børn der passes hjemme. Brug for mening

 herfra. Ville ønske jeg kunne gøre det samme, men det tillader økonomien desværre ikke. Nu er min datter kun to måneder gammel, men jeg glæder mig ikke til den dag min barsel slutter, og jeg skal aflevere hende i vuggestuen. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide mit arbejde, men jeg har det bare ikke så godt med, at andre skal passe og opdrage mit barn. Jeg tror bare at jeg er bange for, at min datter bliver overset og glemt blandt de andre børn. Jeg har selv gået i børnehave, og jeg synes ikke selv, at jeg har taget skade af det, det er bare anderledes nu hvor det er mit eget barn..jeg er bare blevet en rigtig hønemor og er bekymret for alting  

Der var engang at der slet ikke fandtes børnehaver. Der legede børnene da bare sammen der hvor de boede. 

Det har ingen taget skade af  

Isabella_mor skriver:

Der var engang at der slet ikke fandtes børnehaver. Der legede børnene da bare sammen der hvor de boede. 

Det har ingen taget skade af  

Jeg ser, hvad du mener, men samtidig var det jo også en tid, hvor ALLE børnene var hjemme i sit eget nærmiljø - på godt og ondt. I dag er der jo omtrent INGEN børn i nærmiljøet om formiddagen, så de sociale muligheder er slet ikke de samme i dag. I dag må forældrene have en langt mere opsøgende og målrettet adfærd, hvis de små skal have en chance for fast kontakt med jævnaldrende. Det er ikke nok bare at sende dem ud for at lege.

- Og så var der jo på den tid også mange små, som var overladt til ældre søsken eller tilfældige naboer hele dagen, så der var nok både gode og dårlige situationer for børnene den gang også....

Isabella_mor skriver:

Der var engang at der slet ikke fandtes børnehaver. Der legede børnene da bare sammen der hvor de boede. 

Det har ingen taget skade af  

Dengang var alle børn jo hjemme, så "børnehaven" var ude på vejen eller i gården. Nutildags er ingen børn hjemme, så situationen er en helt anden. Og det giver forældrene nogle udfordringer ift at sørge for at børnene får venner og sociale færdigheder.

Ciss skriver:

Jeg ser, hvad du mener, men samtidig var det jo også en tid, hvor ALLE børnene var hjemme i sit eget nærmiljø - på godt og ondt. I dag er der jo omtrent INGEN børn i nærmiljøet om formiddagen, så de sociale muligheder er slet ikke de samme i dag. I dag må forældrene have en langt mere opsøgende og målrettet adfærd, hvis de små skal have en chance for fast kontakt med jævnaldrende. Det er ikke nok bare at sende dem ud for at lege.

- Og så var der jo på den tid også mange små, som var overladt til ældre søsken eller tilfældige naboer hele dagen, så der var nok både gode og dårlige situationer for børnene den gang også....

min mening er at børn har bedst af at være hjemme hvis det er muligt. Grunden til at børn går i institution er jo ikke for børnenes skyld, men for forældrenes skyld så forældrene kan passe et arbejde. Mange undersøgelser har vist at manhe børn bliver stressede og føler dig efterladt og kede af det af at gå i institution så meget (når begge forældre har fuldtidsjob) så hvis man har mulighed for at holde børnene hjemme, så grib da den og hyg jer og opdrag sine børn selv havde jeg muligheden havde jeg gjort det samme. 

modesty skriver:

Dengang var alle børn jo hjemme, så "børnehaven" var ude på vejen eller i gården. Nutildags er ingen børn hjemme, så situationen er en helt anden. Og det giver forældrene nogle udfordringer ift at sørge for at børnene får venner og sociale færdigheder.

Men der findes legestuer og der er altid børn på udflugt til div legestuer/legepladser hvis man bor i en stor nok by. Der er masser af muligheder for at udvikle sine sociale skills selvom der ikke er 100 børn omkring en. 

Isabella_mor skriver:

Men der findes legestuer og der er altid børn på udflugt til div legestuer/legepladser hvis man bor i en stor nok by. Der er masser af muligheder for at udvikle sine sociale skills selvom der ikke er 100 børn omkring en. 

Anonym skriver:

Jeg har lige haft min veninde i røret den sidste time, og vil faktisk gerne hører jeres mening om dette. 

Sagen er den at hendes mand og hende har truffet den beslutning, at deres to børn skal passes hjemme, og ikke i børnehave. 

De har råd til at moren skal gå hjemme med begge piger, og derfor har de så taget dette valg, fordi de mener at dette er ligeså godt som at være i en børnehave. 

De ønsker en rolig hverdag, tid med børnene blandt andet. Moren har selv pædagog uddannelsen og mange års erfaring med børn i børnehave alderen. Hun har altid selv malet, tegnet, lavet mad, taget på ture, sunget osv med hendes piger i weekenderne, eller i hverdagen hvis de har haft en fridag. 

Nu vil hun så gå hjemme med begge piger, og tage i legestue, på biblioteket, ture rundt omkring, lege med perler øve tal osv

Men alle er imod hendes og hendes mands beslutning og mener de vil ødelægge begge piger fuldstændig. 

Så er mit spørgsmål, syntes i at de er fuldstændig helt hend i vejret med deres beslutning? Eller hvad er jeres holdning? Jeg personligt sagde selv til min veninde at jeg syntes det var et fint valg

Men nu føler hun selv at hun faktisk skal undskylde over for deres venner og familie med den beslutning den har taget, kan dette værd rigtigt?

 

 

Det er da et godt valg!

Har selv en veninde der går hjemme med hendes søn (han er snart 2 år) og hun regner med at gå hjemme med ham indtil skolealderen.

Jeg tænker selv meget på at hjemmeskole min datter, primært fordi det kommer til at passe med, at jeg er færdig med min uddannelse når hun er skoleklar, og så er planen at vi skal rejse lidt rundt i verden.

Anonym skriver:

Jeg har lige haft min veninde i røret den sidste time, og vil faktisk gerne hører jeres mening om dette. 

Sagen er den at hendes mand og hende har truffet den beslutning, at deres to børn skal passes hjemme, og ikke i børnehave. 

De har råd til at moren skal gå hjemme med begge piger, og derfor har de så taget dette valg, fordi de mener at dette er ligeså godt som at være i en børnehave. 

De ønsker en rolig hverdag, tid med børnene blandt andet. Moren har selv pædagog uddannelsen og mange års erfaring med børn i børnehave alderen. Hun har altid selv malet, tegnet, lavet mad, taget på ture, sunget osv med hendes piger i weekenderne, eller i hverdagen hvis de har haft en fridag. 

Nu vil hun så gå hjemme med begge piger, og tage i legestue, på biblioteket, ture rundt omkring, lege med perler øve tal osv

Men alle er imod hendes og hendes mands beslutning og mener de vil ødelægge begge piger fuldstændig. 

Så er mit spørgsmål, syntes i at de er fuldstændig helt hend i vejret med deres beslutning? Eller hvad er jeres holdning? Jeg personligt sagde selv til min veninde at jeg syntes det var et fint valg

Men nu føler hun selv at hun faktisk skal undskylde over for deres venner og familie med den beslutning den har taget, kan dette værd rigtigt?

 

 

Anonym skriver:

Jeg har lige haft min veninde i røret den sidste time, og vil faktisk gerne hører jeres mening om dette. 

Sagen er den at hendes mand og hende har truffet den beslutning, at deres to børn skal passes hjemme, og ikke i børnehave. 

De har råd til at moren skal gå hjemme med begge piger, og derfor har de så taget dette valg, fordi de mener at dette er ligeså godt som at være i en børnehave. 

De ønsker en rolig hverdag, tid med børnene blandt andet. Moren har selv pædagog uddannelsen og mange års erfaring med børn i børnehave alderen. Hun har altid selv malet, tegnet, lavet mad, taget på ture, sunget osv med hendes piger i weekenderne, eller i hverdagen hvis de har haft en fridag. 

Nu vil hun så gå hjemme med begge piger, og tage i legestue, på biblioteket, ture rundt omkring, lege med perler øve tal osv

Men alle er imod hendes og hendes mands beslutning og mener de vil ødelægge begge piger fuldstændig. 

Så er mit spørgsmål, syntes i at de er fuldstændig helt hend i vejret med deres beslutning? Eller hvad er jeres holdning? Jeg personligt sagde selv til min veninde at jeg syntes det var et fint valg

Men nu føler hun selv at hun faktisk skal undskylde over for deres venner og familie med den beslutning den har taget, kan dette værd rigtigt?