At have et yndlingsbarn

Har du også det? 

http://www.information.dk/482919

modesty skriver:

Har du også det? 

http://www.information.dk/482919

Jeg har en søn og han er min ynglings

Jeg tror ikke det handler om at elske et barn mere end et andet, men at man måske ligner et barn mere end andet, og samværet bliver præget deraf?

Jeg har som sagt kun min søn, men har svært ved at forestille mig at jeg ikke ville elske et andet barn lige så højt, hvis jeg fik flere. Eller at min mor ikke har elsket mig og mine søskende lige højt.

Vh. Louise

modesty skriver:

Har du også det? 

http://www.information.dk/482919

Ja! Men det er fordi jeg kun har min ene enkelte datter  

Men det passer måske meget godt.. Har altid følt mig som andenrangsbarnet hos min far.. min mor synes jeg aldrig jeg har mærket en væsentlig forskel på..

Og har bestemt heller ikke været yndlings barnebarnet fra min mormors side.. Men det er dog ikke noget jeg græder snot over 

modesty skriver:

Har du også det? 

http://www.information.dk/482919

Det er en god artikel synes jeg.

Hmm. Jeg har ikke et favoritbarn sådan overordnet set, men jeg synes hun har fat i det rigtige mht. Der er perioder hvor man foretrækker den enes selskab over den anden, og hvor man bedre kan forholde sig til eller tackle den ene frem for den anden. Men der er ikke forskel på hvor højt jeg elsker dem - på den måde favoriserer jeg ikke.

Men fx lige nu må jeg da indrømme jeg nyder at lege med Rose mest. Vi kan lege rigtige lege og snakke sammen. James er i pilfinger alderen og gider ikke snakke, kun opdage. Så er man sammen med ham handler det mest om konstant at fjerne ham fra det han ikke må pille ved.

Omvendt er der andre situationer hvor jeg foretrækker James selskab, fordi han er så nem, ingen konflikter, altid glad og sover bare.

Så jeg indrømmer at I hver sin situation foretrækker jeg lige nu den ene over den anden - det er en ærlig sag. Men når man gør regnestykket op i sidste ende står de lige højt, det er bare i forskellige sammenhænge.

modesty skriver:

Har du også det? 

http://www.information.dk/482919

Helt sikkert! Min datter

modesty skriver:

Har du også det? 

http://www.information.dk/482919

Altså nu har jeg (maks en måned endnu) kun et barn, men jeg tænker at det er ligesom med alle andre, at man har en "favorit" i forhold til hvilket situation man er i?

- Jeg elsker begge mine forældre lige højt og har på ingen måde en yndlings. Men jeg foretrækker da den ene frem for den anden tit, afhængig af situationen. Har jeg brug for en at snakke med så er min mor uden tvivl den bedste i hele verden, men hvis jeg skal have hjælp til noget praktisk eller hvis jeg skal se en fodboldkamp og drikke en øl så er min far altså guld værd!!

Jeg håber da aldrig at jeg kommer til at bruge udtrykket yndlingsbarn om et af mine børn i hvert fald

modesty skriver:

Har du også det? 

http://www.information.dk/482919

Nu har jeg kun en søn, og han er min ynglings

Men har kunne mærke forskel på min mor! Jeg er trilling og det var en stor mundfuld for min mor men da vi så fik en lillesøster blev hun min mors lille øjesten og man kan stadig mærke forskel på den måde hun snakker til os og hende på. til gengæld er drengene fars drenge og jeg er vores bedsteforældres lille "guldklump" som de siger dog har jeg lidt svært ved at være "ynglings" der når min morfar højt siger "mit ynglings barnebarn"

Jeg har 3 meget forskellige børn, og på den måde også et forskelligt forhold til dem, for de har forskellige behov. Jeg har ikke et yndlingsbarn på den måde, da jeg opfatter det negativt og som jeg skulle forfordele eller elske det ene mere end de andre. Men jeg har et barn jeg forstår bedre end de andre eller rettere jeg føler ikke andre forstår ham og  han minder om mig (bare endnu mere sær og intelligent) og jeg kan derfor beskytte ham ved at være hans advokat.

Jeg har nok det mest problematiske forhold til min datter, både fordi jeg ike forstår hende hele tiden(vi er meget forskellige), men også fordi jeg har en kronisk dårlig samvittighed over tiden lige efter hendes søster døde, hvor jeg tænkte dumme tanker og ikke kunne være den mor jeg ønskede. Men når det er sagt er hun den af mine børn jeg helst ville være som - hun er som jeg ønskede mig som ung, men ikke kunne fordi jeg ikke er det fantastiske menneske hun er.

Min mindste er den mest uproblematiske og glade væsen, og  han er det eneste menneskE i verden jeg ikke har prøvet at være sur på i mere end 1 sekund (og han er altså 3 år).

de er også kommer på forskellige tidpunkter i mit liv. Dina lærte mig at være mor, Lia lærte mig at være mor til et dødt barn, Liam bragte mig tilbage til livet og Linus bragte mig tilbage til det lykkelige liv.

og så lige hvad min datter plejer at sige:

Liam kan sno mor om sin lillefinger, jeg kan sno papa (far) og Linus os alle sammen.

line

Ja, jeg bliver nok nødt til at stå ved mine ord, da det er mig i artiklen

Jeg har 3 børn. Og jeg elsker dem alle uendeligt højt, men jeg elsker dem forskelligt, netop fordi de jo er 3 forskellige individer.

Jeg kan hånden på hjertet sige at jeg ikke har et favorit barn, men der
er der indimellem jeg klinger bedre med en, men det er nu alt efter humør og aktivitet

Selvfølgelig kan man ikke undgå at gøre forskel, børn skal opdrages forskelligt, de er jo forskellige, og derfor kan man efter min mening ikke blot køre en linje af opdragelse på alle sine børn. De udvikler sig jo også forskelligt. Dog mener jeg at når det kommer til kys, kram, omsorg og fx. gaver, så er det vores pligt som forældre at dele sol og vind lige.

Børnene har jo ikke bedt om at blive sat i verden