeg sørger for at det er i balance for så kan jeg bedre overkomme alt den stimuli der kommer i sociale sammenhænge.

Min kæreste havde meget svært ved at forstå det i starten. Men da han ligesom fik min værste side af se meget ofte så fandt han ud af at give plads til min måde at forholde mig til dette personligheds træk på og så fik han mere velbalanceret og gladere kæreste. Så nu ved han at min søvn skal jeg passe og hvis den ikke kan det er det vigtigt vi ikke skal for meget eller jeg kan sove lure i løbet at dagen.

Han ved også at jeg har brug for at sidde og stene computer, film bog eller lign hvis vi har været sammen med mange mennesker i flere timer. Sådan kobler jeg bedst af og får bearbejdet de indtryk jeg har fået i løbet af dagen.

Anonym skriver:

Jeg kunne mærke i går inden vi skulle til den 4. julefrokost at jeg var rigtig træt, og var ved at falde i søvn på sofaen selvom jeg havde sovet nok om natten. Og det ligner altså ikke mig.

Lyder som en god ide med at trække sig lidt, det synes jeg bare ikke rigtig der er plads til. Vil ikke virke mærkelig overfor svigerfamilien, og da jeg i forvejen ikke siger så meget, føler jeg jeg bliver nødt til at passe så godt ind som muligt.

 

Hvordan forholder din kæreste sig til det?

Jeg tænker at han skal støtte dig i at i ikke skal sammen af sted til 4 julefrokoster for det er for meget for dig. Så han skal støtte dig i at det er ok at prioritere.

Det der er aller vigtigst er at du acceptere det her som et personlighedstræk og ikke noget "sygt". At du som person udover at være stille og måske lidt indadvendt, så bliver du også hurtigt overstimuleret. Det er helt ok, du er hverken mærkelig eller noget. Det er bare sådan du er. Det er jeg helt sikker på de nok skal acceptere hvis du selv gør det.

Men du skal huske på at du nok har en mere sensitiv føling med sindsstemninger end andre og at du derfor kan komme til at overfortolke deres reaktioner på det du gør. Fordi man tit som særlig sensitiv bare gerne vil forstås og accepteres.

Mit bedste råd er vær åben om det, vis dem (i sær din kæreste) de sider jeg har sendt og for alt i verden husk på det er et genetisk personlighedstræk og ikke en sygdom

Enirt skriver:

Hvordan forholder din kæreste sig til det?

Jeg tænker at han skal støtte dig i at i ikke skal sammen af sted til 4 julefrokoster for det er for meget for dig. Så han skal støtte dig i at det er ok at prioritere.

Det der er aller vigtigst er at du acceptere det her som et personlighedstræk og ikke noget "sygt". At du som person udover at være stille og måske lidt indadvendt, så bliver du også hurtigt overstimuleret. Det er helt ok, du er hverken mærkelig eller noget. Det er bare sådan du er. Det er jeg helt sikker på de nok skal acceptere hvis du selv gør det.

Men du skal huske på at du nok har en mere sensitiv føling med sindsstemninger end andre og at du derfor kan komme til at overfortolke deres reaktioner på det du gør. Fordi man tit som særlig sensitiv bare gerne vil forstås og accepteres.

Mit bedste råd er vær åben om det, vis dem (i sær din kæreste) de sider jeg har sendt og for alt i verden husk på det er et genetisk personlighedstræk og ikke en sygdom

Han forstår det ikke rigtig. Han er meget udadvendt og mener at jeg bare skal snakke lidt mere og ikke bare trække mig. Har været rigtig ked af det i dag, fordi han ikke har været der og vist forståelse. Han mener jeg VIL have det dårligt, og bruger mine tårer som et våben!

Men forstår ham godt lidt, for har hakket rigtig meget på ham.

Er bange for han aldrig rigtig vil forstå det eller acceptere det, og at det er noget han fremover vil bruge imod mig i skænderier.

Men når det er sagt så har han støttet mig rigtig meget, og generelt accepteret mig som jeg er. Men gået lidt på klingen indrømmer han at han er træt af jeg ikke snakker mere, og bliver træt af bare 6 timer hos svigermor og 12 andre gæster!

Er der nogen herinde der er særligt sensitive?

Hvordan får I det når I er blevet overstimulerede?

Det har været hårdt for mig her i julen... 4 dage med julefrokoster og mange mennesker hver dag. Nu er det overstået og i dag har jeg det rigtig skidt. Er nærmest blevet dybt deprimeret, har grædt hele dagen, virkelig hulket, og tænker at jeg ikke har lyst til at leve mere. Jeg kan slet ikke se noget godt i fremtiden. Vil sige jeg også har nogle "lig i lasten" og der er sket nogle rigtig trælse ting de sidste par måneder, så det er ikke ukendt for mig at føle livet er noget af en udfordring.

Har været sur på kæresten og brokket mig rigtig meget, hvilket har betydet at han har trukket sig og ikke været der for mig.

Men jeg er virkelig blevet forskrækket over jeg har det så dårligt, så ville høre om der er andre særligt sensitive der reagerer voldsomt?

Ja, jeg kan få det rigtig skidt efter mange dage med mange indtryk. Hvis nu man skal sige at der ikke er noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget, har vi været syge i julen og har derfor ikke været til andet end juleaften. Men normalt ville jeg blive ekstremt irriteret, kort for hovedet og enormt stresset, og jeg er meget højsensitiv.

Men hvis du ligefrem tænker du ikke har lyst til at leve tror jeg, at der stikker mere under end din sensitivitet

Uddyber lige, jeg synes ikke jeg fik tilstrækkelige ord på hvordan jeg får det. Men mit humør dykker til nulpunktet, og jeg bider af alt og alle i min nærhed. Jeg kan ikke klare det hvis jeg ikke får lidt ro!

Sådan har jeg faktisk også haft det de her dage jeg har været møgsyg og begge børn er hjemme, og Rose er meget møgsyg. I dag nåede jeg virkelig the "breaking point" over ikke at få ro til at lade lidt op. Det endte med at manden måtte tage over og jeg sov i 2,5 timer. Det hjalp lidt, men har virkelig brug for det afbræk hvor jeg ikke skal være PÅ konstant - for det kan jeg ikke holde til.