At have et yndlingsbarn

Mom skriver:

Jeg har 3 børn. Og jeg elsker dem alle uendeligt højt, men jeg elsker dem forskelligt, netop fordi de jo er 3 forskellige individer.

Jeg kan hånden på hjertet sige at jeg ikke har et favorit barn, men der
er der indimellem jeg klinger bedre med en, men det er nu alt efter humør og aktivitet

Selvfølgelig kan man ikke undgå at gøre forskel, børn skal opdrages forskelligt, de er jo forskellige, og derfor kan man efter min mening ikke blot køre en linje af opdragelse på alle sine børn. De udvikler sig jo også forskelligt. Dog mener jeg at når det kommer til kys, kram, omsorg og fx. gaver, så er det vores pligt som forældre at dele sol og vind lige.

Børnene har jo ikke bedt om at blive sat i verden

Samme her.

Min mand er ud af en stor søskendeflok - han har altid været yndlingsbarnet, mens de andre blev ignoreret, sat til arbejde eller fik afstraffelse. Alle vidste, at fordelingen var og stadig er sådan, dog har den yngste bror haft en lidt anden opvækst og falder lidt udenfor hierarkiet, men han er også efternøler med en anden mor end de andre har.
Jeg ved godt, at det var andre tider dengang - men stadig ubegribeligt, at man kan behandle sine børn på den måde.

Janne T. skriver:

Det er en god artikel synes jeg.

Hmm. Jeg har ikke et favoritbarn sådan overordnet set, men jeg synes hun har fat i det rigtige mht. Der er perioder hvor man foretrækker den enes selskab over den anden, og hvor man bedre kan forholde sig til eller tackle den ene frem for den anden. Men der er ikke forskel på hvor højt jeg elsker dem - på den måde favoriserer jeg ikke.

Men fx lige nu må jeg da indrømme jeg nyder at lege med Rose mest. Vi kan lege rigtige lege og snakke sammen. James er i pilfinger alderen og gider ikke snakke, kun opdage. Så er man sammen med ham handler det mest om konstant at fjerne ham fra det han ikke må pille ved.

Omvendt er der andre situationer hvor jeg foretrækker James selskab, fordi han er så nem, ingen konflikter, altid glad og sover bare.

Så jeg indrømmer at I hver sin situation foretrækker jeg lige nu den ene over den anden - det er en ærlig sag. Men når man gør regnestykket op i sidste ende står de lige højt, det er bare i forskellige sammenhænge.

Enig sådan er det også her, elsker begge børn lige meget men pga deres alder giver det forskellige udfordringer

Mom skriver:

Jeg har 3 børn. Og jeg elsker dem alle uendeligt højt, men jeg elsker dem forskelligt, netop fordi de jo er 3 forskellige individer.

Jeg kan hånden på hjertet sige at jeg ikke har et favorit barn, men der
er der indimellem jeg klinger bedre med en, men det er nu alt efter humør og aktivitet

Selvfølgelig kan man ikke undgå at gøre forskel, børn skal opdrages forskelligt, de er jo forskellige, og derfor kan man efter min mening ikke blot køre en linje af opdragelse på alle sine børn. De udvikler sig jo også forskelligt. Dog mener jeg at når det kommer til kys, kram, omsorg og fx. gaver, så er det vores pligt som forældre at dele sol og vind lige.

Børnene har jo ikke bedt om at blive sat i verden

Det samme her, elsker mine unger lige meget men på hver deres måde, for den person de er ??

lineog4 skriver:

Jeg har 3 meget forskellige børn, og på den måde også et forskelligt forhold til dem, for de har forskellige behov. Jeg har ikke et yndlingsbarn på den måde, da jeg opfatter det negativt og som jeg skulle forfordele eller elske det ene mere end de andre. Men jeg har et barn jeg forstår bedre end de andre eller rettere jeg føler ikke andre forstår ham og  han minder om mig (bare endnu mere sær og intelligent) og jeg kan derfor beskytte ham ved at være hans advokat.

Jeg har nok det mest problematiske forhold til min datter, både fordi jeg ike forstår hende hele tiden(vi er meget forskellige), men også fordi jeg har en kronisk dårlig samvittighed over tiden lige efter hendes søster døde, hvor jeg tænkte dumme tanker og ikke kunne være den mor jeg ønskede. Men når det er sagt er hun den af mine børn jeg helst ville være som - hun er som jeg ønskede mig som ung, men ikke kunne fordi jeg ikke er det fantastiske menneske hun er.

Min mindste er den mest uproblematiske og glade væsen, og  han er det eneste menneskE i verden jeg ikke har prøvet at være sur på i mere end 1 sekund (og han er altså 3 år).

de er også kommer på forskellige tidpunkter i mit liv. Dina lærte mig at være mor, Lia lærte mig at være mor til et dødt barn, Liam bragte mig tilbage til livet og Linus bragte mig tilbage til det lykkelige liv.

og så lige hvad min datter plejer at sige:

Liam kan sno mor om sin lillefinger, jeg kan sno papa (far) og Linus os alle sammen.

line

meget af det du skriver passer også på vores familie

jeg elsker begge mine børn lige højt, men de bliver opdraget forskelligt, da de er forskellige.

min dreng har en del problemer, og han ligger meget mig som barn, så det er mit job og hjælpe ham så han få en bedre barndom(da min ikke var så god, da jeg ikke blev forstået) og vokse fra sine problemer(diagnose) så jeg kæmper meget for ham på alle punkter

han er mors dreng og kan sno mig om sin lille finger

min datter har ikke nogen problemer og er en sød pige med et hidsigt temperament (som sin mor) hun minder rigtig meget om sin far af sind, og hun kan sno sin far om sin lille finger
vi hygger os ved at lave kreativ ting og tage på tøse tur indimellem

men de er begge mine dejlige børn, og på kærlighed, gaver, osv. bliver der ikke gjort forskel

Altså.. Nu har jeg jo kun Anthon, og han er klart min favorit

Men jeg kan da tage min egen familie og forældre som et eksempel, vores forældre elsker os skyhøjt alle 3 børn, men på 3 vidt forskellige måder, hvilket jeg faktisk er meget glad for, så sådan bliver det forhåbentlig også i min egen familie, når jeg finder mig en ny mand engang

Jeg tror ikke på, at man kan sige at A er MIN FAVORIT altid.. Men måske at der er situationer hvor man "bedre kan lide" det ene barn frem for det andet, måske fordi det ene barn enten forstår det bedre eller noget.. 

Jeg kan selvfølgelig ikke snakke så meget om det endnu, da jeg kun har én

Føler selv jeg elsker mine tre børn på de forskellige måder de er på og set i lyset af den alder de har. Der hvor jeg har kunne være lidt i tvivl er da vores tredie barn blev født. Vores to første var drenge og vores tredie er en pige og jeg har bare aldrig forestilletmig jeg skulle have en pige. End ikke inden jeg fik mit første barn. Har altid set mig som en drengmor så det tog mig ca. 14 dage efter fødslen at vænne mig til at hun var en pige. Men er ekstremt knyttet til hende og kan godt mærke jeg er lidt ekstra om hende. Så kan godt få lidt dårlig samvittighed overfor mine drenge selvom jeg godt ved at det nok bunder i at jeg måske føler jeg skal beskytte hende lidt mere fordi hun er en pige. Men elsker deres forskelligheder og personligheder for de jo unikke alle tre og ja man har jo nok perioder med alle sine børn hvor man er mere eller mindre samhørige. Det vigtige er at man tænker over hvilke signaler man udsender og sørger for at alle børnene føler sig elsket fordi de er lige præcis dem.