50/50?

wamse skriver:

Jeg kan godt forstå din frustation, og tolker dit indlæg som et udtryk for din frustation. Jeg tænker ikke at du tænker på dig selv først, tværtimod fornemmer jeg at du elsker dit barn, og ønsker det bedste for hende, at hun kunne have et bedre forhold med sin far.

Jeg ved at den kamp kan du godt opgive. Du kommer ikke til, at få ham til at forstå noget som helst, og slet ikke se tingene fra din side. Du kan ikke fikse det, det skal komme fra ham selv, og kommer det ikke, så er der intet du kan gøre.

Det du reelt kan gøre er at du hos dig/jer giver hende det bedste. Du har heldigvis en kæreste, som har været der for hende. Der er mange kameler, der skal sluges. Du kan bare ALDRIG fikse noget, som han jo slet ikke vil have.

Det er ikke let at se faderen til ens barn, svigte gang på gang

tak skal du have...

Men er man virkelig tvunget i statsforvaltningen når han ikke selv vil tale med mig??

Synes bare det er latterligt at vi som voksne mennesker ikke kan sætte os sammen og få snakket om tingene... han vil ikke se mig eller kigge på mig når vi er tvunget til at se på hinanden ved afleveringer osv. og han høre slet ikke på hvad jeg har at sige.

jeg er virkelig ikke interesseret i at skulle i amtet fordi han ikke vil snakke med mig og samarbejde.

Sundahl88 skriver:

tak skal du have...

Men er man virkelig tvunget i statsforvaltningen når han ikke selv vil tale med mig??

Synes bare det er latterligt at vi som voksne mennesker ikke kan sætte os sammen og få snakket om tingene... han vil ikke se mig eller kigge på mig når vi er tvunget til at se på hinanden ved afleveringer osv. og han høre slet ikke på hvad jeg har at sige.

jeg er virkelig ikke interesseret i at skulle i amtet fordi han ikke vil snakke med mig og samarbejde.

wamse skriver:

Han har jo ret til at se jeres barn, men ikke pligt til det Så derfor kan han jo strække den ret langt i forhold til samvær. Desværre

Jeg tror så også at i skal holde alt kommunikation på det aller laveste, for det fungerer det ikke for jer.

Hvad er det du vil snakke med ham om? Altså ud over hente og bringe tidspunkter.

jeg ville gerne at vi fik aftalt dage og tidspunkter han skal ringe på... og nye samværs aftaler...

hans måde at være på overfor vores barn kan jeg ikke ændrer selvom det gør mig vred at jeg skal finde mig i at han behandler vores barn på den måde han gør.

helst så jeg at alt var i faste rammer og regler fordi vi netop ikke kan tale sammen eller være i samme rum. det ville være bedst for vores datter for hun kan garanteret mærke det når vi er tvunget til at være sammen, selvom jeg prøver at gøre mit for at være åben og venlig, men det falder ret hurtigt til jorden når han ikke tager i mod det.

ved snart ikke hvad jeg skal gøre... er træt af at blive trukket rundt i systemet på den måde.

Sundahl88 skriver:

jeg ville gerne at vi fik aftalt dage og tidspunkter han skal ringe på... og nye samværs aftaler...

hans måde at være på overfor vores barn kan jeg ikke ændrer selvom det gør mig vred at jeg skal finde mig i at han behandler vores barn på den måde han gør.

helst så jeg at alt var i faste rammer og regler fordi vi netop ikke kan tale sammen eller være i samme rum. det ville være bedst for vores datter for hun kan garanteret mærke det når vi er tvunget til at være sammen, selvom jeg prøver at gøre mit for at være åben og venlig, men det falder ret hurtigt til jorden når han ikke tager i mod det.

ved snart ikke hvad jeg skal gøre... er træt af at blive trukket rundt i systemet på den måde.

Sundahl88 skriver:

jeg ønsker ikke hun skal være der i en uge ad gangen for hans hjem er ikke egnet - ikke engang nu - og han er en dårlig far!

Jeg har forsøgt at tale med min datter om det osv. men hun er ofte ked af det og det kan ikke være rigtigt at jeg ikke kan gøre mere!

han overholder ikke de aftaler vi laver, så jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre eftersom han heller ikke lytter til hvad jeg siger.

stod det til mig meldte han helt fra og overlod faderrollen til min kæreste som hun har kendt i 4 år og som hun til tider kommer til at kalde far!

 

Sundahl88 skriver:

hvad vil du have jeg skal gøre?!! Har efterhånden prøvet alt hvad der står i min magt!

Lad ham sejle sin egen sø !!! 

Og tá ansvaret for din datter . 

ville da på ingen måde lade en 50/50 aftale komme på tale med det du skriver. Jeg ville ski kæmpe for min datter fik en god og stabil hverdag hos mig. Og lade faren passe sig selv. Så må han SELV komme på banen. Du får intet ud af at presse noget ned over nogen som ikke kan tage et ansvar.

for mig lyder det som om du tror at han vil vågne op , hvis han bliver presset ud i mere tid. Den eneste det går ud over er jeres datter.

Sundahl88 skriver:

fordi jeg nu i 4 år har skulle finde mig i at han tramper på mig og ligger al ansvar over på mig og beskylder mig gang på gang for alverdens ting der ikke er hold i - han har ingen ide om hvad det vil sige at have børn!

Jeg er ved at være desperat - alle de evige problemer hver gang. vi kan slet ikke samarbejde - det går altid galt.

Jeg er virkelig frustreret over at han kan forlange og stille krav uden at tage ansvar for noget som helst.

Jeg har prøvet at lave aftaler med ham osv og nu skal han rage op i en masse fordi det ikke passer ham at min kæreste og jeg er flyttet sammen.

Du skal slet ikke diskutere med ham om samværet. Kontakt statsforvaltningen så kan de tager sig af det. Det kan lave samværsplan for jer. Den skal han holde og så har du også noget at går ud fra. Det i har gang i går kun ud over jeres datter. Ved hvordan du har det, har været det samme igennem. 

Du er velkommen til at skrive privat hvis du har lyst. 

Majena skriver:

Du skal slet ikke diskutere med ham om samværet. Kontakt statsforvaltningen så kan de tager sig af det. Det kan lave samværsplan for jer. Den skal han holde og så har du også noget at går ud fra. Det i har gang i går kun ud over jeres datter. Ved hvordan du har det, har været det samme igennem. 

Du er velkommen til at skrive privat hvis du har lyst. 

tak skal du have.... føler mig sku så hjælpeløs...

vi har haft en aftale som er fastsat i amtet og den er bare løbet ud i sandet!

Han har ikke overholdt det ferie han skulle og aflevere hende før tid pga hans latterlige undskyldninger og prioriteringer.

Er så træt mentalt over at han ikke bare kan blive voksen så vi kan snakke om tingene som voksne mennesker i stedet for der altid skal være autoriteter/udefrakommende folk som skal bestemme for os. De kender os ikke og de kender ikke vores barn og ved ikke hvad der er bedst for hende.

og hvad så når han endnu engang bliver sur over jeg siger nej til ham og ikke vil hente hende? skal man bare finde sig i det? Han vil slet ikke samarbejde - jeg ved snart ikke om jeg kan mere.

Sundahl88 skriver:

tak skal du have.... føler mig sku så hjælpeløs...

vi har haft en aftale som er fastsat i amtet og den er bare løbet ud i sandet!

Han har ikke overholdt det ferie han skulle og aflevere hende før tid pga hans latterlige undskyldninger og prioriteringer.

Er så træt mentalt over at han ikke bare kan blive voksen så vi kan snakke om tingene som voksne mennesker i stedet for der altid skal være autoriteter/udefrakommende folk som skal bestemme for os. De kender os ikke og de kender ikke vores barn og ved ikke hvad der er bedst for hende.

og hvad så når han endnu engang bliver sur over jeg siger nej til ham og ikke vil hente hende? skal man bare finde sig i det? Han vil slet ikke samarbejde - jeg ved snart ikke om jeg kan mere.

Jeg kan godt forstår dig. Har været det samme igennem. 

Sidst vi var til samand hos statsforvaltningen der har det gjordt på den måde. Den som ikke overholder aftalen kan komme i retten. Så det har virket her indtil videre. Du skal ikke give ham lov til at bestemme hvornår han skal være sammen med jeres barn, følg den aftale i har fra amtet. 

Sundahl88 skriver:

Hej alle sammen...

Min x og jeg har mange problemer i forhold til vores datter. Han har endnu engang meldt mig til kommunen uden hold i noget som helst af det han siger. det er virkelig frustrerende at vi skal blive ved med det pjat.

Han involvere sig overhovedet ikke og bliver sur (barnlig) når jeg ikke vil hente vores datter før tid fordi han pludselig skal noget andet.

Jeg overvejer nu at samværet skal hedde 50/50 for jeg er træt af hans kommentarer osv. Jeg står med alt selv og det hænger mig langt ud af halsen når han pisser mig op og ned ad ryggen gang på gang og der skal være problemer hver gang hun skal over til ham og hjem igen.

Men jeg er i tvivl om min datter ville kunne leve en uge ved hver. Jeg er meget splittet. hun savner ham hver dag og uanset hvad jeg gør og siger så kommer han ikke mere på banen. Han bor i en fugtig kælderlejlighed hvor hun sover i samme værelse som ham (har ikke eget værelse) og hver gang hun er hos ham får hun slik osv. Jeg ved fra dengang vi boede sammen at han ikke er ret god til at sætte grænser osv. og det har vores datter meget brug for.

Har i nogle erfaringer med 50/50 ordninger??

Det skal siges at vi har været i amtet for længe siden og ingen af de aftaler der blev lavet dengang holder i dag. Han har skåret samværet mere og mere ned og der er ingen involvering fra hans side af. Jeg står derfor med alt selv og synes derfor ikke det er urimeligt at bede ham om selv at finde ud af hvordan han får hentet hende og får hende bragt hjem igen når han ikke længere kan/vil have hende på samvær! jeg ved hans mor henter hende i børnehaven så i teorien er det kun når hun skal hjem han skal finde ud af det og det kunne han godt før vi flyttede - men nu hvor vi bor i samme by som hans mor og hun har fået mindre kørsel ud af det (for hun kørte med og afleverede før også), så kan det pludselig ikke lade sig gøre!!

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.... Synes systemet er hårdt at kæmpe med og fordi man har bopælen så har man ansvar for alt omkring ens barn - alene! og har ingenting at skulle have sagt med hensyn til samvær og hvad der ville hjælpe mit/vores barn!!

Nu har jeg siddet og skimmet hele tråden igennem og de sidste par forslag der er kommet på bordet er også det jeg vil foreslå, fordi en 50/50 vil ikke komme til at fungere i dit tilfælde.

Lige nu virker det til du er frustreret over det hele og det smitter af på din datter, som også virker til at være ked af det.

Det som Majena skriver er nok den bedste løsning indtil videre, da din x virker meget usamarbejdsvillig og tilsyneladende bor i et ret usundt miljø og tilmed en fugtig kælderlejlighed, så burde han slet ikke have mulighed for at have hende.

men lad din datter komme i første række og koncentrere dig om hende og dig selv.. og "giv ham fingeren" og lad amtet styre slagets gang.

Ellers for nu så kan du prøve mødrehjælpen da de er meget behjælpelige med rådgivning og hvis du har behov for at snakke med nogen, så tilbyder de det også.

Held og Lykke ihvertfald!