ESV skriver:
Hej alle i kloge quinder.
Jeg har brug for et godt råd/andre erfaring.
Sagen er den at Emilie på 4 år er begyndt at tisse i sengen om natten. Det er opstået efter vi flyttede for halvanden måned siden.hun smed bleen i foråret og har indtil for nyligt næsten ingen uheld haft. De uheld hun har nu er om natten. Men der er bare rigtig mange af dem.
Hun er faldet rigtig godt til i de nye omgivelser og i den nye børnehave går det også over al forventning, hun glædr sig hver morgen til at komme i børnehave.
Nå men hun er jo så begyndt at tisse i sengen om natten som i HVER nat og ofte mere end en gang. Og selvom vi prøver ikke at gøre nogen sag ud af det må jeg indrømme at det er trættende at blive vækket af et vådt barn hver eneste nat, samtidig bliver hun jo selv ked af det hun syntes jo ikke det er sjovt! Men hvad filan gør man ved det?? Hun har jo i næsten et år været tør om natten så er det er jo ikke fordi hun ikke kan.. Og jeg har virkelig ikke lyst til at skulle give hende nat ble på det syntes jeg også bare vil være synd for hende, på den anden side ødelægger det hendes søvn at hun vågner hver nat fordi sengen er helt våd. Så jeg har virkelig brug for nogle gode råd til at håndtere denne situation.
På forhånd tak
Hvis det var mig, ville jeg overveje at lade hende sove med ble igen. Jeg tror jeg synes at det må være mere synd/ydmygende at tisse i sengen gentagende gange end at begynde med ble om natten igen. Jeg tror jeg ville lyve lidt og fortælle hende at det er helt normalt at børn får ble på igen i en periode.
Jeg er umiddelbart ikke meget for at gå i gang med at regulere alt for meget på hendes væskeindtag. Hvis hun er tørstig bør hun få noget at drikke. Hvis det er nødvendigt at regulere hendes væskeindtag for at hun holder sig tør, er hun måske ikke klar. Grunden til at man ikke skal op og tisse om natten, er at hjernen producerer et hormon, der gør at nyrerne producerer en mere koncentreret urin, så der ikke bliver produceret så meget. Som voksen skal man jo heller ikke lade være med at drikke om aftenen for ikke at skulle op og tisse i løbet af natten.
Anmeld